I morgen i Reykjavik uddeles Nordisk Råds Musikpris, der samtidig kan holde 50 års jubilæum. Prisen uddeles sammen med Nordisk Råds priser i børne- og ungdomslitteratur, litteratur, musik, film, samt natur og miljø i Kulturhuset Harpa i Reykjavik.

Prisen blev uddelt første gang i 1965, i første omgang kun hvert tredje og siden hvert andet år. Siden 1990 er prisen, der desuden kommer med en check på 350.000 kr., blevet uddelt årligt. Hvert andet år gives prisen til et værk af en nulevende komponist, og hvert andet år går prisen til en solist eller et ensemble. Tidligere er prisen gået til danskere som Per Nørgård, Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Niels-Henning Ørsted Pedersen, Palle Mikkelborg, og sidste år var det komponisten Simon Steen-Andersen, der løb med prisen for værket ”Black Box Music”.

Blandt de nominerede i år finder man den norske mezzosopran Tora Augestad, det islandske kammerorkester Kammersveit Reykjavíkur, den svenske bassist og cellist Svante Henryson, den finske akkordeonist Kimmo Pohjonen og den færøske doom metal-gruppe Hamferð.

Blandt de to danske nomineringer finder man - som det også var tilfældet i 1997 - den klassiske blokfløjtespiller Michala Petri. Læs mere om Petris vej mod Nordisk Råds Musikpris i Sune Anderbergs dugfriske anmeldelse af hendes seneste to udgivelser.

Den anden danske nominering er faldet på den elektroniske musiker HVAD. Bag navnet gemmer sig 31-årige Hari Shankar Kishore, der gennem det seneste tiår har tittet frem fra den københavnske undergrund under forskellige aliasser som DJ HVAD eller Kid Kishore eller som en del af samarbejderne Faderhuset eller Albertslund Terrorkorps, der i en slags hyldest til Rotterdam Terror Corps har indoptaget den hollandske 90’er-gabber-techno i sin lyd side om side med indiske bhangra beats, rituelle tempelklokker, alverdens glitch-lyde og hyppige vokalsamples af ord som ”perker” og ”hvad?”.

Kishore er heller ikke bleg for at køre den danske kulturarv gennem sin situationistiske dekonstruktionsmaskine af nydanskerslang og ”perker tech”, som det er blevet døbt. Hans tidlige dj-sæt indeholdt ofte brudstykker af John Mogensens ”Danmarks jord for de danske” (oprindeligt en EF-kritisk sang) og Kim Larsen, der pludselig med mussestemme sang "de kylede gas mellem hinduerne" indover helt knækkede beats og guitarfigurer fra ”Midt om natten”.

I 2007 lånte han navnet Trentemøller fra den på det tidspunkt måske mest efterspurgte danske dj, Anders Trentemøller, og fik via det sociale medie MySpace tilbudt dj-jobs i både Berlin og Rungsted, hvor man altså troede, man havde booket hitliste-housemusik.

Til daglig holder Kishore til på Kommunal Dubplate Service på Nørrebro i København, hvorfra han driver pladeselskabet Syg Nok Records og med kommunal støtte servicerer lokalbefolkningen med muligheden for at få produceret vinylplader på studiets nærmest antikke pladeskærer. Indtil videre har maskinen spyttet plader ud med Kishores egne projekter samt andre musikalske hackere som Teppop, Goodiepal eller Nørrebro-rapperen Kidd.

Og snart vil det altså vise sig, om Kishore også er vinder af Nordisk Råds Musikpris på 50-årsdagen. Den uddeles i morgen i Kulturhuset Harpa i Reykjavik. Læs mere om de nominerede og om prisen på dens officielle hjemmeside.

© Meseguer

»To us, music is the definitive companion. As listeners, it fosters a sense of communion, bridging the gap between souls through the shared experience of sound. As creators, however, music confronts us with our own inner void, that profound solitude that nourishes the creative spirit. At the same time, it dares us to leap into the unknown to decipher the ineffable. Music anchors us to the present moment, to the 'now' shared with a live audience; yet, it also touches the eternal.«

L'arannà is an electronic folk duo. With their last project, Turmarí, the duo dives deep into the folk music traditions of the Pityusic Islands, offering – through their blend of sound exploration– a perspective on Ibiza and Formentera. Synthesizers and keyboards share the stage with traditional instruments and aesthetics inspired by the ancestral ball pagès dance. Reviving cant redoblat (a unique form of singing from these islands preserved by fewer than twenty people) the group weaves a narrative that traces the roots and lived reality of two islands that are far more than just a dreamt-of paradise. The band will be touring around Denmark and Sweden, from 27th to 31th of May, playing at venues like Turkis, Dexter, Inkonst or ALICE.

© Ana Alexandrino

»Music to me is movement, trance, transformation. The rest I won't tell you.«

Marcela Lucatelli is a vocalist and composer. Born in Brazil and based in Denmark, she has gained international recognition for her boundary-pushing performances — sensuous, politically charged, and uncompromisingly original. Described by The Wire as a composer of »scores for the limits of bodies and voice,« Lucatelli challenges conventions with her fearless vocal experimentation and bold compositions. Her works have been performed by Danish National Symphony Orchestra, Danish National Vocal Ensemble, and Neue Vocalsolisten Stuttgart. She has appeared at major festivals and venues, including Theatro Municipal de São Paulo, DR Koncerthuset, Donaueschinger Musiktage, Darmstadt Ferienkurse, IRCAM, Copenhagen Opera Festival, Ultima Festival, Borealis Festival, Copenhagen Jazz Festival, Jazzfestival Saalfelden, Cafe Oto, A L’ARME!, DMA Jazz – Danish Music Awards, WOMEX, and many more. Lucatelli's work has earned her several prestigious awards, including the Carl Nielsen and Anne Marie Carl-Nielsen Talent Prize (2019), Pelle Prize (2021), and the Danish Music Awards' 2023 Vocal Jazz Release of the Year, which shows that vocal jazz has many faces – and does not necessarily belong only to the soft end of the spectrum.

© PR

»What is music to me? Here’s a quote from Nietzsche: ‘The people dancing all seemed crazy to the people who couldn’t hear the music.’«

Salim Washington is a saxophonist, multi-instrumentalist, composer, academic, and activist from Detroit who has been highly active on the American jazz scene since the 1970s, and also in South Africa, where he became a central figure. The spirit of John Coltrane hovers over his music, which carries both spiritual and social dimensions.

© Aske Jørgensen

»Music for us is the perfect language that we love to speak. A language where it is the individual's feelings and imagination that determine what is right and wrong. Everyone can speak the language. You don't have to be able to write or understand, but just listen. Some music requires that you listen carefully and maybe hear it several times. A bit like when you talk to someone from Norway or Sweden, you also have to listen a little extra.«

DØGNKIOSK is a Danish punk rock band with roots in Silkeborg. The band consists of bassist and singer Anders Ejner, who has been active on the Danish underground scene for several decades. Musically, DØGNKIOSK moves in a field between classic Danish punk and alternative rock. In the spring of 2026, the band will release their second album, Tæt på kanten.

© Bastian Zimmermann
© Bastian Zimmermann

It is difficult to comprehend that Andreas Engström is no longer with us. Just a couple of months ago, he wrote – as he had done so many times before – with an ambitious proposal: he wanted to review a box set of twenty releases by Dror Feiler. In the same message, he mentioned plans to come to Aarhus for the recently concluded Spor Festival.