BØGER

Erling E.Guldbrandsen og Øivind Varkøy (red.): Musikk og mysterium. Fjorten essay om grensesprengende musikalsk erfaring. Capelen Akademisk Forlag, Oslo 2004.

Denne norske essay-samling handler om musikalsk erfaring. Men det drejer sig ikke om stilfærdige, dagligdags erfaringer med musik, som vi kan gøre os håb om at forklare i en rationel diskurs eller at forstå i en konsensussøgende dialog. Det gælder med bogens ord om sjældne øjeblikke, hvor vi rystende møder »noe utenfor oss selv, noe helt annet, das ganz Andere«, eller om »den dirrende skremselen og henrykkelsen ved møtet med det navnløse, når tilvante forståelsesformer kollapser.«

Det er altså musikken som kilde til oplevelsen af det mørke og mystiske, det ominøse og transcenderende, der er bogens anliggende. Den slags kan forstås i mange retninger: religiøst, metafysisk, socialt, psykologisk m.m., og det velskrevne forord vækker forventninger om en række analyser og refleksioner over mystiske musikalske erfaringer inden for forskellige forståelsesrammer.

Men desværre kommer de 14 essays ikke særlig langt med dette meget relevante projekt. Bidragenes kvalitet er meget svingende, og overvejende bliver det til al for megen bekendelse og alt for lidt analyse og til kedsommelig genfortælling af gammelkendte historier om musikkens guddommelige væsen.

Undtagelsen udgøres af bogens absolut vægtigste bidrag Bruckners mørke mysterium, der er skrevet af musikforskeren Erling E. Guldbrandsen, og som inviterer til refleksion over eksistentielt indgribende, dybe erfaringer med Bruckners musik. Guldbrandsen skriver som altid under udfoldelse af et sikkert overblik over teoretiske tendenser i nutidig musikvidenskab, der her kombineres med gode tilbagegreb til tidligere faser af Bruckner-reception og Bruckner-forskning. Teoretisk kulminerer hans essay i en sammenføring af J.G. Jungs dybdepsykologi og Ernst Kurths energetiske musikteori, der tillader Guldbrandsen at tolke den grænsesprængende oplevelse af »komplekse symfoniske forløb‚ som en gennemlevelse af almenmenneskelige‚ intense og dybtgående psykiske processer.«

Forfatterskaren for øvrigt er en sammenbragt forsamling: komponister, musikvidenskabsfolk, filosoffer, en digter, en billedkunstner og en katolsk præst – forenet mere af modet til at stå frem og vidne om dybe musikalske oplevelser af grænseoverskridende karakter end af evnen til at analysere og perspektivere. Ærgerligt: der er stof til en meget bedre bog i det tema.