Tekster om lydkunst

Karl-Heinz Blomann og Frank Sielecki: Hören - eine vernachlässigte Kunst? Wolke Verlag 1997. 254 sider. 39 DM. Med bogen følger en cd: Vom Aufstand des Ohrs.

Forsømmer den vesterlandske kultur det at høre til fordel for det at se? Og hvordan forholder det sig egentlig med høresansen? Hvad kan der siges om de perceptionsformer, der knytter sig specifikt til denne sans og om det omverdensforhold, som disse perceptionsformer etablerer?

Spørgsmål af denne type aktualiseres af de former for lyd- og klangkunst, der ikke holder sig inden for musikbegrebets traditionelle rammer, og de diskuteres her i en udgivelse, der samler bidragene fra en kongres holdt i forbindelse med ISCMs Verdensmusikdage i Ruhrdistriktet i 1995, suppleret med en række samtaler med komponister og andre kunstere med lyd som medium.

Tilgangen er tværvidenskabelig og rækker fra traditionelle fag som filosofi, psykologi og musikvidenskab til en forskningsmæssig nyskabelse som Murray Schafers 'klangøkologi'.

Denne tværvidenskabelige tilgang er på en gang bogens styrke og svaghed. På den ene side giver den tværvidenskabelige tilgang et rigt facetteret billede. På den anden side undgår bidragydere kun sjældent den fare, der altid lurer ved tværfaglige seminarer. Alt for meget af det, der præsenteres, får præg af oversigt og førstegangs-orientering, og der bliver alt for sjældent plads til en egentlig gennemføring af de filosofiske, psykologiske og æstetiske grundlagsproblemer, der berøres.

Det filosofiske hovedbidrag, Lothar Quandts Kleiner Versuch über Sinnlichkeit und Verstand, beretter historien om synets prioritering på hørelsens bekostning, som den kan læses ud af tysk filosofi fra Kant til Schopenhauer. Eller rettere: Quant fortæller om syns-metaforens centrale rolle hos disse filosoffer, og om hvordan hele den vesterlandske rationalisme kan ses som afhængighed af metaforiske udtryk som fx »at vinde indsigt«, »at overskue« og at »gennemskue«, at »få overblik«. Men trods sin kritik af den vesterlandske 'optocentrisme' prioriterer Quandt overblikket for højt og vælger at overhøre de dele af fx Hegels og Schopenhauers filosofi, der præsenterer interessante betragtninger over lydens særlige rolle som budbringeren fra det i den levende og livløse naturs indre, der er skjult for øjet. Det betyder ikke at Quandts historie er løgnagtig eller irrelevant. Den er blot for enøjet.

De psykologiske hovedbidrag er begge forfattet af August Schick, og der er tale om to indsigtsfulde forskningsoversigter over henholdsvis den psykoakustiske forskning og et felt, som forfatteren kalder »den psykologiske høreforsknings historie«. Selv om man under læsningen fra tid til anden spørger sig selv, om stoffet ikke med fordel kunne have været meddelt som en kommenteret litteraturliste, er der helt bestemt tale om nyttige artikler. Men ikke mindst i de mange tilfælde, hvor forfatteren bevæger sig bort fra de spørgsmål, som optager den empirisk-eksperimentelle psykologi og hen mod det æstetiske, savner man udførligere diskussion og stillingtagen. Det er fx velkendt, at forskellige forskere til forskellige tider har haft forskellige opfattelser af, hvorvidt og i hvilket omfang musikken må adlyde akustiske lovmæssigheder, men bringer nyere forskning nyt stof til den diskussion, og hvad mener August Schick?

Mindre teoretisk fordringsfuld, men langt fra mindre spændende, er Justin Winklers rapport over sit arbejde med »...hørelsens aktivering i interviews om klanglandskaber«. Winklers projekt ligger i forlængelse af Murray Schafers klangøkologi, og han forsøger gennem interviews at komme til klarhed over, hvordan vi opfatter og erindrer vores daglige lydlige omgivelser. Artiklen reflekterer stilfærdigt over de metodiske problemer, der knytter sig til disse undersøgelser, særligt forholdet mellem bevidst og ubevidst auditiv perception, og den er præget af en prisværdig ansvarlighed over for vores lydlige hverdagsomgivelser. Gid denne ansvarlighed en gang måtte føre til, at vi skaber eller genskaber en hverdagsverden af lyd, som er til at leve i.

Andre af bogens artikler beskæftiger sig med de høre-former, der knytter sig til forskellige typer af lydkunst. Blandt disse skal nævnes Manfred Mixners, der handler om radiomediets hørespil og "ars acustica", Erik de Visschers, der opridser forskellige tiders opfattelse af stilheden i musikken, og Elena Ungeheuers, der med udgangspunkt i den elektroakustiske musiks udfordringer til traditionelle musikalske lyttemåder præsenterer "ansatser til en musikalsk gestaltteori".

Endelig er der de allerede nævnte interviews med klangkunstnere og komponister, der præsenterer sig som lidt spredt fægtning, men som dog supplerer de teoretiske bidrag med relevante personlige bidrag til flere af bogens temaer. Alt ialt er der tale om værdifuld udgivelse med mange gode indfaldsvinkler til mere udarbejdet og koncentreret beskæftigelse med en meget relevant temakreds.