Plader

Nybrud inden for den elektroniske lyttemusik

Inden for ELM (Electronic Listening Music) er der de seneste fem år opstået en ny type musik, som af journalister har fået prædikater som: Glitch, click hop, clicks_+_cuts, cut'n'paste, clip hop, chill out, minimal techno, microwave, DSP, sinecore, epilectronica, microscopic music etc. Jeg skal ikke her forsøge at dissekere alle disse genrebetegnelser, men i stedet anmelde et par af de navne og pladeudgivelser, som har betydet meget for mig i mit arbejde med den kontemporære kompositionsmusik. Af pladshensyn bliver det kun til de vigtigste af dem. Er man interesseret i at vide mere om beslægtede navne, kontakt mig da på e-mail: jakob@contemporanea.dk.

Den nye ELM, som den fremstår i special-pladebutikkerne i dag, opstod i kølvandet på "electronica"-genren - en paraply-term for alternativ dansebaseret elektronisk musik som house, techno, drum'n'bass, drill'n'ambient, trip hop og downbeat. Mange komponister har før beskæftiget sig med én eller flere af ovennævnte genrer, men har nu valgt at lave en mere indadvendt lyttemusik. Derfor kaldes de af og til for "post-rave-generationen", og den musik, de laver, kaldes "post-rave electronica". Langt de fleste udgivelser inden for denne nye type ELM er udgivet på selskaber, som distributionsmæssigt har tilknytning til den progressive dansemusik, og derfor har den ikke haft den akademiske bevågenhed, som jeg mener den fortjener.

Affinitet mellem støj og tone

Det vigtigste af de nye musikalske parametre, som jeg mener, at denne musik foreløbig har udforsket, skal findes i forholdet mellem støj og tone, hvor der i øjeblikket ledes med lys og lygte efter en affinitet, der kan kitte musikken sammen på en ny måde. Lydkomponisterne sidder bl.a. med software, som kan reducere en 24 bit-tone ned til 8, 6, 4 og 2 bit eller mindre, og i dette arbejde opstår der nye uudforskede lag af affinitet.

Der bliver skrabet i alle 'lyd-overflader' for at se hvad der gemmer sig underneden. Og den opfindsomme lydkomponist iklæder herefter alle disse lyde forskellige dragter som rumklang, loop (fragmentgentagelse), reverse (spille baglæns), panorering, time strech (augmentation og diminution), etc. Det er arbejdet med støjen, som gør, at der opstår skrøbeligheder i lydbilledet, og porøsiteten skaber en ny form for intim musikalsk frasering. Fordomme over for det digitale har skabt myten om, at denne musik er uden nerve. Det nye arbejde med støj og fejl har imidlertid skabt et nyt digitalt lydunivers - et nyt humant ansigt er kommet til syne under den perfekte digitale maske.

Oval Systemisch

Bag navnet Oval stod en tysk trio, (Markus Popp, Sebastian Oschatz og Frank Fenstermacher), som med deres udgivelse "Systemisch" fra 1994 gjorde sig bemærket ved udelukkende at have brugt materiale af cd'er lånt på biblioteket. Disse cd'er blev digitalt overspillet for at der kunne ridses og males på musiksiden.

Oval samplede fra samtidige elektroniske cd'er, men havde en helt ny idé om hvad støjen kunne bibringe den elektroniske lyd. Musikken lyder elektronisk, men har så mange støjlyde, at den giver ideen om "den elektroniske lyd" et helt nyt ansigt. Den elektroniske lyd og dens medie (cd'en) er pludselig blevet en meget skrøbelig størrelse.

Systemisch lyder som en cd, der er gået i hak og kun med stort besvær alligevel kommer videre ... Musikken er enkel, men lækker … og utilregnelig drilsk. Især 3 lag i musikken går igen på denne plade: 1) en akkord som loopes, 2) cd-klik (der lyder som en cd, der går i hak) bruges som utilregnelige beats, 3) lange elektroniske lyde indsættes hen over loop og beat … og hermed skabes bevægelse i musikken. På elegant vis forstår Oval at skabe et eget dynamisk spændingsfelt mellem stilstand og bevægelse.

