Hvorfor har du valgt at spille så mange uropførelser til en koncert?
På mit masterstudium har jeg tidligere arrangeret «Erik Nerheim Saxofonfestival 2012», hvor jeg afholdt 25 koncerter på tre dage. Dette var blandt andet et forsøg på at gøre noget spektakulært - men uden at det blev på bekostning af det musikalske indhold. Den koncert ville jeg gerne følge op på og valgte at sætte rekord i uropførelser. Koncerten på søndag med navnet «68 kompositioner» er også spektakulær, men har alligevel en musikalsk tyngde og et fokus: at det er muligt at formidle klassisk saxofon og samtidsmusik til et bredt publikum - uden at det bliver på bekostning af musikken.
Herudover er det også vigtig at forny litteraturen og altså blive ved med at bestille nykomponeret musik til saxofonen. Bare til denne koncert er saxofonrepertoiret blevet betragteligt udvidet. Det er vigtigt ikke bare at konservere men også at forny.
For mig er det interessant med en sådan slags «collagekoncert», der springer fra stil til stil og udtryk til udtryk - hvert eneste minut. Jeg har inviteret alle til at skrive, som havde lyst, så derfor er der også en grad aleatorik i projektet. Det synes jeg er spændende. Jeg satte en form på koncerten og inviterede folk til at fylde den med det, de havde lyst til, indenfor de rammer jeg havde sat (max 1 minut, for saxofon mm.). Jeg vidste ikke, hvad folk ville skrive eller i hvilken stil, og det har været umådeligt spændende at modtage værker og begynde at arbejde med dem. Jeg ville gerne lave noget kollektivt, hvor jeg ikke var eneansvarlig og alene havde kontrol med, hvordan udtrykket blev.
Værkerne er primært skrevet af nordiske komponister, hvorfor?
Bortset fra en komponist, er de alle nordiske eller studerer i et nordisk land. Hovedgrunden til dette er nok så enkelt som min kontaktflade og netværk, da jeg kender flere komponister i de nordiske lande. Da det i april gik op for mig, at jeg ville lave dette projekt, annoncerede jeg det på facebook, ligesom jeg skrev e-mails til komponister og musikere, som jeg kender. Det var ikke et mål, at det stort set udelukkende skulle være nordiske komponister, men sådan blev det, efterhånden som folk svarede tilbage.
Mellem hvert værk, skal der ikke klappes. Er der ikke en fare for at det enkelte værk glider i baggrunden til fordel for én stor komposition?
Det er selvfølgelig meget på grund af tid og koncertdramaturgi, at folk ikke skal klappe imellem hvert værk, men det er jo også for at understrege selve konceptet. Ofte er det 68 musikere som spiller én komponist. Her vender jeg det på hovedet: 68 komponister fremføres af én musiker. På en måde kan man sige, at magtforholdet mellem komponist og udøver er blevet byttet rundt. Det er jo klart, at hvert eneste værk, som er blevet leveret til mig til koncerten, har en værdi i sig selv, men samtidig bliver de også en del af et større værk – i dette tilfælde koncerten med den aktuelle udøver. Den røde tråd igennem alle kompositionerne på denne koncert er, at det bliver opført af mig. Hele koncerten, sat sammen af 68 etminutsværker, bliver jo også et stort musikværk, i tillæg til at koncerten og alt omkring den selvfølgelig bliver et konceptværk. Alle musikere i et orkester er selvfølgelig vigtige i sig selv, men de udgør også noget mere end kun sig selv, når de har funktionen af musiker i et orkester. For mig er der en pointe i at understrege denne problematik.
Når alt dette er sagt, så er det vigtigt for mig at præcisere at alle de kompositioner, jeg har modtaget, er vældig gode, og har en stor værdi enkeltstående. Målet for koncerten er, at både den enkelte kompositioner og makrokompositionen kommer tydelig frem.
