Kære Anders Monrad

Af
| DMT Årgang 82 (2007) nr. 02 - side 84-84

Når jeg læser dit indlæg i DMT (Fjernt fra virkeligheden, DMT nr. 1, 2007/08, red.) er min første tanke, at du burde finde dig en anden fest og overlade din studieplads på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium til en anden. Men på den anden side er den linje, DMT kører for tiden, jo ikke din personlige opfindelse.

I juni måned bragte DMT mit lange debatindlæg Musikken uden navn. Jeg slog bl.a. til lyd for at Komponist, Musiker og Publikum skal til at tage hinanden meget mere alvorligt, hvis vi skal beholde scenen for kompositionsmusik. Og jeg beskrev nogle synsvinkler, strategier og erfaringer. Artiklen er desværre forblevet ukommenteret. Så meget for den 'debat'.

Derfor: Hvis du har en meddelelse til Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvorfor skriver du så ikke i konservatoriets blad Besyv? Så er du sikker på at få svar. Og det fortjener du, for du er nemlig totalt ude af trit med lærernes holdning til den klassiske musiks situation i dag. Jeg kommer lige fra et to-dages DKDM-seminar. Dén oppustede selvforståelse, som du beskriver, er blæst væk for adskillige år siden, kan jeg love dig. Ligesom det øvrige klassiske musikliv prøver vi på mange måder at forholde os til de store forandringer i vores musiks vilkår. Jeg kunne fylde DMT's debatsider med eksempler herpå, men er blevet lidt skeptisk hvad angår dialogen.

Derfor en helt anden strategi: Skulle vi ikke lave et stykke musik sammen? Slut med mudderkast på glittet papir. Du skriver i DMT: »Undertiden kan man tænke over, hvorvidt det overhovedet er relevant at blive undervist i et klassisk nøglefag som instrumentation, hvis de klassiske musikere alligevel ikke gider at spille det, man laver.« Du ærgrer dig over, at dine medstuderende ikke er mere 'på', men de er naturnødvendigt hængt godt og kraftigt op med at lære det instrumentelle håndværk; det er rigtig svært at spille cello, kig indenfor en dag, hvor jeg underviser. Så derfor: Jeg bestiller herved et 10 minutters værk for cello solo, gerne med forstærkning, elektronik eller video-installation. Jeg vil vederlagsfrit indstudere det og første-opføre det på fx Pulsar på DKDM til næste efterår.

Du har helt frie hænder bortset fra en Betingelse og et Dogme:

Betingelsen: Værket SKAL kunne appellere til et bredere publikum. Se for dig: Roskilde Festival. Eller Nytorv på Kulturnatten med 500 mennesker, eller hvad med Arenaen i Verona.

Dogmet: Brug alt hvad du har lært, og mere end det. Men afstå fra alle hensyn til traditionen og rollen som 'komponist'. Jeg står til din disposition med råd om instrumentet, men skab stykket alene.

Jeg skal have værket senest 15. juni 2008.

Og lad os så lade DMT være DMT så længe.