SONAR så fjern

Af
| Årgang 76 (2001-2002) nr. 01 - side 26-27

Komponisten Hans Sydow har besøgt SONAR festivalen i spanien - en elektronisk succes på 7. år. Han glæder sig over bredden i programmet og undrer sig over, at Danmark ikke var bedre repræsenteret.

SONAR foregår i bogstaveligste forstand lige for øjnene og ikke mindst ørerne af Barcelonas indbyggere. Målet har siden starten været at skabe et mødested for publikum og profesionelle, som beskæftiger sig med elektronisk kunst og musik. Besøgsmæssigt må det siges at være lykkedes - siden 1994 er festivalen vokset fra 7.000 til 50.000 deltagere. Programmet foregår døgnet rundt - fordelt på to scener, forskellige steder i byen. Nattens program på et lukket område, omme bag Monjuic- bjerget, mens dagsprogrammet afvikles midt i byen, i en aflukket gård i et tidligere slumkvarter, hvor Richard Meiers blændende hvide museum for samtidskunst knejser som led i et kvarterløft. Og i baggrunden er vasketøjet hængt til tørre på en altan. Barcelonas borgere kan ikke undgå at få SONAR direkte ind i stuerne ...

Da jeg lander i Barcelonas lufthavn Prat spiller veteranen Terry Riley på scenen i Barcelonas kulturcenter, og samtidig står den virtuose DJ Aphex Twin på programmet i den anden ende af byen.

SONAR er en festival som formår at favne flere generationer inden for den vidtforgrenede elektroniske genre - dog med kraftig vægt på den kropslige del af kulturen. Det er overvejende et ungt publikum, der befolker SONAR - men sådan behøvede det ikke at være, hvis man fokuserede mere på, at denne musik, uanset genre, også er en lyttemusik. Det kan undre en halvgammel lydfanatiker, der ikke gider at gå til raves, og som på den anden side keder sig bravt til koncertsalsfremførelser af elektroakustisk musik - at der ikke arbejdes noget mere med en alternativ opførelsespraksis midtimellem.

Det var forsøgt i SONARLabs liggestole. Et smukt syn og en god idé - 50 stribede liggestole, i gule, røde, grønne og blå nuancer - opstillet med front mod en diminiutiv scene, nærmest bare et par borde til at stille det nødvendigste gear på. Her blev præsenteret et spændende, eksperimenterende program, med besøg af bla. norske Rune Kristoffersen fra Rune Grammofon. Men da jeg besøgte festivalen 2. gang for at fotografere de ambient henslængte lyttere, havde engelske John Peel fra BBC Radio 1 overtaget med et hårdtpumpet elektronisk program, der fik folk op af stolene ... og vupti var lyttereservatet forsvundet.

Dog skal det i den forbindelse nævnes, at SONAR også tilbyder et vidtforgrenet instant program. Der er mediatek, videotek, biograf og hele underetagen i Barcelonas kulturhus var fyldt af en udstilling kurateret af det engelske lyd-magasin The Wire . Her kunne man f.eks. besøge en virtuel udgave af pladeforretningen Rough Trade , som til daglig ligger i kælderetagen under en skaterforretning i Soho i London. Her var det blot en installation - et kvadratisk rum med fotostater og lydoptagelser fra forretningen. Musik, stemmer, kasseapparater - og mulighed for at skrive sig på en malingliste. Jeg besøgte selv forretningen i 2000 - og oplevede dens inspirerende ubegrænsede tilbud af elektronika og elektroakustisk musik, side om side. Installationen ydede nu ikke denne åbenhed helt respekt, men hyldesten er velfortjent.

Your favourite London Sounds hed en anden installation, bestående i tre lys-billedkasser, hvor der blev vist en rando-miseret præsentation af mennesketomme områder. Industri, broer og husfacader, og mens man så billederne kunne man lytte til evigt skiftende lyde fra London - Blackbird dawn chorus, (den obligatoriske) mind the gap, key in the front door - folk brugte lang tid på at lytte - måske enkeltheden i installationen åbner nyt land for et utrænet, men nysgerrigt øre?

