Fiskestemmer

Lydenes og tonernes festival, SPOR, dæmper sig i år med temaet TACET, der betyder ’det er stille’. SPOR vil over fire dage teste grænserne og randområderne for lyden og dens kontekst. Det sker gennem en lang række forskellige værker, lydeksperimenter, installationer, events og performances. Festivalen udforsker det grænseland, der omgiver lyden, som både kan vedrøre selve lydens karakter, dens volumen, måden vi lytter på, og hvordan vi oplever lyd og lydværker. Temaet TACET kan siges at berøre den komplekse relation mellem stilhed og lyd. Det reformulerer et altid nærværende spørgsmål, som blandt andet blev stillet i John Cages værk 4’33. – Nemlig spørgsmålet om hvad stilhed og pauser er i kontrast til lyd og musik, og om disse ikke netop er forankrede i hinanden og er hinandens forudsætninger?

I den iscenesatte lyds grænseland findes også de fysiske omgivelser, reallyden og hele ’scenen’, som lyden optræder på og blander sig med. Hvad der er i periferien af lydoplevelsen, og hvad der er i fokus kan også forventes tematiseret i en undersøgelse af lydens grænseland. 
Som en del af dette tema på SPOR festivalen bidrager kunstneren Kirsten Reese med en lydinstallation i en kofferdam på Aarhus havn. Værket tager udgangspunkt i omgivelsernes lyde og er derfor baseret på fiskelyde eller på fiskenes ’stemmer’, som Reese selv kalder det. Reese beskriver sit værk således:

KR [Kirsten Reese]: ”Det er en lydinstallation inde i en kofferdam, som jeg opdagede på Mellemarmen ved Aarhus Havn. Kofferdammens struktur er fascinerende og underlig smuk, men den tjener også et formål, som handler om lyd – henholdsvis lyd/støj-reduktion og lydøkologi. Kofferdammen er en prototype på et støjdæmpende system, der kan reducere støjniveauet under boringsarbejdet ved opføring af vindmølleparker. Denne type støj formodes at forårsage høreskader hos havets pattedyr, og den har muligvis også negativ effekt på mindre havdyr så som fisk, men disse potentielle skader kender vi endnu ikke omfanget af.”

Stedsspecifik kunst
Centralt i Kirsten Reeses kunst er arbejdet med forskellige objekters akustiske karakteristika. Reese laver såkaldt ’site specific art’, hvor omgivelsernes kvaliteter, kendetegn og objekter bruges som en aktiv del af den auditive installation. Også i værket i kofferdammen har cylinderens struktur og akustik haft en afgørende betydning for udformningen og oplevelsen af værket:

KS: ”Grundet kofferdammens cylinderform er der en særlig unik akustik inde i konstruktionen. Lydinstallationen er baseret på fiskenes stemmer. Før jeg lavede dette projekt, havde jeg ingen idé om, hvor usandt udtrykket ’stum som en fisk’ i virkeligheden er! Lydinstallationen fokuserer specifikt på de frekvenser, som frembringer resonans i kofferdammens struktur og som blander sig i det forlængede, transparente ekko, der er i konstruktionen. Denne akustik er endnu en reference til den underlige verden af undervandslyde og undervandsakustik. Installationen hedder 'No voice audible but that of the sea on the far side'. Det er et citat fra Robert Louis Stevenson (forfatteren til blandt andre ’Skatteøen’ og ’Dr. Jekyll og Mr. Hyde’)”.

I denne stedsspecifikke kunst, som Reese præsenterer, spiller rummet ofte en stor rolle for værkets udformning. Jeg bad Reese uddybe relationen mellem lyd og rum i både dette værk og hendes kunstneriske arbejde i øvrigt, og om at forklare, hvordan hun arbejder med kombinationen af lyd og rum:

KS: ”Jamen, helt konkret: Jeg placerer lyd – lydkilder, for det meste små eller medium store højtalere – på steder. Lyden i installationen igangsætter en omformning og genskabning af stedet. Værket skaber, i kraft af sin karakter af komposition, en atmosfære på stedet og en form, som vedrører relationen mellem publikums oplevelser af tid og deres bevægelser i og igennem installationen samt deres oplevelser af forskellige perspektiver af lyd og lydrefleksioner i rummet.

Rummet er også et udgangspunkt for den type lyd, som jeg bruger og for værkets overordnede tema. Nogle gange har det lydlige materiale en forbindelse til stedets historie, eller det er nogle lyde, som jeg har optaget på det pågældende sted. Lydmaterialet kan også relatere sig til et steds sociale funktioner eller til en specifik atmosfære, som jeg fornemmer på stedet.”

