Improviseret musik - lyt til nye cd'er

Improviseret musik - en genre for sig? Sådan tager det sig efterhånden ud. Hvad man kalder frit improviseret musik plejer at være beslægtet med ny og eksperimenterende musik, snarere end med 'World Music' eller 'New Age', hvor improvisationen nok mere sker inden for satser og arrangementer. Der findes miljøer, festivaler og pladeselskaber som samler sig om den. Derfor her en orientering om nogle udgivelser fra den store verden. Man skal ikke regne med at finde dem i butikkerne hertillands endnu. Men efterhånden går den slags også velsmurt pr. post- telefon- og mailordre. Et dansk firma som kan klare det meste er Angels, Stockholmsgade 47A, 8200 Århus N, e-mail: angels@angels.dk - tlf. 8616 1266 eller 2671 1266, fax 8616 1266.

European Chaos String Quintet (1993): Andrés, Susanna (vl); Boeschoten, Karel (vl); Gattiker, David (vcl); Koivukoski, Karri (vla); Schneider, Beat (vcl). For Four Ears cd (FOR 4 EARS Records, Steinechtsweg 16, CH-4452 Itingen).

LINIEN (1996): European Chaos String Quintet. Cd For Four Ears cd 718.

Disse to cd'er indeholder musik der gør mig ør af musikalsk lykke, og jeg har svært ved at finde ud af, hvor jeg skal begynde og ende i superlativerne. Hvis man kun køber én cd hvert tiende år, så overvej én af disse!

European Chaos String Quintet synes at være schweizisk baseret. Musikerne her har tydeligvis klassisk kammermusik grundigt inde under huden. Det mærkes på de rytmiske figurer og det harmonisk/motiviske materiale og på det fintfølende sammenspil. Det er utroligt, hvad to rytmisk gentagne toner eller en sekund-vippebevægelse kan blive til her. Afsnit efter afsnit fornyr den spontant vævede 'sats' sig, vokser og ændrer sig. Og til dette skal lægges en ny musik-vågenhed for klanglige processer, som fortsætter kammermusik-strygerens nuancering af klangen. Musikken her kan vokse på det mest organiske ud i klangflader. Man er heller ikke sikret imod citater og andre pudsige og morsomme overraskelser. Hvad andre har realiseret i mere hårdtslående collager, det sker her med forelskelsens sødme. En musik, der i den grad kæler for øret og dog er et kraftfuldt, integrerende udsagn. Mange vil kunne begejstres over denne kvintet, som ville være en pryd for enhver ny musik-festival.

På den første cd findes en række kortere 'numre', valgt ud fra længere improviserede forløb samt et lidt længere, hvor man rigtig kan følge udviklingen. I den anden optræder en trombonesolist sammen med kvintetten. Efter et par minutter synes jeg, virkningen bliver lidt vel entydig og banal trods en brav indsats fra solisten. Denne cd rummer dog også lange passager uden trombonen, og strygermusikken har en interessant tendens mod det mere filigran-agtige - jvf. titlen Linien.

•

For Four Rooms. Raummusik für sechs Kontrabässe (1996): Ensemble Sondarc: Wolff, Georg; Hoffmann, Heinz-Peter; Frisch, Johannes; Morgenstern, Jürgen; Hammerschmidt, Jürgen; Phillipp, Ulrich. For 4 Ears cd 823.

Her gælder det også strygerlyd. Et ensemble af seks kontrabasser har optaget improvisationer i fire forskellige rum, fra det helt tørre hvor lydene står for sig uden efterklang til det meget våde, hvor lyden flyder sammen og duver i rummet. De anvender et relativt ensartet materiale præget af pizzicati og korte toner. Mens dette kan give koncentration og godt sammenspil, synes en vis rastløshed også at kunne resultere. Men musikerne har klart lagt vægt på at lyden skal være i bevægelse også i cd-ens redigering: små fragmenter fra det meget ekkofyldte rum optræder hyppigt som intermezzi mellem de lidt længere optagelser. Skæring 10 er en balsamisk rolig musik med lange toner.

•

21 Situations (1999): Tétreault, Martin (tourne-disques, disques, aiguilles préparés); Yoshide, Otomo (tourne-disques, échantillonneur). AM 069 cd (DAME, 4580 Avenue de Lorimier, Montréal QC H2H 2B5, Canada. www.cam.org~dame_cd/).

