Med alle mulige Opfindelser

Af
| Årgang 77 (2002-2003) nr. 08 - side 286-288

Carl Nielsen som avantgardekomponist

Af CARL BERGSTRØM-NIELSEN

Det er almindelig kendt, at der er en dramatisk solokadence for lilletromme i 1. sats af Carl Nielsens 5. symfoni. Nogle ved måske, at solisten skal improvisere. Men hvor mange ved, at Nielsen med ord har beskrevet i omrids, hvordan kadencen skal forløbe - på en måde, som kan pege hen på senere tiders brug af ord som notation?1

Det er ikke så mærkeligt, hvis dette faktum er mindre kendt, for symfoniens tekst kendes nok endnu mest gennem Skandinavisk Musikforlags studiepartitur-udgave, som siden 1950 er blevet genoptrykt igen og igen, sidst i 1995, og som kun nævner "cad. ad lib." Det oprindelige studiepartitur fra 1926 fra Borups Musikforlag havde ellers det hele med. Det har også Michael Fjeldsøes Carl Nielsen Edition fra 1998 - men den har udelukkende stort partitur og stemmer, og et nyere retvisende studiepartitur har vi endnu ikke!

Så hermed historien om trommekadencen og dens tekst. Kadencen starter med fire takter - som straks skiller sig ud ved at være i en anden taktart end resten af orkestret og i et andet tempo. Den fortsætter, efterhånden uden taktstreger - og går så over nogle sider (9 takter) over i en generel, verbal retningslinje for improvisationen. I manuskriptet fra 19222 lyder teksterne således:

Her falder Lille-Trommen ind men Trommeslageren holder, som man ser, sin egen Takt efter et foran ham opstillet Metronom der slaar "=116.

Trommeslageren fantaserer nu ganske frit med alle mulige Opfindelser (der ligesom gaar ud paa at ville forstyrre det øvrige Orkester). Af og til maa han dog holde Pauser.

Noderne uden taktstreger og den sidste tekst blev føjet til senere med andet blæk - if. Michael Fjeldsøe efter stemmeudskrivningen, hvad der kunne tyde på, at yderligere instruktion havde vist sig ønskelig under prøveforløbet eller efter førsteopførelsen.3 Den sidste tekst er skrevet direkte på nodelinjerne over en bølgelinje, der markerer udstrækningen af kadencens frie del, ikke som en fodnote - mange år før den slags blev mere almindeligt i ny musik. Der hvor kadencen slutter, hedder det til sidst i manuskriptet: "Herfra følger Trommeslageren atter Dirigenten, der paa dette Sted, efter Aftale, giver ham et særligt Tegn."

Teksten blev senere revideret. I det trykte studiepartitur fra 1926, som Nielsen selv læste 1. korrektur på,4 samt i den afskrift heraf5 som der blev dirigeret efter de næste 26 år, optræder den udelukkende oversat til tysk og fransk (!).6 Fjeldsøe-udgavens danske tekst (der er tillige en engelsk) bygger på denne udgave og lyder:

Fra * til * (takt 376) spiller trommeslageren i sit eget tempo, som ville han for enhver pris forstyrre musikken. Han holder sin egen takt efter en foran ham opstillet metronom, der slår "=116.

Trommeslageren fantaserer nu ganske frit med alle mulige opfindelser, dog må han af og til holde pauser.

Den ændrede formulering betoner i højere grad modsætningsforholdet fra soloens begyndelse. En mulig grund hertil kunne være problemer med at få det dramatiske frem og kontrasten stor nok i praksis - modsætningen blev i så fald slået mere fast fra begyndelsen.

Nielsen skrev forud for Furtwänglers opførelse af symfonien i Leipzig 1927 et brevudkast til dirigenten, der netop handlede om dette spørgsmål,7 nævnte tidligere problemer med at få trommeslageren til at "give sig fuldt hen" og være "helt optaget [af] at ødelægge Sangen i Orkesteret" og som også betonede, at der skulle holdes pauser. Interessant nok anfører han her noget om, hvordan de improviserede "opfindelser" kan tage model af de dynamisk kontrastrige figurer, der optræder i den udskrevne del uden taktstreger. Endnu fem år efter beskæftiger han sig altså stadig med trommekadencen - og fastholder det improvisatoriske element uden at forfalde til at skrive alt ud. Musikerens egen energi var nødvendig for Nielsens idé.8

Symfonien turnerede nu Norden og Europa rundt i mange år9 med to sæt håndskrevne stemmer - det andet kom til ca. 1930, og de blev brugt parallelt.10 I det ældste sæt, hvor kadencens tekst ikke fandtes ved udskrivningen, findes en tysk blyantstilføjelse på kadencens sted: "Phantasien" - og ligeledes på fransk i det andet sæt, hvor kopisten havde sparet sig det franske og nøjedes med den tyske version: "joue le Tambour à votre façon". Givetvis glimt fra sprogbrugen i prøveforløbene, der er undsluppet viskelæderet.11 Først ca. 1952 forelå afløserne, de trykte stemmer - og her er vi så ved den for kendskabet til trommekadencen så skæbnesvangre udgave fra Skandinavisk Musikforlag.12

Med trommekadencen greb Nielsen tilbage til en tidligere kadencepraksis, hvor solisten improviserede. Brugen af improvisation under ansvar for en generel retningslinje peger imidlertid også frem mod senere tider.

