• © Julie Hugsted
    5/6/2022

    Syntetisk citron i Aarhus

    EMP Legacy – Music & Sound Art

    Indvielsen af Else Marie Pades Plads ved Godsbanen i Aarhus skulle have fundet sted i august 2020, men blev pga. corona udskudt. Og 27. maj stod behagelige toner i flydende kontrast til den grå betonplads, da de elektroniske kunstnere Tobias Sejersdahl & Sophia Sagaradze (ALF) åbnede med mixede live optagelser, der sendte øregangene tilbage til 90’ernes konsolspil. Et syntetisk citronduftende pissior, toiletbåsene, foyeren og entréen på Radar udgjorde rammen for HAUMANS lydinstallation Creeper – syv minutters mix af reallyde fra spillestedet blandet med synth og vokal flød konstant frem og tilbage igennem rummenes højttalere i et varierende mønster programmeret af Sophia Sagaradze. Omend værket var spændende, havde det vundet ved individuelle lyde i de forskellige rum. 

    Sophie Birch brillerede ved langsomt at forme sit blide soundscape af metalliske vindklokker og klarinet i live loops, klangflader og gæsteoptræden fra en saxofonist. Koncerten kulminerede med stærk vokal indhyllet i tunge rytmer a la Björk og Portishead. Intensiteten tog af, og hun sluttede med en enkelt drone og sang på knæ foran mixerpulten.

    Men hvor var sammenhængen mellem det udmærkede – omend noget nedskalerede – arrangement og Else Marie Pade?

     

    I anledning af Music City Aarhus 2022 bringer Seismograf en serie artikler om musik og lydkunst i Aarhus. 

  • © Julie Montauk
    16/10/2025

    A Microphone In the Nervous System

    IKI: »BODY«

    It sounds as if someone has placed a microphone directly inside the nervous system’s electrical impulses. The Nordic electroacoustic vocal ensemble IKI explores the boundaries between body and technology on their fifth, self-produced album BODY, where the five singers’ bodies merge into one large, organic rhythm box.

    The tracks change form as the body breathes, dances, awakens, runs, wanders – in the imperative mood. The harmonically unison ripple of »Float« is countered by flickering modem-like sounds in »Regenerate«. Everything is framed by the recurring theme »Circuit«, which ultimately gathers the fragments into a single linguistic statement: »Are you gone when your body is not breathing?«

    BODY demands concentration. IKI claims that all sounds on the album are created with the voice – a counterpoint to the electrically manipulated, a kind of reversed version of synthesizer sounds that imitate the human voice. It’s an incomprehensible mystery one keeps listening for: how can the voice produce the accordion-like sound on »Breath«, panned all the way to the left and slowly taking over the entire soundscape? Of course, it can’t do so on its own. The recording itself is an electronic mediation. The technological tools act as a microscope for vocal expression. It’s powerful because it asks about the transitions between human and machine, between life and afterlife. Yet the premise holds a paradox that never fully resolves.

    English translation: Andreo Michaelo Mielczarek
     

  • © Julie Montauk
    16/10/2025

    En mikrofon i nervesystemet

    IKI: »BODY«

    Det lyder, som om man har placeret en mikrofon direkte i nervesystemets elektriske impulser. Det nordiske, elektroakustiske vokalensemble IKI udforsker grænserne mellem krop og teknologi på deres femte og selvproducerede album BODY, hvor de fem sangeres kroppe smelter sammen til én stor, organisk rytmeboks. 

    Numrene skifter form, når kroppen trækker vejret, danser, vågner, løber, vandrer – i bydeform. Den harmonisk unisone rislen i »Float« får modspil af blinkende modemagtige lyde i »Regenerate«. Det hele indrammes af det genkommende tema »Circuit«, der til sidst samler stumperne til et eneste sammenhængende sprogligt udsagn: »Are you gone when your body is not breathing?«

    BODY kræver koncentration. IKI hævder, at alle lyde på albummet er skabt med stemmen – et modsvar til det elektrisk manipulerede, som en slags omvendt version af vokallignende synthesizerlyde. Det er et ubegribeligt mysterium, man kan blive ved at lytte efter: Hvordan kan stemmen frembringe den harmonikaagtige lyd på »Breath«, der panoreres helt ud til venstre og langsomt overtager hele lydbilledet? Det kan den naturligvis ikke alene. Selve indspilningen er i sig selv en elektronisk mediering. De teknologiske værktøjer fungerer som et mikroskop for stemmens udtryk. Det er stærkt, fordi det spørger til overgangene mellem menneske og maskine, mellem liv og efterliv. Men præmissen rummer også et paradoks, der ikke helt lader sig opløse. 