Her befinder vi os i en verden af skrattende, skramlende og susende lyde, hvori musikfragmenter svømmer rundt og enkelte næsten statiske toner kan dukke op. Otomo Yoshide fra Japan, en nyligt opdukket international komet i improvisationsmusikken, er disc-jockey og scratcher. Her spiller han på lp'er, cd'er og en effektmaskine - i smukt samarbejde med en meget ligesindet canadisk kollega der desuden spiller på 'præparerede nåle' fra grammofoner. Yoshide interesserer sig for grænseområdet mellem musik og det der er støj eller forstyrrelse. Og det lykkes de to at lave en række klare, transparente og undertiden ligefrem poetiske portrætter af et materiale, der ellers let kan lyde noget flænsende. En sensibiliserende oplevelse.

•

Recent Croaks (1997): Martin Klapper (amplified objects, electronics, toys, tapes); Roger Turner (old Amati drum set, certain percussion and toy piano). Acta 11.

Lyd-universet er her ikke så langt fra sidstnævnte cd. Klapper bor i Danmark og hører til de fremmeste inden for brug af legetøj og forstærkede objekter, og det går godt sammen med slagtøj. Temperamentet er dog et andet end hos Yoshide, søger mere bevægelsen. Lydene tenderer alle mod det meget korte - men der er utrolig mange forskellige af dem og deres sammensætnings-måder! Det fornøjelige ved at se Klapper i arbejde har vi ikke her, men til gengæld studielydens klarhed.

•

Wheels Within Wheels (1996): Bardo State Orchestra (Dvorak, Jim (tr, pocket tr, voice, whistles, perc); Hyder, Ken (drums, perc, khoomei & kargiran vocals); Mattos, Marcio (double bass, cello, electronics, perc)) & Tibetan Buddhist Monks of the Schechen Tennyid Dhargyeling Monastery, Nepal. Impetus IMP cd 19527.

Ville man nogensinde tro, at en tibetansk munk i sammenspil med engelske jazzmusikere spontant ville spille atonalt på skalmeje i hurtige, uregelmæssige mønstre med multiphonics, så det mindede om Heinz Holliger?? Men det sker altså her hvor et engelsk ensemble spiller sammen med 4 tibetanere. Der blev mest aftalt visse strukturer at gå ud fra. Men meget spontant blander musikalske elementer fra de to verdener sig på det mest følgerigtige og dog overskridende. Den mere statiske karakter hos tibetanerne og den mere omkringfarende hos de vestlige avantgardister kompletterer hinanden. Sært og smukt anderledes tibetanske flader og sært og smukt anderledes vestlige punkt- og melodistrukturer samt integrationer af disse bliver resultatet. Skæring 7 er en fri improvisation. Forunderligt og tankevækkende!

•

Synergetics - Phonomanie III (1996): Parker, Evan (saxofoner); Hi Kim, Jin (komungo); Lewis, George (trombone & computer); Lipere, Thebe (imbumbu & percussion); Mariani, Carlo (launeddas); Namchylak, Sainkho (voice); Prati, Walter (electronics); Vecchi, Marco "Bill" (electronics); Yoshizawa, Motoharu (bass & voice). Leo Records LR 239/40.

Og fra tibetanerne er det oplagt at gå videre til dette musikprojekt. Initiativtageren, saxofonisten Evan Parker (et af improvisationsmusikkens kendteste navne overhovedet) har en god, fyndig udtalelse om dynamikken i musikalske tværkulturelle møder. Først skal lige nævnes, at ost sammen med pickles er en normal ting for englændere, og denne pikante sammensætning optræder her som en metafor for den rette balance mellem forskellene i musikken samtidig med, at distance til New Age- og World Music-genrer markeres! Parker siger (citeret fra bladet Resonance 7,2, 99) at man »bør bibeholde spændingen mellem total heterogenitet (hvor der ikke er nogen ost-og-pickles-sandwich) og total homogenisering hvor alle identitetsmarkører er fladet ud og man når til en udfiltreret 'new age-world music' ting af pap (som en ost-og-pickles-sandwich i blenderen)«.

