Goodiepal udstiller for tiden på Andersen’s Contemporary. Udstillingen tager udgangspunkt i hans nye bog El Camino Del Hardcore – Rejsen Til Nordens Indre og i dag spiller han på Blågårdens Bibliotek. Seismograf har mødt ham til et kort interview om musik, der ikke er der længere - om viden, der bare kopieres - og om hvordan kunst- og musikscenerne smelter sammen.

Du har udgivet en bog: El Camino Del Hardcore – Rejsen Til Nordens Indre. Hvad handler den om?

”Den handler om musik. Simpelthen.”

Hvordan?

”Den handler om alting - forstået på den måde, at jeg har jo skrevet alt hvad jeg ved i den bog. Så er der sikkert noget jeg ved, som jeg ikke har skrevet i bogen – og noget jeg ikke ved, som jeg også har skrevet i bogen. Den handler om hvad man kan gøre efter Radikal Computermusik – men den er jo skrevet mens jeg kørte rundt i store dele af verden på cykel, så det er også lidt en rejsebeskrivelse.

Der er skrevet utroligt meget musik ind i bogen, så man kunne godt kalde det samling nye værker. Men det, der er specielt ved de værker er, at mange af dem ikke længere er eksisterende. I bogen hører man hele tiden om værker, der af den ene eller den anden grund ikke længere findes – de er måske faldet sammen, eller forsvundet eller noget helt tredje. Det er fordi jeg mener, at de store komponister er døde. I dag er man nødt til at pakke sin musik ind på en anden måde, så derfor handler bogen også om at kryptere. Der er utrolig meget viden, der er krypteret i bogen.

Det hænger også sammen med at folk efterhånden bare citerer og citerer. Vi har Wikipedia som det bedste eksempel. Det er jo ikke svært at vide noget om kvantefysik, det kan man læse på Wikipedia – men det er svært at sige noget nyt om kvantefysik. For eksempel den der ’videnskunst’, der bliver lavet nu, den byder jo ikke på ny viden.”

Du har været væk et stykke tid og nu er du tilbage – hvorfor det?

”Jeg har altid kommet lidt tilbage - og jeg er heller ikke kommet mere tilbage end som så. Men nu har jeg jo en udstilling i Danmark på Andersen’s Contemporary. Bogen har sådan set været ude et stykke tid, men det kræver en udstilling i Danmark, før der er nogen der gider at forholde sig til, at jeg har lavet en bog. Faktisk har jeg været i Danmark ind imellem hele tiden. Jeg lå med et brækket ben i tre måneder i Danmark for et års tid siden.”

For mig at se har du i de senere år nærmet dig galleriscenen. Er det en mere interessant scene for dig end musikmiljøet?

”De hænger sammen. Det bliver sværere og sværere at skelne det ene fra det andet. Det er stadig musik det handler om. Jeg har beskæftiget med musik, der har været så højtravende, at den danske musikverden ikke gider at røre ved det. I rytmiske musikkredse har jeg nærmest været hadet – mens kunstkredsene har sagt: ”Nej, hvor spændende”. Så jeg er gået derhen hvor der har været interesse. På den måde er det jo virkelig rock’n’roll – jeg er bare taget derhen, hvor det næste gig har været. Men jeg kan da godt se på de folk der kom til udstillingsåbningen, at nu var det langt væk fra musikmiljøet. Nu var det kunstnerne og alle forfatterne – der var simpelthen ikke en komponist eller rytmisk musiker til stede. Og på den måde må jeg erkende, at mit popmusikertække er faldende.

Men der er sket en interessant udvikling over de sidste 15 år. For eksempel sidder der i dag rigtig mange på kunstakademierne, der arbejder med lyd, og i de seneste par år har der også været mange installatoriske ting på musikscenen. Så det er beskrivende for hvor det hele er ved at bevæge sig hen, og det er mere en tendens end det har noget med mig at gøre. Måske er to højttalere og konceptalbummets dage bare talte. Jeg synes langt de fleste musikere har referencer, der peger tilbage, og derfor peger på noget der i bund og grund er uopnåeligt. Og det er måske lidt svært for musikken at acceptere, at det er sådan. Men jeg er ikke den eneste, der beskæftiger sig med musik, som er røget over mod galleriscenen. Så i stedet for at tale om et personligt opgør, vil jeg hellere se det som en tendens. Der vil jo altid være en brydning de forskellige kunstarter imellem. Der er altid en ping-pong.”

I dag kl. 17 skal du så optræde på Blågårdens bibliotek – hvad kan vi forvente os af det?