Om opførelsespraksis og om Gustav Mahler som forgænger er der mere at sige. Jeg hørte fra en tysk kollega om en opførelse i Wiesbaden i 2000 med Hessisches Staatsorchester, hvor trommeslageren blev anbragt uden for koncertsalen og kom ind og sluttede sig til orkesteret ved kadencens slutning - med stor dramatisk virkning. Dirigenten Christian Kluttig fortæller, at det var gjort før13 og at der er et lignende tilfælde allerede i Mahlers 3. Symfoni. Det er i 1.sats, ved reprisens indtræden, med march-figurer ikke ulig Nielsens. Figurerne er dog hos Mahler mere ensartede, findes over et kortere stræk og uden improvisation - men de spilles i afvigende tempo af "nogle lilletrommer opstillet udenfor."14 Nielsen kan godt have kendt denne symfoni, idet han sammen med elever spillede bl.a. symfonier af Mahler på klaver, og idet den blev opført i København første gang i 1917.15

Som gammel teaterkapelmester har Nielsen kendt til at opstille instrumenter uden for scenen, men jeg har ikke kunnet få bekræftet, at det skulle have fundet sted i Danmark i hans 5. Symfoni. - Der findes imidlertid endnu en lilletrommesolo i slutningen af 1. sats. Musikeren improviserer ikke, men soloen er alligevel variabel derved, at dirigenten afgør, hvor mange repetitioner der skal være - endnu en radikal detalje ved symfonien.

Der er vidnesbyrd i de gamle stemmer om, at denne solo blev spillet backstage: i det ældste stemmesæt findes en separat afskrift af de sidste takter, rimeligvis til at tage med sig udenfor16 - og både på tysk og engelsk kan man finde blyantstilføjelserne "Hinter der Szene" og "Backstage". Så hvem ved, om den slags også er sket her i landet, dels med slutningen, dels med kadencen? Véd nogen blandt læserne noget om disse spørgsmål, opfordres de til at give et praj til DMT!

NOTER

1. Kendskabet hertil skylder jeg Jørgen Lekfeldt, der iagttog det under studium af manuskriptkopien, se note 2.

2. Det Kgl. Bibliotek, Carl Nielsens Samling 66a (studeret i kopi).

3. Fjeldsøe: Carl Nielsens 5. Symfoni. Dens tilblivelse og reception i 1920rne, Dansk årbog for musikforskning xxiv, 1996, s. 55.

4. Fjeldsøe, op.cit., s. 54. Borups Musikforlag (senere Skandinavisk Musikforlag) stod for udgivelsen.

5. Se note 16.

6. Fransk: "Du * jusqu'au * le tambour joue de son propre mouvement comme s'il voulait à tout prix troubler la musique. Le musicien qui bat le petit tambour règle son propre rythme musical d'après un metronome placé devant lui, marquant le degré de vitesse 116. / Le tambour se laisse maintenant entrainer à toute la fantaisie de son imagination, pourtant il lui faut faire des pauses de temps en temps". Tysk: "Von * bis * (pag 60) spielt der Trommelschläger im eigenen Takt als wollte er um jeden Preis die Musik stören. Der Schläger des kleinen Trommels hält seinen eigenen Taktrhythmus nach einem voran ihm aufgestellten Metronom der das Tempo 116 markiert. / Der Trommler fantasiert nun ganz frei mit allen möglichen Figuren, doch soll er ab und zu Pausen halten".

7. Fjeldsøe, op.cit., s. 56.

8.Det vides ikke, om brevet blev oversat og sendt - Nielsen syntes imidlertid, at kadencen ved den opførelse blev for tam, omend han privat kommenterede det med sit fredsommelige "men lad ham bare" - se Schousboe, Torben: Samtale med Emil Telmányi, Dansk Musiktidsskrift 40, 4, maj 1965. Her cit. fra Fanning, David: Nielsen, Symphony No.5, Cambridge 1997, p.82.

9. Carl Nielsen Femte-Symfoni Lager 8176. Lagerbog hørende til Partitur, Kbh. (Borup) 1926, håndskrevet lejemateriale (Det Kgl. Bibliotek), opregner mellem 1931 og 1943 33 lejemål. Stemmesættene findes i CII Carl Nielsens Samling kasse 1c.

10. Se note 16.

11. En påskrift "16 PLAY 4 TACET" hvor "4 TACET" gentages længere nede i den frie del, kunne opfattes som en håndfast udformning af, hvordan der skulle holdes pause.

12. Partitur, stemmer, studiepartitur, Kbh. 1950. I det store partitur er Nielsens verbale anvisning i let ændret skikkelse forvist til et afsnit bagi, der hedder "Til orientering", tilligemed en engelsk oversættelse og anbragt under overskriften "Komponistens originale Fodnoter" (sic!), men dette appendiks er helt udeladt i studiepartituret. I lilletrommestemmen er dele af anvisningen gengivet - men uden den vigtige pointe om at være imod resten af orkestret. Man kan undre sig over, at den kunne få en så ilde medfart af specialisterne, som stod for udgivelsen, dirigenten Erik Tuxen og violinisten Emil Telmányi.

13. Telefonsamtaler med Christian Kluttig 4/10 og 23/10 2002. Opførelsen fandt sted 27/9 2000 - efter Fjeldsøes partitur. Günther Herbig skal have dirigeret en lignende opførelse med Berliner Sinfonieorchester, der udsendtes på plade i slutningen af 70erne.

14. Studiepartitur Universal Edition UE 950 LW, u.å., s.77.

15. Se note 16. Opførelserne er opregnet i Røllum-Larsen, Claus: Impulser i Københavns koncertrepertoire 1900-1935, Museum Tuscalanums forlag 2001.

16. Michael Fjeldsøe gjorde mig opmærksom på det ekstra nodeblad og gav diverse oplysninger i mailveksling, juli-august 2002 samt januar 2003.