Under temaet EPIPHANY har den aarhusianske festival for ny musik og lydkunst, SPOR, offentliggjort det fulde program for sin 2017-udgave.

Det engelske ord "epiphany" kan bedst oversættes til dansk som åbenbaring, men dækker også over manifestationer af noget overnaturligt eller magisk. På SPOR 2017 udforsker man gennem temaet små fortryllelser, der er i clinch med hverdagen.

Det kommer i programmet til udtryk gennem forskellige situationer, der erobrer de rum, hvori hverdagslivet udspiller sig og kaster nyt lys over de mønstre og rutiner, som knytter sig til det daglige liv.

»Eksempelvis laver Ea Borre og Sandra Boss et værk, som tager udgangspunkt i en kendt situation – en gademusikant, som sidder og spiller – det er noget man bumper ind i, når man er i sit almindelige hverdagsliv. Men de vender, drejer og strækker det, så de ender med noget, som bliver en lille bobbel af magi, som både har den her kendte hverdagslige følelse, men som samtidig sætter sig fuldstændigt ud over den«, forklarer den ene af festivalens kunstneriske ledere Anne Marqvardsen.

Værket hedder Sustained Effort og gør brug af en akkordeon-lignende lydskulptur af ekstreme fysiske proportioner, der bliver en del af en offentlig performance i Aarhus' byrum.

Ligeledes laver den polske komponist, performer og kunstner Jagoda Szmytka en syv dage lang performance, hvor hun bor i et udstillingsrum til frit skue for offentligheden. Og således bidrager programmet på forskellig vis med små performative, der rummer åbenbaringer.

»Der er en meget stærk personlighed i årets tema og i de værker og kunstnere, som er blevet inviteret indenfor, og som er blevet udvalgt. Det, der generelt kendetegner SPOR er, at der altid er en ret stram kuratering og tematik, som tegner festivalen rigtigt meget, uanset om vi gør det solo, eller om vi gør det sammen med en gæstekurator. Vi inviterer ikke bare de kunstnere og ensembler ind, der alligevel turnérer i maj måned«, pointerer Anne Marqvardsen.

SPOR er født med idéen om at have en ny kurator hvert år. I 2007 var det Anne Marqvardsen og Anna Berit Asp Christensen, der vandt kuratorkonkurrencen. Året efter indtrådte de som festivalens direktører og har siden givet kuratorstafetten videre til vægtige danske komponister som Bent Sørensen og Simon Steen-Andersen, til udenlandske udfordrere som Joanna Bailie og Jennifer Walshe eller fællesskaber som f.eks. det belgiske Nadar Ensemble, der kuraterede festivalen sidste år. Men på tiåret for deres debut kurateres festivalens program atter af direktørparret Marqvardsen og Christensen.

»EPIPHANY er også et tema og en overskrift, der relaterer sig personligt til det arbejde vi selv har haft med festivalen. Det er vores tiende festival i år, og på en måde tror jeg der ligger en grundforståelse for os begge to af, at vi har arbejdet så utroligt eksperimenterende med den her festival, og vi har valgt at lave så mange ting, som var ukontrollérbare og uden at vide, hvad det ville ende med. Det har affødt de her bittesmå åbenbaringer eller magiske ting, som vi ikke kunne være sikre på. Så der ligger også noget personligt i det tema i forhold til, hvordan vores egen rejse har været med den her festival gennem 10 år«, fortæller Anna Berit Asp Christensen.

Efter at have vokset sig til den institution, den er i dag, har SPOR kræfter til at realisere flere og mere ambitiøse tiltag. Det afspejler sig eksempelvis i projekter som SPOR New Music School, hvor der under festivalen de seneste to år er blevet komponeret samtidsmusik og lydkunst af musikskoleelever på 11-15 år. Men festivalens udvikling ses også i musikprogrammet:

»Alt, hvad der er på programmet, er noget vi holder af på en helt særlig måde, og som betyder rigtig meget for os. Men der er ingen tvivl om, at jeg er rigtig stolt over, at vi i år kan præsentere en meget stor Manos Tsangaris-produktion. Han er en utrolig anerkendt figur på ny-musik-scenen i hele Europa, og man har aldrig haft en Tsangaris-produktion i det format før i Danmark«, afslutter Anna Berit Asp Christensen.

SPOR finder sted i Aarhus 8-14. maj på forskellige lokationer i Aarhus.

Læs mere på festivalens hjemmeside.

in briefrelease
10.04

Squarepusher in a Straitjacket Among Strings

Squarepusher: »Kammerkonzert«
© PR
© PR

With Kammerkonzert, British electronic composer Tom Jenkinson, better known as Squarepusher, places himself within the braindance tradition of the 1990s and 2000s, when electronic artists flirted with classical music – from Aphex Twin’s collaborations with Philip Glass to Venetian Snares’ Rossz Csillag Alatt Született, where baroque patterns were folded into mechanical rhythms and the melancholy of strings torn apart by breakbeats.