Koncerten er 2. juni kl. 19.00 i Lindemansalen,
Norges musikkhøgskole, Slemdalsveien 11.
Læs mer om koncerten
Koncerten ligger også på Facebook
Foto: Silje Måseide
»Music, to me, is … the silence that gropes – like yourself – across a black canvas.
In moments, a hissing emerges.
Nuts are cracked.«
Jørgen Teller has a long career as an electric guitarist, vocalist, electronic musician, and performer. He has released records solo as Static Teller and with Jørgen Teller & The Empty Stairs, Kaptajn Ørentvist … He frequently collaborates with local and international musicians.
»For me, music is a non-figurative process that cannot be definitively categorised.«
Kristoffer Raasted graduated as a visual artist from the Media School at the Royal Danish Academy of Fine Arts in 2018 and is currently completing a PhD in practice-based and artistic research. Raasted has been an artist in residence at the Danish Institute in Rome and a visiting researcher at UdK Sound Studies in Berlin as part of his PhD.
»When I search for new music, I search for sound that evokes images in my mind. It is fuel, a gateway to emotion, and my most important writing companion. When inspiration lapses, music is the tool that always jumpstarts it.«
Iain Forbes is a Scottish/Norwegian film director based in Oslo. He has studied film directing at Nordland College of Art and Film and the Norwegian Film School. His graduation film Revisited won a Student Academy Award in 2023. He has previously directed short films such as Snowman (2015) and Semper Fi (2017). His latest short After Dark won Best International Short Film at the Oscar-qualifying Foyle Film Festival in 2024
»Music, to me, is a companion through life, a premise, an excuse, a mystery, an explanation, a point of departure. It is old ideas, overlooked treasure chests, new angles, long concerts, doubt and conviction. It is words, tones, cracked voices, different points of departure, bass in the diaphragm, falsetto in the hair, challenges, rewards, and love.«
Nikolaj Nørlund made his solo debut with Navnløs (1996), an interpretation of poems by Michael Strunge, and released Nye Optagelser (1997) the following year, his first Danish-language singer-songwriter album. He has since worked broadly across music and poetry and is behind around 20 releases, both solo and in various band constellations. Nørlund’s projects range from collaborations with Copenhagen Phil on two orchestral albums, created together with author Naja Marie Aidt. His most recent release is the single »Englenes Park (nu ikke saa dark)«, the forerunner to the album Himlen skiftet ud, due for release at the end of November. In addition to his own work, Nørlund has, through the record label Auditorium, produced and released a number of Danish artists, including Niels Skousen, Ulige Numre, Jens Unmack, I Got You On Tape, and Martin Ryum. He was previously a member of Trains And Boats And Planes and periodically works with the English-language project Rhonda Harris. Nørlund has received a Danish Music Award (2003) and a Steppeulv (2006), both as Producer of the Year, as well as the Niels Mathiassen Cultural Award (2012).
»Music and sound for me is a language, the most present and fleeting one. It’s something that passes through your heart and becomes the past in a second. Music amplifies every emotion, love, happiness, anger, sadness a thousand times over, making me feel everything more deeply and sensitively.«
Sophia Sagaradze is a sound artist, composer, and performer from Georgia, based in Denmark. She experiments with space, multichannel electronics and audio-visual installations. Sagaradze is interested in creating works that explore the boundary between external and internal experiences of space. She holds a bachelor’s degree in classical composition from Tbilisi State Conservatory and a master’s degree in electronic composition from DIEM Royal Academy of Music, Aarhus/Aalborg. In 2022, she received the Carl Nielsen and Anne Marie Carl-Nielsen Foundation’s Talent Award in Composition. Sagaradze has performed in several countries, received commissioned works for ensembles, performed live and created audio-visual installations. She is a founder and artistic director of Aarhus Sound Association (Aarhus Lydforening), Project leader at ROSA and a lecturer at the Royal Academy of Music, Aarhus/Aalborg.