Annonce
Suså Festivalen fylder Grønnegades Kaserne i Næstved med ny musik fra fredag den 31. august til søndag den 2. september. Seismograf har talt med festivalarrangørerne Hans-Henrik Nordstrøm og Anne Kristine Smith i anledning af Suså Festival 2012.
Hvordan opstod idéen til Suså Festivalen?
Den opstod da vi, et medlem af det daværende Statens Musikråd og en freelance komponist, i 1989 flyttede fra København til ”langt ude på landet”. I Suså Kommune. Forsøgsvis afholdte vi en ny-musikkoncert i en kirke, hvortil der kom forbløffende mange mennesker. Efter et par år modnedes ideen om at arrangere en mindre festival, hvilket skete for første gang i 1993.
Samtidig nytænkte vi festivalen og gjorde den international. Den blev udvidet til 3 dage og omfattende ekstramusikalske indslag med lyrik, billedkunst, drama, dans etc.
Nu har festivalen snart 20 af slagsen på bagen, hvordan har festivalen udviklet sig, siden den startede?
Festivalen blev i de første mange år afholdt på en landsbyskole med en god koncertsal med rene dansk programmer af ny musik. Fra den spæde start med 1½ dags festival og et relativt stort publikum på 270, blev festivalen stille og roligt udvidet. Den blev på 2 hele dage og fire koncerter og med et stigende publikumstal, indtil ”smertegrænset” blev nået og der ganske enkelt ikke længere var plads til både musikere og publikum. Ved kommunalreformen i 2007, hvor Suså Kommune blev en del af Næstved Kommune, blev festivalen flyttet til Kulturcentret i Næstved, hvor der er langt bedre plads og faciliteter og meget større tilgængelighed for tilrejsende fra f.eks. København med tog. Samtidig nytænkte vi festivalen og gjorde den international. Den blev udvidet til 3 dage og omfattende ekstramusikalske indslag med lyrik, billedkunst, drama, dans etc. Vi udvidede tilmed organisationen bag festivalen til en leder, tre medlemmer af den kunstneriske ledelse, en programbogsredaktør og en projektleder for animationsarbejdet med elever fra gymnasier og musikskoler (en meget vigtig side af Suså Festival lige fra de tidligste år).
Hvis man skal tale om en rød tråd – foruden den højst mulige musikalske og kunstneriske kvalitet – må det være: Mangfoldighed!
Festivalens “franske vindue”, henviser primært til afslutningskoncerten med et program med franske komponister og franske Ensemble Alternance. Er der en rød tråd for resten af årets festival?
Suså Festival har altid søgt at afspejle den nye kompositionsmusik i alle dens facetter. Bl.a. derfor har vi aldrig haft temaer. Måske også af den grund, at man ind imellem ser ”temaer” som der ikke er så megen substans i, men derimod mere store ord, der er lige lovligt smarte og hippe. Vindue mod…. (som vi nu har haft 7 af) er således ikke et tema, men et vigtigt udenlandsk indslag. I år er det lykkedes at få franske værker på to andre koncerter foruden Vindue-koncerten med Alternance. Hvis man skal tale om en rød tråd – foruden den højst mulige musikalske og kunstneriske kvalitet – må det være: Mangfoldighed!
Vil I beskrive nogle high lights fra årets festival?
Foruden Vindue mod Frankrig med Ensemble Alternance er den relativt fyldige programsætning af årets to 80-års fødselarer Per Nørgård og Pelle Gudmundsen-Holmgreen åbenbar, når man ser ned over programmet. Opførelsen af Per Nørgårds violinkoncert ”Helle Nacht” med Århus Sinfonietta og Christina Åstrand som solist kan nok kaldes et high light. Den japanske cembalovirtous med speciale i ny musik, Michiyo Honma, der kommer direkte fra Tokyo til anledningen, er en anden stor begivenhed. Hun spiller både værker af danske og udenlandske komponister. Endelig (hvis vi skal blive ved tre high lights) er der Messerkvartettens koncert, i denne forbindelse er Jexper Holmen centrum for ”Mød komponisten”-arrangementet.
Hvilke fremtidsvisioner har I for Suså festivalen?
Først og fremmest: At fortsætte. Det kan lyde enkelt, men er det ingenlunde! I festivalens levetid er Lerchenborg Musikdage, Numus-festivalen i Aarhus og Musikhøst i Odense og en del andre ny-musikbegivenheder ophørt. Tilbage af egentlige ny-musikfestivaler hvor hovedvægten ligger på koncerter med ny musik, er der faktisk kun Suså Festival – og i de senere år Athelas New Music Festival. Dette sidste – at der nu findes en ny-musikfestival i landets hovedstad – synes vi er særdeles glædeligt og har store forhåbninger til.
Dernæst: Hele tiden at udvikle og nytænke festivalen. Især i substansen, naturligvis, men også vedrørende de medvirkende, selve musikken, de ekstramusikalske indslag, publikum og gruppen bag festivalen. Her drejer det sig om et vist generationsskifte, hvor vi hele tiden må følge og præsentere yngre og unge kræfter og give plads til dem. Ikke nogen nem opgave, men nødvendig. Vi er helt overbeviste om at Suså Festival vil fortsætte i en årrække endnu.