Komponisten Birgitte Alsted (f. 1942), der primært arbejder med elektronisk musik, installationskunst og musikdramatik hædres med den livslange ydelse fra Statens Kunstfond.
I motiveringen lyder det blandt andet:
”Selvom Birgitte Alsted på papiret er en moden komponist, har hun bevaret den unge komponists nysgerrighed, og lysten til at eksperimentere. Samtidig med at hun fastholder sit helt personlige udtryk, er hendes kunstneriske projekt i evig forandring og forvandling. Aldrig står hun stille og gentager sig selv. Hele tiden vil hun videre og finde nye sider af sin musik. […] Hun henter hverdagens lyde ind i sine værker, hvor hun gør dem til sin egen musik. Ofte bringer hun sin musik ud, hvor vi ikke vidste, vi ville høre den."
Læs hele motiveringen fra Statens Kunstfond.