Oval Szenariodisc

Markus Popp overtog i 1996 navnet "Oval" som soloprojekt og arbejder i 1999 på Szenariodisc stadig med mærkelige fragmenter, som han looper. Når denne "loop-tilstand" er tilvejebragt, sniger der sig en række andre mere ambiente lyde indover, som sætter tingene i bevægelse. Men han har skabt noget afgørende nyt med disse ambiente lyde … han har påført de fleste af dem en voldsom distortion.

Mens mange kunstnere i øjeblikket arbejder med, hvornår støj bliver til musik, går Oval på Szenariodisc den anden vej rundt. Når musikken tilsættes for meget input, og der lyser "overload" på parametret, og højttalerne "klipper" lyden af … opstår der en ny skrøbelighed. Når mange af lydene så i forvejen er tilsat distortion-effekter, bliver overgangen mellem musik og støj en hårfin vurderingssag. Szenariodisc er et eksempel på hvorledes affiniteten mellem støj og musik vender begge veje. Volumenmæssigt findes der i en musikproduktion støj på begge sider af musikken.

ovalprocess

ovalprocess er den postdigitale generations svar på den eksperimenterende støjrock a la "My Bloody Valentine". Forvrængede afarter af sinustoner præger lydbilledet. Alle lyde virker volumenmæssigt fuldt udstyret, hvilket giver en hård approach … en lydmur, hvor kun de bløde maj-akkorder i baggrunden (somregel en 2-3 stykker der kører i ring) redder salgstallet. Her er ingen bløde op- og nedfades. Ingen panorering eller anden udnyttelse af stereobilledet. Lydene kastes ind mellem hinanden og stoppes ligeså brat, som når man trykker på stop-knappen. Kunstig klang er bandlyst hos oval. Med tysk præcision lægger han sig på knivsæggen mellem stram struktur og analytisk anarki.

Her eksisterer ikke genkendelige lyde fra akustiske instrumenter. Ej heller akustisk anslag og efterklang 'lever et normalt liv', men er systematisk elimineret. Dette er en absolut fremragende cd.

•

Sammen med Jan St. Werner fra gruppen "mouse on mars" har Markus Popp ligeledes lavet en række udgivelser under navnet "microstoria". microstorias lyd er blidere og mere tyst end ovals. microstoria udfordrer ambienten som genre og skaber en spændende friktion mellem de organiske og de computer-genererede elementer.

mikrostoria startede ud med INIT DING i 1995, hvor de lagde an til en ny form for ambient. De benyttede sig overvejende af loops til at skabe deres lydrum, men allerede her har de udvundet nogle pudsige digitaltgenererede fraseringer, som skulle vise sig at blive et bærende element i deres kommende to studie-produktioner. INIT DING er præget af benovelse over alle de mærkelige lyde, som det er muligt at fremskaffe og er som sådan til tider lidt anstrengende og ikke nær så interessant som efterfølgeren - nemlig …

microstoria_snd

_snd fra 1996 skaber en hel ny form for digital sensibilitet. Det er tyst, tyst ambient, men adskillige af stykkerne er eksperimenterende nok til at give mig associationer til Karlheinz Stockhausens intuitive musik Aus den sieben Tagen (1968-72). microstoria_snd er et godt bud på en digital efterfølger til Stockhausens intime lydlandskab.

Det er lykkedes microstoria at behandle deres digitale lyde på en måde så de virker håndspillede … og improviserede. Musikken er organisk, meditativ og meget intens. I korte glimt får vi pludselig lyden af guitar, bas eller klaver, men aldrig på en måde, så det kommer i nærheden af at føles akustisk. Alle hierarkier, når det gælder instrumentation er ophævet.