”Jeg præsenterer bogen – og så spiller jeg nogle af de værker der ikke findes mere – som musik. Og så kan man vel låne bogen, nu man er på biblioteket.”

© PR

»What is music to me? Here’s a quote from Nietzsche: ‘The people dancing all seemed crazy to the people who couldn’t hear the music.’«

Salim Washington is a saxophonist, multi-instrumentalist, composer, academic, and activist from Detroit who has been highly active on the American jazz scene since the 1970s, and also in South Africa, where he became a central figure. The spirit of John Coltrane hovers over his music, which carries both spiritual and social dimensions.

© Aske Jørgensen

»Music for us is the perfect language that we love to speak. A language where it is the individual's feelings and imagination that determine what is right and wrong. Everyone can speak the language. You don't have to be able to write or understand, but just listen. Some music requires that you listen carefully and maybe hear it several times. A bit like when you talk to someone from Norway or Sweden, you also have to listen a little extra.«

DØGNKIOSK is a Danish punk rock band with roots in Silkeborg. The band consists of bassist and singer Anders Ejner, who has been active on the Danish underground scene for several decades. Musically, DØGNKIOSK moves in a field between classic Danish punk and alternative rock. In the spring of 2026, the band will release their second album, Tæt på kanten.

© Bastian Zimmermann
© Bastian Zimmermann

It is difficult to comprehend that Andreas Engström is no longer with us. Just a couple of months ago, he wrote – as he had done so many times before – with an ambitious proposal: he wanted to review a box set of twenty releases by Dror Feiler. In the same message, he mentioned plans to come to Aarhus for the recently concluded Spor Festival.

in briefrelease
04.05

The Escape From a Hotel That May Not Exist

RÖM: »Whispering Dub«

Ladies and gentlemen, we’re deep underground – indeed, all the way to France. This EP is the latest conceptual release from French electronic producer Romain Martin, who works under the name RÖM in the borderland between ambient and techno. Whispering Dub unfolds across five tracks, drawing heavily on dub while telling a story about an escape from a fictional hotel. Escomel’s background in African percussion studies and his fondness for analog gear surface in the mysterious sonic textures and the stark contrast between arranged percussion and dubbed-out echoes, underscoring the concept’s tension between mysticism and reality.

»Oilbird« opens in dystopian ambient before sliding into the rhythmic »Eastern Temple«, which constantly shifts between filtered synths, frantic percussion, and sudden breakbeats. Things cohere more fully on the title track, which blends minimal techno into the mix and stands out by maintaining a steady pulse, while echo-laden drums cast an unsettling atmosphere within the dance framework. On the closing »Hotel Amnesia«, the narrator awakens again in a collage of the record’s electronic tendencies, questioning their own existence in the album’s only use of vocals.

Whispering Dub isn’t wildly groundbreaking or bizarre enough to push the senses into extreme reactions. But as a well-produced and effective piece of electronic music, it invites the listener into a compelling game of whispers.

English translation: Andreo Michaelo Mielczarek

in brieflive
04.05

A Trumpet, Two Illusions and a Fjord

Kasper Tranberg / Mesmer
© PR
© PR

The stage was set for a special experience on Wednesday evening at KU.BE on Frederiksberg. In the borderland between tradition and joyful madness stood birthday celebrant Kasper Tranberg, blowing his trumpet. What emerged was an insistent blend of jazz and avant-garde, laced with understated humor and delivered by a virtuoso with a calm, unmistakably Danish presence. With a wry sense of ease, he made even the most complex passages surprisingly accessible.

Tranberg presented excerpts from 12 Melodic Illusions for Solo Improviser and Melodic Illusions for Sextet with both devotion and a glint in his eye. He demonstrated how the trumpet can stand alone while still conveying abstract emotional states. Sharp trills dissolved into growling undertones, merging with the resonance of the room. At times, he employed backing tracks, creating duets with himself.

The evening’s main attraction was the trio Mesmer – Emil Jensen, Victor Dybbroe, and Anders Filipsen – who performed works from their new piece Terrain Vague II, developed through several residencies in Northern Jutland. The three compositions moved within a field of electroacoustics, contemporary music, and analogue improvisation, carrying a distinctly cinematic and nature-infused sensibility. The sonic plunges into the Limfjord were particularly striking: Dybbroe’s metal percussion and Filipsen’s lapping synth textures carved out a dark, magnetic space. In the piece inspired by Aalborg Harbour, Jensen’s trumpet cut through with long, mist-laden tones, like signals drifting in from distant ships. The result was both enchanting and, at times, deeply inspiring. It was a concert that, for now, refuses to loosen its grip on me.

English translation: Andreo Michaelo Mielczarek