© Rene Passet
© Rene Passet

Der manglede næsten bare et yippie ki-yay fra William Basinski, da han indtog Copenhagen Distillery som en del af turnéen The Last Symphony. »Buckle up bitches«, lød det så action-råt, at man et øjeblik troede, det var Bruce Willis på scenen. Basinskis medrivende superstjernekarisma er den perfekte modsætning til hans smuldrende og selvoverdragende ambientmusik. 

Koncerten var forfriskende langt fra det udstrakte fordybelsesrum, jeg forbinder med Basinskis indspillede værker. Hans berømte serie The Disintegration Loops (2002-2003), hvor båndsløjfernes dødelige verden krakelerer i slowmotion, var emblematisk for de bekymringer mange havde omkring årtusindeskiftet: Var uendeligheden i den fagre nye digitale verden faktisk begyndelsen på enden? Som ingen anden formår Basinski at lade spørgsmålet om teknologisk determinisme klinge åbent i sin musik: de patinerede båndoptagelser rummer intet svar, men derimod en nysgerrig tilstand, hvor gentagelse og forgængelighed stopper med at trække i tidsfornemmelsen fra hver sin side og i stedet slutter kreds. 

Det var fascinerende at opleve den måde, hvorpå Basinski bearbejdede sine loops. Hver gang han satte en ny lyd i rotation, virkede det, som om det var hans første møde med den. Hurtigt opstod der et sugende felt af rumklang og feedback, som dannede en sfære for båndsløjfernes omløbsbaner. Den analoge lyd gnaskede somme tider i musikken med sine små klip og kværnende komprimering. 

Afstanden mellem de ambiente terræner var kort og koncerten, der blev efterfulgt af to ekstranumre, var mere collagepræget end den ødemark, Basinski normalt maler. Særligt indtagende var landskabet, da et sekstonet motiv fortærede sig selv i rumklang og gav plads til, hvad der lød som arabisk ornamenteret sang. Transcendensen fandt Basinski i de høje frekvenser, og da han på et tidspunkt strakte en lys vokalklang ud over det grumsede båndmiljø, forsvandt grænsen mellem himmel og jord. Det var ubegribeligt smukt at høre, hvordan vokalen vågede som en strålende guddom over den profane båndoptagede verden. 

© Paw Ager

»For me, music is about curiosity and surprises – yet it’s also something in which you can feel right at home. Music resides within us all, in a physical way that sets it apart from any other art form. To me, music is something greater than the individual – something that will always outlive the individual. The good stuff, in other words ;) « 

Kaspar Kaae is an award-winning film composer, music producer, and songwriter, known for his work with bands such as CODY and Bug Chaser. He holds a Master’s degree in film composition from SDMK.  He has previously been a guitarist in a number of bands on the Danish indie scene, such as CODY, Broken Twin, and Bug Chaser. The latter is releasing the album My First Crippled Love in November. He was born in 1983 on Bornholm, but has lived in Copenhagen and Berlin throughout his adult life.

© PR

»Music is like a black hole that sucks you in and shoots you out on the other side of the universe.«

Francesco Rista is a guitarist working across classical and electric guitar. His recordings have been reviewed by international music magazines and broadcast on BBC and RAI Radio 3. After studying at the Royal Danish Academy of Music and Lund University, he focused on studio recordings, exploring guitar repertoire from the Baroque and Romantic periods to contemporary music, as well as the instrument’s varied tonal possibilities. Rista is currently based in Iceland, where he teaches guitar, composes music, and collaborates with contemporary composers.

 

© Villads Hoffmann
© Villads Hoffmann

Percussionist and composer David Hildebrandt is honoured for his virtuosic work with new music and his efforts to push the boundaries of what rhythm can be.

David Hildebrandt is among the recipients of this year’s honorary awards from the Wilhelm Hansen Foundation. He receives DKK 200,000 in recognition of his uncompromising work with new music and multi-percussion, as well as his ability to challenge conventional ideas about rhythm.

© Thor Brødreskift
© Thor Brødreskift
The 2026 Nordic Council Music Prize goes to Norwegian composers Kristine Tjøgersen and Benedicte Maurseth for Elja, a suite for the Kronos Quartet and Hardanger fiddle.
 
Rationale
© Carsten Seidel

»Who ever said that music is ‘just’ music? To me, it is anything but that: an urge to understand and explain it all. A piece of jewelry I wear every single day. A joy that can, at times, run deep. An ever-changing imprint of millions of stitches in my heart. A longing to disappear.«

Henrik Marstal is a musician, author, and music researcher. He holds a PhD in musicology, is a senior lecturer at the Rhythmic Music Conservatory, and frequently appears in the media as an expert source on music. His areas of interest include contemporary music, such as electronic music. This winter, he will release both a new album with the pop group ibens and a book about Else Marie Pade, published by the British publishing house Bloomsbury.