Den stedsspecifikke kunst og selve anerkendelsen af rummets betydning for udformningen og perceptionen af et værk bringer ofte andre interessante tematikker med sig: for eksempel aspekter som mobilitet, tid og omgivelsernes reallyd. For hvad betyder publikums mobilitet og bevægelse gennem værket? Og hvordan er denne bevægelse knyttet til det tidslige aspekt, som nødvendigvis må være en del af perceptionssituationen?

KS: ”For mig er tid generelt et vigtigt aspekt. Mine installationer har tendens til at blive meget komponerede, hvilket betyder, at der er en dramaturgi i tidsforløbet, en udvikling af elementer over tid. Jeg forsøger også at ’komponere’ publikums mobilitet forstået på den måde, at jeg forsøger at forstille mig både, hvordan de vil bevæge sig i et rum, og hvad deres akustiske perspektiver vil være. Jeg forsøger at påvirke og forme måden, hvorpå publikum bevæger sig gennem den type lyde, som jeg komponerer, og måden de bevæger sig gennem min opsætning af lydkilder - gennem afstande, noget der er tæt på, noget der er langt fra, høj volumen, intens tæthed etc.

Installationen til SPOR er en smule mere fragmenteret. Kofferdammen er temmelig lille, så publikum vil ikke bevæge sig så meget. Det handler mere om forskellige lydkvaliteter, der resonerer i rummet. Der vil være stilhed mellem de korte strukturer, som fokuserer på forskellige lydkarakterer.”

Den kontekstorienterede og stedsspecifikke lydkunst vil automatisk inddrage eller placere sig i forhold til et allerede eksisterende soundscape - nogle reallyde, som igen vil påvirke oplevelsen af værket. Kirsten Reese har også overvejet og arbejdet med dette aspekt ved værket i kofferdammen.

KS: ”Publikum vil desuden høre det soundscape, der kommer udefra fra havneområdet. Kofferdammen er som en container. Den er adskilt fra, men samtidig akustisk åben for, området udenfor, så man vil opleve en form for rumlig stilhed, der først kommer indefra og sidenhen, når man fokuserer på lydene i cylinderen, også kommer fra omgivelserne udenfor. 

De akustiske kvaliteter spiller altid en vigtig rolle. Nogle gange er det primære aspekt den generelle efterklang i et rum (ekkoet i kofferdammen er et temmelig ekstremt og intenst eksempel på det). Nogle gange handler det om måden, hvorpå bestemte frekvenser reflekterer og resonerer i et rum, hvordan forskellige massefylder og former kan skabes gennem et rums akustiske kvaliteter.”Kofferdam, Mellemarmen, Aarhus havn

”Aarhus Havn er en virkelig havn”
For Kirsten Reese har festivalen som ramme givet hende en lejlighed til at udforske Aarhus med henblik på en installation i byen.

KS: ”Kuratorerne og organisatorerne gav mig muligheden for at komme til Aarhus og udforske forskellige steder rundt omkring i byen. Jeg så på mange steder for at lære byen at kende og finde ud af, hvilke steder, der ville inspirere mig. Da jeg opdagede kofferdammen på havneområdet – i øvrigt helt tilfældigt fordi jeg slentrede rundt – blev jeg imponeret af atmosfæren på havnen og området deromkring. Og jeg blev imponeret af, hvor meget denne underlige og smukke struktur havde med lyd at gøre, og hvordan den var velegnet til en lydinstallation på grund af dens formål i ’den virkelig verden’ og grundet dens akustik.

Jeg var fascineret af atmosfæren ved havnen. Aarhus havn er (og føles også som) en ’virkelig’ havn og ikke som en turistattraktion. Den er en lille smule uhyggelig og mystisk. Der er også relativt stille, og man har et stort åbent kig til havet. Men vigtigst af alt tilbød stedet en specifik struktur, som selve lydinstallationen blev installeret inde i. Strukturen og den såkaldte kofferdam er unik, når det kommer til dens funktion og den akustik, der er inde i cylinderen. Stedet, og den struktur, som jeg fandt på stedet, førte mig også til de lydkilder, der er i installationen.

Jeg valgte fiskelyde, fordi jeg begyndte at tænke på lyde under vandet. Kofferdammen skal som sagt dæmpe de lyde, der kommer under boringer til vindmølleparker, som er kendt for at forstyrre havets pattedyr, men der er ingen beviser på den påvirkning, som lydlig forurening har på fiskene i området. Disse fakta blev et udgangspunkt for min undersøgelse af fiskenes lyde og et afsæt for, at jeg komponerede en installation med dem. Akustikken under vand, som er der, hvor disse lyde findes, er også med til at forme lydene. De bliver forunderlige og lyder en smule mystiske i vores ører. Jeg lagde også gamle synthesizerlyde til de morselignende fiskelyde, fordi de havde en arkaisk kvalitet, som matchede den umiddelbarhed og enkelhed, der karakteriserede fiskelydene.”