Cd'en virker meget gennemarbejdet, men hvis den er det … er de enormt gode til ikke at spolere det henkastede og tilfældige, som der i mine ører må være rigtig meget af (hvor lydene har genereret sig selv uden opsyn). Jeg er absolut betaget af denne plade og betragter den som et gennembrud for en ny post-digital lyttemusik. Dele af Stockhausens intuitive musik er noget af det, jeg holder mest af … og her er en værdig digital efterfølger.

microstoria: Model 3, Step 2

Denne cd udkom for et halvt år siden og besidder mange af de samme kvaliteter som _snd, men i betragtning af at der er gået fem år siden _snd, havde jeg nok forventet nogle afgørende nye landvindinger. Det havde givet mere mening for mig, om microstoria hurtigt havde udgivet en række efterfølgere til _snd fra 1996, så man havde kunnet betragte det som en homogen serie. Der er dog rigtig mange spændende ting, som er sat i værk på denne seneste udgivelse fra microstoria, og det skal blive spændende at følge, hvor de når hen med deres opfindsomme computergenereringer.

•

Når jeg ser på Markus Popps samlede produktion (oval og microstoria), mener jeg, at det vigtigste bidrag han har leveret til det digitale univers, er en ny skrøbelighed, som grundigt har gjort op med alle fordomme om den elektroniske musiks mangel på nærhed og intimitet. Han har i sin musik skabt en sensibilitet, som i sammenligning får professionelle musikere til at lyde som maskiner.

•

Som nævnt tidligere er Jan St. Werner en del af gruppen "mouse on mars" som er et lidt mere kendt "band" i den bredere offentlighed. Det er de fordi de laver mere kommerciel musik end oval og microstoria, men der findes en cd fra deres hånd som slet ikke er kendt… og som er tilsvarende bedre.

mouse on mars, glam

glam er, så vidt jeg er orienteret, filmmusik, lavet i 1996 og udgivet i Japan 1998. Jeg sidder i hvert fald med en japansk importeret cd, som blander det håndspillede og det computergenererede på smukkeste vis. Her er ambient, hurtige skæve breakbeats og fede grooves blandet sammen i et meget smukt og homogent mix. Det er en yderst velproduceret plade, som næsten fungerer som et langt sammenhængende værk.

Der er utrolig meget inspiration at hente her, til hvordan man kan arbejde videre med den håndspillede musik inde i computeren. En meget overbevisende musik, som jeg ikke kender mage til overhovedet. Gid mouse on mars ville lave noget mere af det.

•

Tilsidst vil jeg nævne en japansk duo, som har udgivet to cd'er på pladeselskabet Mille Plateaux. (Initiativtageren til pladeselskabet, Achim Szepanski, var i øvrigt inspireret af post-strukturalistisk tankegang, og i hans forsøg på at over-føre disse ideer til musik, valgte han at opkalde sit selskab efter bogen Mille Plateaux, skrevet af de to franske filo-soffer Gilles Deleuze og Felix Guattari.)

neina, formed verse & subconsciousness

De to cd'er af den japanske duo (Sakana Hosomi og Masaki Narita + friends) ligner hinanden meget. Vi har at gøre med to yderst homogene ambiente udgivelser. Det er en væg-til-væg musik uden de store udsving, og man skal nærlytte musikken før den åbner sig op. Der eksisterer stort set ingen genkendelige lyde fra håndspillede instrumenter og dermed heller ingen idiomatiske fraseringer. Musikken er loop-baseret, og et evt. lo-fi beat dannes ud af analoge og digitale errors.

Langsomt - som flydende arkitektur - ændres musikken via opfindsomme EQ's og nyfortolker Steve Reichs tidlige ideer om fase-musik. neina er nogle pæne drenge. Mærkelighederne er der vha. loops tid til at vænne sig til. Eksperimenterende ambient i topklasse.

Oplysninger om cd'er

Oval Systemisch, thrill032, 1994

Oval Szenariodisc, (RTD 176.2913.2) thrill064, 1999

ovalprocess, (RTD 176.2914.2) thrill081, 2000

microstoria_snd, thrill035, 1996

microstoria: Model 3, Step 2, thrill 092, 2000

mouse on mars, glam, sonig/tokuma cd, TKCB-71440, 1998

neina, formed verse, mp72, 1999

neina, subconsciousness, mp87, 2000

www.thrilljockey.com

www.sonig.com

www.mille-plateaux.net