podcast episode

  • podcast episode
    21.10.2017

    Væskers bevægelse i porøse objekter

    Andreas Führer har en grundlæggende undren over et meget centralt moment i musicals: Hvad sker der lige dér, hvor folk holder op med at tale og i stedet bryder ud i sang? Spørgsmålet er genstand for hans værk "Dynamics of fluids in porous media" og for dette program, hvor vi besøger ham i en lille flække lidt uden for Silkeborg. Undervejs overgiver vi os til Führers univers og tankegang, til 30’er-musicalen "The Wizard of Oz" og til den amerikanske komponist Robert Ashley, som spøger lidt i kulissen.
    By Jan Stricker & Rasmus Cleve Christensen 21.10.2017
  • podcast episode
    22.09.2017

    Ekstralytning: Æterløjer

    Støjen på en kortbølgeradio er lyden af alle de radiobølger, der flyver rundt i atmosfæren og zigzagger mellem jordens overflade og himmelrummet over os. Det er radiosignaler udsat for meteorologiske omstændigheder, lyden af energiers påvirkning og atmosfærens modulationer af stemmer og musik. Lyt Dybts to værter har til denne ekstralytning anvendt den digitale kortbølgeradio Wide-band WebSDR fra Universitetet i Twente som et sfærisk instrument og skabt en lille kollage af noget af alt dét, der svæver i æteren.
    By Jan Stricker & Rasmus Cleve Christensen 22.09.2017
  • podcast episode
    16.09.2017

    Virtuel transmission

    Masts
    Information sendt med lysets hast; samhørighed overalt på kloden; kommunikation der ændrer virkeligheden – som teknologier har radioen og internettet meget tilfælles. De er begge massemedier, som har været med til at gøre verden til et mindre sted, og i nyere tid er der sket en sammensmeltning, som har udviklet begge medier i nye retninger. Vi besøger utopiske øjeblikke i radiohistorien samt en række online radiofænomener og eksperimenter udi virtuel transmission.
    By Jan Stricker & Rasmus Cleve Christensen 16.09.2017
  • podcast episode
    19.08.2017

    Tellus mixtape

    Tellus Audio Cassette Magazine var fra 1983-1993 en af de mest interessante platforme for den lydkunst, der kom ud fra New Yorks pulserende kunstmiljø. Igennem ti år bidrog billedekunstnere, dansere, teaterinstruktører, forfattere og komponister med små værker, der blev distribueret på tematisk kuraterede kassettebånd. Lyt Dybt har lyttet samtlige 27 kassettebånd igennem og bringer her uddrag i form af et mixtape.
    By Jan Stricker & Rasmus Cleve Christensen 19.08.2017
  • podcast episode
    04.07.2017

    Ekstralytning: Kosmisk kærlighed

    Den sidste ekstralytning i Lyt Dybts første sæson er et appendiks til det sidste afsnit, hvor Jacob Lillemose valgte, hvilke lyde han ville sende ud i verdensrummet. B-siden til lyden af menneskets destruktion er et kosmisk kærlighedsbudskab i form af Bernie Krauses optagelser af rislende vand og fuglekvidder, musik af J.D. Emmanuel, Tangerine Dream, Popol Vuh og Vangelis samt lydene af mennesker og dyr, der parrer sig.
    By Jan Stricker & Rasmus Cleve Christensen 04.07.2017
  • podcast episode
    17.06.2017

    Lyden af planeten Jorden II

    I dette andet afsnit om fænomenet The Voyager Golden Records dykker vi dybere ned i idéen bag de to guld-LP'er, som blev sendt ud i rummet i 1977. Med bl.a. lyden af atomreaktorer og naturen i forandring hjælper kurator, katastrofe-tænker og NASA-buff Jacob Lillemose os til en række etiske overvejelser omkring repræsentationen af Planeten Jorden i en tid, hvor menneskets indflydelse på økosystemet synes altafgørende for klodens fremtid.
    By Jan Stricker & Rasmus Cleve Christensen 17.06.2017