Det tog Hania Rani mange år at erkende, at hun føler sig meget bedre tilpas i en anden musik end den klassiske. Den lever dog – som en tung rygsæk – i den polske kunstners klavermusik, som gerne må kaldes poppet. Nu gæster hun København og den nye grænseløse musikfestival Resonator i Odense.
»Ingen stjæler hinandens kultur, men hylder den, og inspirationen flyder frem og tilbage på tværs af verdensdele og årtusinder.«
Hvis rockbandet The Cure havde været et avantgardeensemble, kunne de meget vel have lydt som de utallige kaskader af vemod og metamodernistisk fremtidsangst, som dominerer i Niels Rønsholdts »Memoriam«.
»'The Forest Quartet' er et utroligt fint spil med en helstøbt æstetik, der minder om en interaktiv film.«
»Et perfekt ambient lydtæppe til kølig efterårssol og søvnige togture. Desværre vakler 'Mother' for mig under vægten af sit eget ambitiøse koncept.«
»Fuldstændig virtuos, hypnotisk og henrivende. 'Fossora' er endnu en enestående plade fra en ener.«
Mixtapet som format har altid haft til formål at imponere og forføre, at projicere både en overflade, såvel som sårbarhed. Men hvordan ville vi selv fortolke en mundsmag af musik fra et andet solsystem: Hvilken effekt ville den have på os? En rejse med Ziggy Stardust, Yuri Gagarin, afrofuturister og intellektuelle fra Mars.
»I 'VÍDDIR' ånder musikken i lydenes knæk, og med udgivelsen af den blændende opførelse i Reykjaviks Hallgrímskirkja slår værket atter lysende sprækker i mørket.«
Brian Eno og David Byrne samplede hans optagelser fra Mellemøsten, og hans kradse musik tog lytterne med på fjerne rejser. Poul Rovsing Olsen var som kunstner og menneske forud for mange andre. I år ville komponisten, juristen, underviseren og musikkritikeren være fyldt 100 år.
»Ligesom Erik Saties 'møbelmusik' kan Frahms æteriske og nydeligt designede musik for dyr sagtens opleves meget fysisk. Som en Myrestol med ekstra pude på sædet.«
Må man rive andres værker i stykker? Hvor mange ejere kan et værk egentlig have? Den islandske komponist Daniel Bjarnason og cellisten Jakob Kullberg mødtes i et studie i Vanløse for at give gamle sange en frisk makeover.
»Trommer og kontrabas fra den gamle købsstad, plus to gange viola fra Det Store Æble. Disse samtaler er fulde af liv og nerve!«