Squarepusher is no stranger to the acoustic: his hyperactive bass guitar – often sounding as if in flight from its own virtuosity – has been central to his music since Music Is Rotted One Note (1998). Here, too, it takes a leading role. On »K2 Central«, a looped, faintly anxious bass figure drives the music forward while strings swell in and shift its harmonic function. The effect is not without merit, but the execution is strikingly conventional. The MIDI-generated strings move in neat chord blocks with an almost overly reverent sense of decorum. The classical tradition is not challenged but merely cited, and the arrangements are so polished that the orchestra’s presence feels barely justified.

The compositions also hover awkwardly between the slick functionality of elevator jazz and something exaggerated, almost circus-like, as if unable to decide whether they want to be serious or ironic – and end up being neither. »K4 Fairlands« stands out by pairing string quartet with the busy breakbeats that are Squarepusher’s trademark. Here, a friction emerges between the rigid and the fluid that briefly opens the album up, suggesting how two otherwise incompatible systems might coexist.

Overall, Kammerkonzert comes across as artistically cautious, marked by a peculiar restraint. What remains is the sense of something only half realised. One wishes Squarepusher had either ventured further into the orchestral realm or trusted more in what he actually excels at, giving the electronics freer rein. Preferably both.

in brieflive
07.04

PowerPoint Against the Dark

Laurie Anderson with Sexmob: »Republic of Love«
© Ebru Yildiz
© Ebru Yildiz

With her characteristic curiosity, Laurie Anderson opened Sunday’s concert in DR’s concert hall with a political statement and the remark, »Thank you for your attention to this matter.« The theme of the evening was a heavy political climate, to which Anderson – like a professor emerita of the avant-garde – offered a musical framing narrative of music, slideshow, and quotes from thinkers and artists who, each in their own way, nuance an increasingly dark world. A framework in which every piece of music had a clear purpose: to evaporate any residue of convention.

Slide by slide, the audience was guided through curious glimpses of the totalitarian and the conventional. The long list of words deleted from government documents by the Trump administration, for instance, served as an introduction to »Language Is a Virus«, inspired by writer William Burroughs, who also appeared on the screen behind Anderson and the band Sexmob. So did Lou Reed, Anderson’s late husband. Dressed in a glittering jacket that, like a kind of magical Kraftwerk, triggered sounds of drums, foghorns, and cash registers, Anderson shared the couple’s three life lessons while playfully dancing and narrating.

I don’t think I’ve ever attended a concert where the entire production team – both on and off stage – was credited with rolling end titles. Yet it felt like a completely natural conclusion to Anderson’s slightly dry and remarkably hopeful PowerPoint concert. A performance that, as a delightfully deconstructive reminder, united the experimental and the concrete in a hands-on first aid kit against tyranny and oppression.

© Peter Gannushkin

»Music for me is a world full of sound that you can explore, juggle with, systematize, be inspired by and form a starting point for meetings between people across cultures and generations.«  

Håkon Berre (b. 1980) has made his mark as a central figure on the Danish improvised music scene. His practice is characterized by an expanded approach to percussion, where both traditional instruments and everyday objects – such as doorbells, tin plates, chains and kitchen utensils – are included in a nuanced and often unpredictable sonic expression. He has performed at clubs and festivals internationally and collaborated with a wide range of notable musicians, including Peter Brötzmann, Phil Minton, Axel Dörner, John Tchicai, Jamie Branch and Otomo Yoshihide. Berre contributes to an extensive discography with more than 40 releases, many of which on the artist-run label Barefoot Records, which he co-founded. He has also composed and arranged music for theatre and exhibitions, and worked on interactive sound installations shown in museums in Denmark and Germany. He is active in a number of ensembles and collaborations, including Ytterlandet, TEETH, VÍÍK and Mirror Matter, as well as in various duo and quartet constellations.

© Niklas Ottander

»Music is a deep, but not serious, spiritual practice, in which creator, collaborator, and consumer alike are their own personal pope.«

James Black (b. 1990) is a composer, performer, and artistic director of Klang Festival – Copenhagen Experimental Music. Originally from Bristol, England, they moved to Copenhagen in 2013. Black's works have attracted a large amount of attention both nationally and internationally for their signature combination of artistic courage and vulnerability, described by the Danish Arts Council as »a universe of real madness where everything goes«. Their work is a deep and personal exploration of topics such as religion, loss, and queer identity, that is unafraid to be stupid or serious in any direction.

© Christian Klintholm

»Music is just something for me.«

Christian Juncker is a Danish musician and songwriter who has released a number of Danish-language albums. He debuted in 1995 with the band Bloom. Together with his friend Jakob Groth Bastiansen, he formed the duo Juncker in 2002. He is also behind the Christmas carol »Luk julefreden ind« from 2024.