I Mahlers musik står det sublime umiddelbart ved siden af det trivielle, det kunstbetonede ved siden af det fordringsløst folkelige. Melodierne kan være inspireret af folkemusik; og man kan også spore indflydelse fra især Schubert og Bruckner. Satsform og satsfølge behandles meget frit, og de ydre dimensioner og klangopbudet vokser ofte til det kolossale. I de sene værker findes tilløb til opløsning af tonaliteten og til linieær polyfoni som peger frem mod Alban Berg m.fl. De ni symfonier danner kernen i Mahlers produktion.