Et ideologisk værk?
Man kunne i forbindelse med Reeses værk få den tanke, at kunstneren er ude i et ideologisk, økologisk ærinde, der primært handler om at gøre os opmærksomme på den lydforurening, der karakteriserer både landjorden og åbenbart også havet især omkring vindmølleparker:

NG [Nina Gram]: ”Du virkede interesseret i de økologiske aspekter og funktioner i kofferdammen. Er dette perspektiv en ideologi, der karakteriserer din kunstneriske praksis? Og er det forbundet til et mere generelt problem og en generel bekymring for lydforurening?”

KS: ”Nej, det er ikke en ideologi. Jeg er ikke så interesseret i at lave statements, eller give udtryk for bekymringer men mere i at udforske spørgsmål gennem min kunst. Normalt, hvis man ser godt nok efter, er fakta, realiteter og problemer meget mere ambivalente og komplekse end man ved første øjekast kan få indtryk af. Det var bare et interessant sammenfald, at denne mærkelige struktur på havnen faktisk havde så meget med lyd at gøre.”

Reese har dermed ikke en politisk agenda i sit fokus på fiskenes lyde og sit arbejde med kofferdammen. I stedet illustrerer hun her indirekte, hvordan hun har forholdt sig til festivaltemaet om lydenes grænseland og det ’der er stille’. For den dæmpede lyd eller et nyt perspektiv på lyden eller objektet afføder ofte også andre perceptionsmodi, der giver adgang til ny information og erkendelse. Det er netop denne proces, som Reese udnytter i værket i Kofferdammen. Hvis man med Reeses ordlyd ’ser godt nok efter’, indser man kompleksiteter og kvaliteter i ting og forhold, som man ofte ubevidst overser. Man kan overveje, om disse kvaliteter har en magisk eller overnaturlig dimension, som Reese forsøger at forløse. Jeg forsøgte at nærme mig dette perspektiv i hendes kunst i et spørgsmål til hende:

NG: ”Dit værk hedder 'no voice audible but that of the sea on the far side', som er et citat af Robert Louis Stevenson. Er du særligt interesseret i dette særlige, næsten magiske og eventyrlige, perspektiv på den ’virkelige verden’? Du arbejder ofte med objekter, der allerede tjener et formål, og du skaber en ny atmosfære ved brug af disse objekter. Hvordan forstår du forskellen mellem ’den virkelige verden’ og den kontekst, som du placerer dine objekter i, og som bliver en del af det stedsspecifikke værk (her tænker jeg eksempelvis på kofferdammen og luftballonen i værket ’KlangBallon’)?”

KS: ”Jeg ønskede en poetisk titel, og idet jeg tænkte på havet, huskede jeg Stevenson. Jeg kom i tanke om, at jeg holder af mange af hans sætninger og beskrivelser og finder dem meget poetiske. Det er sandt, sådan som du beskriver det, at mange af mine værker tager udgangspunkt i meget ’virkelige’ steder eller objekter, og igennem den måde de er præsenteret i værkerne, får en anden atmosfære. Dette er ligesom det, som jeg går efter i mit arbejde – selv en smule ubevidst – for man kan ikke fremtvinge den slags transformation af ting. Jeg tror faktisk på, at alt har dette transcendentalt potentiale, hvis man bare ser godt nok efter. Ved at zoome ind på et ’virkeligt’ sted, et objekt eller en lyd, ved at vise en masse perspektiver af det, så begynder det at fremtræde på et andet niveau”.

Dette andet niveau kunne man måske forstå som en kvalitet, der netop ligger i grænselandet og i periferien af vores almindelig perceptionsmodus, hvorved vi igen er i berøring med SPOR festivalens tema.

Kirsten Reeses refleksioner over selve værket og arbejdsprocessen med samme kan høres i en udstilling, som også er en del af SPOR festivalen. Udstillingen ’Covered/uncovered’ er en installation i Kunsthal Aarhus, som skal lyttes til med hovedtelefoner.

KS: ”[installationen, red.] består af lydspor med stemmer og soundscapes, som reflekterer tanker og processer under skabelsen af 'no voice audible but that of the sea on the far side' samt en mindre lydinstallation for objekter og højtalere. Til dette værk med hovedtelefoner brugte jeg optagelser fra området omkring Mellemarmen, fra havnemiljøet generelt og nogle andre interessante lydfiler, som jeg fandt under min research”.Kirsten Reese