
Tårevældende duo-patos
»Hvornår har man sidst grædt til en koncert med ny kompositionsmusik? Den rørende sidste sats er i hvert fald noget, jeg sent vil glemme.«
»Hvornår har man sidst grædt til en koncert med ny kompositionsmusik? Den rørende sidste sats er i hvert fald noget, jeg sent vil glemme.«
»Jeg var overloadet og forklaret på samme tid. Og den følelse har for mig ellers været sjælden efter en avantgardekoncert.«
»Vi rev citronskal, stødte krydderier, gnaskede og slubrede. Der var en fredfyldt rytmik i måltidets samvær – en eftertænksom klangbund i forholdet mellem spisningens indre og ydre lyde.«
»En meget helstøbt oplevelse. Sydow puster nyt liv i kompositioner, vi måske ellers havde overset.«
»Else Marie Pades Plads blev indviet. Men hvor var sammenhængen mellem det udmærkede – omend noget nedskalerede – arrangement og Else Marie Pade?.«
»Årets kedeligste udgivelse. Hvem er det dog, der banker? Ikke nogen, åbenbart. Ingenting. Og lyden kommer indefra.«
»Japanske Merzbow og amerikanske Arcane Device forsøger at sabotere hinanden – resultatet er en konstant afvekslende musikalsk oplevelse.«
»Den forunderlige udgivelse er bedst, når Pontoppidan løfter os ind i den urolige drøm. Op i de grå skyer.«
»Dybt og bevægende. Morten Riis’ stille støj er tavs som en skygge i hjørnet af et rum – og kraftfuld som skyggens skaber og ødelægger.«
»Rahbek stikker til stadighed til de forudindtagede holdninger til, hvordan et Croatian Amor-album kan lyde.«
»Sådan en storslået musical, håber jeg, at Matias Vestergård kommer til at skrive, nu han er sluppet ud af konservatoriet.«
»Singapore-musikeren Yeules 'Glitch Princess' pendulerer mellem lydkunst og rendyrket pop, der på overfladen er glad, men bærer på smertelig, underkuet lyrik – en af årets mest løfterigt forstemmende udgivelser.«