Den tekniske messe fangde mig ikke rigtig. Men det er sikkert, fordi jeg aldrig har været særlig optaget af teknikken i sig selv, men mere hvad der kommer ud af den. Det er det, der har båret denne scene igennem næsten et helt århundrede - fra futurisme til elektronika. Og Pierre Schaeffer er skam også repræsenteret på den professionelle plademesse, som også er en del af SONAR. Det smukke bokssæt med hans musikalske livsværk kan købes her, side om side med Misa de Andalucia , en elektroakustisk andalusisk messe, og Dies irae - et cd-projekt, der blander flamenco med elektronika.

Fremtiden er også elektronisk, hvis man skal tro en række essays, med indlagt lyd, skrevet til SONARs programbog af redaktørerne af en række europæiske musikmagasiner. "Musikkens fremtid har været her altid, men det er ikke altid, den er blevet hørt", skriver Sascha Kösch fra tyske De:Bug tørt konstaterende og bliver fulgt op af Alberto Campo fra Rumore i Italien, der selv stiller spørgsmålet: "Hvad er elektronisk musik i dag? - det er ikke længere en musikalsk genre, men er snarere blevet musikken i sig selv."

Dog konstaterer Campo, at fremtiden for elektronisk musik ironisk nok ligger i fortiden - "I samplerens tidsalder", som han udtrykker det. "I løbet af sidste århundrede har den elektroniske musik gjort store fremskridt. Fra en beskeden begyndelse har den hurtigt krævet sin plads i forreste geled af samtidskulturen," mener engelske Dave Stelfox fra Dazed & Confused - der mener, at den elektroniske musik ligefrem "har påvirket den kollektive bevidsthed med en viruslignende effektivitet".

"Den elektroniske musiks udvikling synes i høj grad at være forbundet med den måde, dens fans er i stand til at gøre den til deres egen," skriver Joseph Ghosn, fra det franske magasin Les Inrockuptibles, og han uddyber: "Folk, som godt kan lide musikken, vil gerne være en del af den - ikke bare som lyttere, men også som udøvere", og han nævner Björk som eksempel på en mainstream-kunstner, der har været med til at udbrede den elektroniske musik til et bredt publikum, ved at give "avantgarden en populær form, file kanterne af den, gøre den mere tiltrækkende og lidt mindre hard-core", konstaterer han og giver sit bud på den elektroniske musiks fremtid: "Det er ganske udfordrende at forestille sig fremtidens popmusik, lavet af digitalt affald, billige computere, crack-software, genbrugs-grooves, abstrakt støj, ikke-hørbare glitches , folk-guitarer og melodik."

Spanske Félix Suaréz fra magasinet Dance De Lux folder denne vision ud: "Nu da teknologien giver os adgang til enhver tænkelig lyd, såvel som opfindelsen af enhver utænkelig lyd, vil komposition af musik, mere end nogensinde, udelukkende være i hænderne på fantasien." Aphex Twin, Autechre, Kruder & Dorfmeister og Mouse on Mars er nogle af de navne, italienske Alberto Campo, fra magasinet med det velklingende navn Rumore , (støj på dansk, red.), har i tankerne, når han beskriver sit fremtidsbillede: "Eventyrlystne pionerer, som vil frigøre musikken fra fortiden, og som er nysgerrige overf or fremtiden - det er den lyd vi gerne vil lytte til i dag."

I år var der ingen officiel dansk repræsentation i SONAR-programmet, hverken på scenen eller i den professionelle messe. Her kunne man ganske vist finde cd'er med Jørgen Teller og Jacob Draminsky Højmark (er han ikke bosat i Spanien?), hvilket er udmærket for dem - men ikke helt dækkende for scenen i Danmark.

Jeg vil derfor opfordre til, at vi allerede næste år i fællesskab skaber en dansk præsentation på SONAR-festivalen - og gerne så bredt som muligt: Museet for Samtidskunst, DIEM og April Records m.fl. skabt i samarbejde med Dansk Musik Informations Center, Statens Musikråd og Center for Dansk Billedekunst m.fl. Vi kunne passende stå for et køligt, kontemplativt nordisk indslag i programmet, både på scenen og i den professionelle messe.

For yderligere inspiration:

www.sonar.es
www.lesinrocks.com
www.confused.co.uk
www.de-bug.de
www.zivago.com/rumore
www.thewire.co.uk
www.urb.com
www.groove.de
www.jockeyslut.com

Af Hans Sydow