© Charlotte Lakits
© Charlotte Lakits

Mit navn er Per Bloch – vil du se min playliste?

»Musik for mig er en brobygger mellem verdener og kulturer, og så er musik også en vej ind i mig selv … og ud af mig selv. Mod nye erkendelser. Det er musik, jeg bruger, når jeg møder andre mennesker, i stedet for at snakke om vejret. Det er musikken, der giver mig svar, og som stiller spørgsmålene. Musik er en ventil og det rum, hvor der er plads til alle de uhåndterlige, uendelige og underlige følelser i livet. Der, hvor der er plads til alt det, jeg ikke kan finde plads til andre steder. Musik er en konkretisering af det luftige og det sfæriske. En opløsning af alt det materielle og håndfaste. Når jeg selv skaber musik, finder jeg nye veje og ingredienser inden i mig, som jeg ikke vidste, jeg havde til rådighed. Musikken er det sprog, som man kan møde andre gennem, med eller uden skoling, et imaginært sprog, men alligevel så bastant, at det er til at tage at føle på. Musikken er et kighul ind i andre og et blik på tværs af de skel, som ellers deler os. Musik for mig er bevæggrunde, undskyldning og understregning. Og en tryktest mellem virkelighed og fantasi. Musik er balance og rod, tonal poesi, ren volapyk, yderste perfektion – og nogle gange det eneste, som er til at holde ud at høre på.

Per Bloch er klomponist og sangskriver samt forfatter til romaner og børnebøger med tilhørende musiklydbøger. Han udgav sidste år børnebogen Gakkelaksen og de 10.000 stjerner og romanen Rosa i al slags lys inkl. lydværker. Derudover tre nye sange på tre forskellige sprog – græsk/dansk, færøsk og grønlandsk – som opfølgere til albummet Kokoro, der bestod af ote kærlighedssange på otte forskellige sprog. Desuden to remix – det ene var af roman-soundtracket, og blev skabt af den japanske lydkunstner Sugai Ken.

Seismografs playliste er skabt af kunstnere, musikere, kokke, forfattere og cykelryttere. Hver person anbefaler fem musikstykker, som verden skal høre. Stafetten sendes videre.

En playliste er en liste med video- eller lydfiler, som kan spilles på en radiokanal eller i et program til afspilning af lydfiler. Nogle mennesker mener, deres bedste venner er playlister. Playlister siges at være noget af det mest intime, man kan dele. 

  • Annonce

    Klang Festival
  • Annonce

    Bergen