Hvorom alting er, ved koncerterne som dette 2 cd-sæt dokumenterer, indledte forskellige musikere efter tur en afdeling som solister, hvorved deres instrument og spillemåde kunne få særlig opmærksomhed og danne skiftende grundlag for den påfølgende frie improvisation. Publikumsvenlig er denne idé givet også. En lang durtonalt lydende solo med drone på den italienske launeddas, så at sige en sækkepibe uden sæk, indleder. Og virkelig, også på dette bundne grundlag gror forskellige andre, klart friere vækster op, men uden at kvæle udgangspunktet. Et lignende eventyr sker på en anden måde med Thebe Liperes imbumbu (en didgeridoo) og Marco "Bill" Vechhis elektronik, der placerer dette instruments blidt stødende rytmer i et skævt og farverigt spejlkabinet.

Vokalisten Sainkho Namchylak går flere veje i duoer, dels melodisk med launeddas'en, dels ud i det klanglige med slagtøjet - en god demonstration af hvordan man kan kommunikere med forskellige dele af sig selv. Den afsluttende 17 minutter lange tutti-improvisation kan minde om den allerførste på launeddas'ens præmisser, men gnisterne fra den umiddelbare opdagelse i den første er her lissom blevet til varmen ved at være blevet sammenspillet og -lyttet gennem alt det foregående.

•

Blue Goo Park (1992): Joëlle Léandre (double bass, voice) & Rüdiger Carl (accordion, clarinet, voice). Free Music Production FMP cd 52.

Pluralismen er nok kommet for at blive. Der er ingen ende på hvor forskelligt musikere kan forholde sig til forskellighederne. Rüdiger Carl forholder sig godmodigt-humoristisk til musikalske genrer og begreber, og Joëlle Léandre er en god medspiller. Kamæleonagtigt skifter indtrykkene for mig mellem 'kæmpeslange der bugter sig', 'absurd lirekasse', 'bier og fugle', 'swingmusik der tripper på stedet' og meget mere. Musikken efter Rüdiger Carls oplæg realiseres med stor konsekvens og fastholdelse af formelagtige stilpræg. Så det næsten bliver monotont, men med nerve og et glimt i øjet - og ofte så med en perspektivudvidende udvikling eller drejning som frigør ny energi. Og trods de mange skiftende landskaber i de 22 skæringer bliver indtrykket ikke hektisk, åbenbart takket være fordybelse og sans for tidsproportioner. - Denne cd kan anbefales til at høres i baggrunden ved selskaber - elskværdig og sjov og nok lidt overraskende.

•

Relay. Random Play (1996): Allen, Sarah (fl); Beins, Burkhard (drums); Bisset, John (guitars,etc); Edwards, John (double bass); Ferrar, Suzanna (vl); Fowler, Dave (drums); Kalin, Ivor (violin/viola & voice); Kraabel, Caroline (alto sax & voice); Moses, Lester (soprano sax & flute); Prévost, Eddie (drums); Wilkinson, Alan (baritone/alto sax & voice); Hayward, Charles (drums, melodica, swanee whistle & voice). 2:13 cd 001.

Og her har vi så kavalkaden af engelske musikere fra Relay-festivalen. Relay betyder stafet, og festivalen finder sted 3 steder samtidig i det samme kvarter i London. Fra starten af er der 3 trioer som spiller og 4 musikere som ikke spiller - de slutter sig så til lidt senere og der hvor de tager fat, må så andre musikere holde pause og begive sig på vandring. Således ændrer ensemblerne sig hele tiden. Og cd'ens redaktion afspejler også variations-ideen: Meningen er at man skal sætte afspilleren på 'random', så den vælger tilfældigt mellem de 34 korte skæringer. Umiskendelig er her megen god spilleglæde med fjerne mindelser om jazz og rock. Og sarte, poetiske passager opstår som et naturligt modstykke til den mere fysisk prægede udfoldelse. Flot manifestation af den engelske facon der går lige til sagen og et helt skatkammer af karakterfulde musikalske formationer.

Improviseret musik kan ligeså lidt som al anden musik formidles blot gennem skrift. Gå derfor selv på opdagelse som cd-kunde. De rigtig nysgerrige af slagsen bør også læse det svenske blad Gränslöst. Eller opsnus en koncert... Og hvis det varer for længe at finde en her, så tag en tur til London - og husk at læse kalenderen på http://www.l-m-c.org.uk/ først.