Farveller. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København har besluttet, at det er tid til at slippe den kompositoriske kaoskraft Marcela Lucatelli løs for alvor. Hendes debutkoncert fra solistklassen udgøres af »diverse scener og musikalske øjeblikke« under den kryptiske samlebetegnelse Isych, das Moment – or how to describe atomic habits. Scenen indtages af en række performere og musikere med tilhørende scenografi, kostumer og lysdesign – og, hvis man kender Lucatelli ret, også af komponisten selv. Kender man hende endnu ikke ret, kan man læse James Blacks interview med Lucatelli fra tidligere i år. (DKDM, Kbh.)

Hjemsøgt. I Odense har man endnu ikke glemt forbindelsen til den nyskrevne musik, selvom det er et årti siden, byens indflydelsesrige ny musik-festival Musikhøst lukkede og slukkede. Rafaell Altino, der tidligere på året udgav en CD med soloværker for bratsch af bl.a. Poul Ruders og Niels Rosing-Schow, står i spidsen for Odense Symfoniorkester, når det uropfører Christian Winther Christensens nye Bratschkoncert. Komponisten, der med Almost in G også har været aldeles CD-aktuel i år, er kendt for at arbejde med spøgelsesagtige elementer i sin musik, og det nye værk kommer da også, efter hans eget udsagn, til at fokusere på instrumenternes utilsigtede støjlyde. (Odense Koncerthus.)

Passageværk. Det skorter ikke på højstemt metaforik i den unge komponist Lil Lacys beskrivelse af værket Concert for a Space and Time, der uropføres i vinduespaladset Scandinavian Center i Aarhus. Det timelange værk, der er skrevet for kor, bratsch og cello, tager udgangspunkt i det åbne kongrescenters arkitektoniske materialer, og hvis alt går vel, kan man som forbipasserende se frem til at erkende sammenhængen mellem trapper, glas og stål og vores indre væsen, som »løfter sig til energi, kærlighed og samhørighed på tværs af tiden, livet og døden«. Dét må da opleves! (Scandinavian Center, Aarhus.)

Højreklik. Det unge, søgefeltsvenlige Ensemble K!art, der afholdt sin første koncert for blot et år siden, uropfører en håndfuld nye værker af komponister fra Danmark, Iran, Tyskland, Wales og Georgien. Kendetegnende for værkerne er en stor lyst til at udforske elektroniske og digitale muligheder i mødet med akustiske instrumenter som cello, klaver, slagtøj og guitar. Og så er der selvfølgelig også plads til en enkelt algoritme eller to. (Koncertkirken, Kbh.)

Sneboldeffekt. Hans Abrahamsen har været vanskelig at komme uden om i år. Først modtog han Sonnings Musikpris, siden præsenterede han Snedronningen i Operaen på Holmen. Men skulle man nu alligevel have mod på en lille smule mere af hans gennemrå musik og en lille smule flere metaforer om den hvide vintersubstans, gentager Athelas Sinfonietta sin nye juletradition med at opføre det tabelrige ensembleværk Schnee fra 2008 – som også er centrum for Svend Hvidtfelt Nielsens septemberessay om Abrahamsen. (Koncertkirken, Kbh.)