Musik spillet hos STEIM eller på STEIM-instrumenter: Michel Waiswisz (MW) – Dutch hop (finale); MW – One for the road; MW – Crackle revisited; Steve Lacy, Michel Waisvisz m.fl. – Snips; Jon Rose – Ooops; MW – Archaic symphony; Laetitia Sonami – Has-Had; Jon Rose – Peanut; Jon Rose – The real blow; Andi Otto – uddrag af koncert i København; MW – The hands; MW – Archaic symphony; MW – Dutch hop (finale); MW – Dutch hop (ouverture).

Hvad skete der, da den hollandske frijazz mødte de provokerende elektronmusikere i 1960'ernes Amsterdam? Den tyske cellist m.m. Andi Otto fortæller historien om Studio for Electro-Instrumental Music (STEIM), hvor man siden 1969 har fokuseret på at udvikle alternative tilgange til at skabe elektronisk musik og instrumenter med udgangspunkt i fysisk interaktion og den menneskelige krop – en sprælsk musik milevidt fra en computerfixeret, maskinel æstetik.

Et udvalg af nogle af de tidligste danske lydoptagelser: Lydprøve på basklarinet; William Pio – Kærligheds magt; Viggo Lindstrøm taler i telefon med tre af sine roller; Augusta Lütken – Ave Maria; sejlsætning på flådeskib; George W. Johnson – The laughing song; Peder Brinch – Alt så trækker vi trøjen af; Christen Sørensen Thomaskjær – Om morgenen så tidlig; Ingeniørregimentets Musikkorps – Det er så yndigt at følges ad; Anna Norrie – Killebukken; Brødrene Variali – Toreadorens sang. Lyt til hele Ruben-samlingen på bit.ly/2qIl1oL.

I 1860 lykkedes det den parisiske bogtrykker Édouard-Léon Scott de Martinville at aftegne lydvibrationer i et stykke pap sværtet til med kul. Dermed var lydoptagelsen født, og andre og bedre teknologier kom senere til. Men hvad optog man i de allertidligste år, og hvad er stadig tilgængeligt i dag? Lyt Dybt har besøg af musikhistoriker Steen Kaargaard Nielsen, som snart er aktuel med en bog om dengang lydoptagelsen kom til København i 1889.

Lydforsker og -entusiast Ingeborg Okkels beskæftiger sig med, hvordan lyd og lyttevaner påvirker os i vores hverdag. Hun ser det som sin opgave at få sat gang i bevidstheden om alle de lyde, som omgiver os. Liv og larm, støj og stilhed; hvad gør de ved os, og hvordan kan vi arbejde med dem bevidst? Lyt Dybt har taget mikrofonen med ud i felten for at lytte nærmere på byens mange lydrum.

De danske komponister og lydkunstnere Sandra Boss og Jonas Olesen har skabt værket "Maskinel Terapi", der baserer sig på en række telefonsvarerbånd fundet i genbrugsbutikker, storskrald, loppemarkeder og dødsboer og giver et intimt indblik i en dybt privat sfære, som ikke har været tiltænkt at skulle høres af andre end de samtalende. Disse optagelser danner et kor af stemmer, der er musikalsk sammenvævet med materiale fra telefonsvarenes særegne lydverden af klik, brum og biplyde. Værket er blevet til med støtte fra Statens Kunstfond.

Vi møder komponisterne og lydkunstnerne Sandra Boss og Jonas Olesen i deres kælderstudie på Nørrebro, som er fyldt med gamle maskiner, der gemmer på helt særegne lyduniverser. Telefonsvarere, lommecomputere, skivediktafoner og høretestmaskiner er nogle af de mere eller mindre uddøde apparater, som Boss og Olesen anvender til at skabe musik – en musik, der emmer af tabt teknologi og uddøde lyde.

I det første af en serie afsnit, der beskæftiger sig med fænomenet og tanken bag The Voyager Golden Records, møder vi mediearkæolog Jussi Parikka, lektor og lydkunstner Jenny Gräf og forfattersaxofonist T.S. Høeg, idet de får spørgsmålet: Hvilken lyd ville du sende ud i rummet til at repræsentere vores planet, når den engang er borte? Kan vi – med andre ord – lave et fyldestgørende mixtape over menneskeheden? Se indholdet af de oprindelige golden records på bit.ly/24ZYuPR.

I denne live-udgave optaget på Rytmisk Musikkonservatorium i København handler det om optagepraksisser – omfangsrige, vedholdende og underholdende optagepraksisser – om Andy Warhols telefonsamtaler; om en mand, der aldrig forlod Manhattan; om en anden mand, der optog det samme bjerg gennem 40 år; om et dværghornugle-mixtape; om en kvinde der komponerer med lydlige rum; om en mand, der optager på sit dødsleje; og om spøgelser, der giver sig til kende mellem båndskrat og radiostøj.

Lyd bevæger sig 4,5 gange så effektivt gennem vand som gennem luft. Og modsat manges opfattelse, er lyde under vand meget tydelige og klare. Man er i stand til at høre selv bittesmå detaljer over store afstande. Lyt Dybt dykker derfor ned under overfladen og lægger øret til den forunderlige lydverden, som udspiller sig, når plankton smasker, når pukkelhvaler synger, når isbjerge kælver eller når de tektoniske plader rører på sig. Vi begiver os samtidig ud på en rejse dybere og dybere ind mod jordens rumlende kerne.

Komponist Morten Svenstrups "Efterårsmeditation" – inspireret af Pauline Oliveros' sonic meditations og sammensat af lytternes bidrag til en meditation for radio. Tak til Randi Schmidt, Signe Høirup Wille-Jørgensen, Anders Hjortdal Andersen og Morten Svenstrup selv. Hør mere om meditationerne i afsnittet om Pauline Oliveros og den dybe lytning, hvor du også kan få instruktionen til den næste meditation i rækken.

Først spillede hun tuba og valdhorn, siden akkordeon, og i 1960'erne kastede hun sig over elektronisk musik. Men 84-årige Pauline Oliveros' tænkning og praksis breder sig ud over en hel filosofi og levevis centreret omkring lytning. Vi møder Oliveros gennem hendes musik og forskellige arkivklip, og så møder vi danske Morten Svenstrup, der er under oplæring ved Oliveros' Deep Listening Institute og præsenterer lytterne for en særlig lyttemeditation.