     

     

     

     

  • Soap Horse. © Malthe Folke Ivarsson
    4/10/2025

    Soap Horse Kept a Tight Rein – Maybe Too Tight

    Soap Horse + K Bech

    K Bech – known from the rock band Shiny Darkly – opened Saturday night’s concert at Alice with a raw, unpolished melancholy. A sense of Copenhagen-style urban gloom was palpable, yet the slightly nervous set never really took off. Despite a promising setup of violin, guitar, and electronic tracks, the sensitive lyrics remained more hints than breakthroughs.

    Soap Horse then took the stage and truly ignited the evening with an authentic chicken-picking riff. The country-rooted guitar technique was just one example of the musical abundance running through the band, which has just released its debut EP Tooth Inside a Tooth. 

    Nothing seemed accidental. From the rust-red gothic tapestry to the carefully chosen instrumentation – violin, saxophone, and pedal steel alongside guitar, bass, and drums – every detail added to a deliberate aesthetic. The sound was dark and alluring, in sharp contrast to frontman Hans Gustav Björklund Moulvad’s shock of white hair and intense stage presence.

    The songs were crafted with a refined sense of balance. Simple, repetitive motifs were passed between the instruments, and when massive noise walls and shimmering colors broke through, the already blurred borders of indie rock stretched even further. Moulvad commanded the whole with ease, moving charismatically between the music’s many layers. And yet, I found myself wishing Soap Horse would let go completely. The weightless intermezzos – where the unusual lineup could have truly unfolded – were too often pulled back by a steady drumbeat, returning the music to a safe ground. Soap Horse displayed remarkable control and a firm grasp of both their sonic universe and their audience. Perhaps all that’s left is to prove they dare to loosen their grip.

    English translation: Andreo Michaelo Mielczarek
     

  • Soap Horse. © Malthe Folke Ivarsson
    4/10/2025

    Soap Horse holdt tøjlerne stramt – måske lidt for stramt

    Soap Horse + K Bech

    K Bech – kendt fra rockbandet Shiny Darkly – åbnede lørdagens koncert på Alice med en rå og upoleret melankoli. Et københavnsk storby-mismod trådte tydeligt frem, men det lidt nervøse sæt kom aldrig helt op at flyve. Trods et lovende setup med violin, guitar og elektroniske tracks forblev de følsomme tekster mere antydninger end gennembrud.

    Soap Horse tog derefter scenen og satte for alvor fut i aftenen med et ægte chicken-picking riff. Spilleteknikken, hentet fra country, blev blot ét eksempel på det musikalske overskud, der gennemsyrer bandet, som netop har udgivet debut-EP’en Tooth Inside a Tooth. Intet virkede tilfældigt. Det rustrøde goth-vægtæppe, den nøje udvalgte instrumentering – violin, saxofon og pedalsteel side om side med guitar, bas og trommer – skabte en gennemført æstetik. Musikken var mørk og dragende, i skarp kontrast til forsanger Hans Gustav Björklund Moulvads kridhvide hår og intense tilstedeværelse.

    Sangene var struktureret med en raffineret sans for balance. Enkle, gentagne motiver blev sendt på vandring mellem instrumenterne, og når massive støjflader og farverige klange væltede ind, blev indierockens allerede udviskede grænser strakt yderligere. Moulvad styrede suverænt helheden og bevægede sig karismatisk mellem musikkens mange lag.

    Alligevel savnede jeg, at Soap Horse turde slippe tøjlerne helt. De svævende intermezzi, hvor den atypiske besætning for alvor kunne folde sig ud, blev ofte kvalt af et insisterende trommebeat, som trak musikken tilbage til et sikkert udgangspunkt. Soap Horse viste stor kontrol og et imponerende greb om både sit univers og sit publikum. Måske mangler de blot at bevise, at de også tør give slip.

     

  • 29/9/2025

    A One-Way Ticket To Illiyeen, Please!

    Illiyeen x Thicket

    Illiyeen is visual artist Eliyah Mesayer’s fictional state for the stateless, a group to which the artist herself belonged until just a few years ago. Since 2019, she has continuously added national symbols in Illiyeen’s characteristic black color, and today the state has its own postal service, national anthem, uniform, navy – and a steadily expanding list of collaborators.

    It’s a clever concept, at once tightly defined and completely open. Because the state is nomadic and collective, it can arise anywhere and include a wider circle of like-minded artists, such as Angel Wei from Haloplus+ and the poet Zahna Siham Benamour. It is a state of mind.

    At Den Frie, it was the drum duo Thicket – Adam »CCsquele« Nielsen and Dan Kjær Nielsen – who performed from opposite sides of a split drum kit. Through an improvised drum solo so energetic that drumsticks flew through the air, they explored the shared rhythm that emerged, broke apart, and shifted character along the way. A fitting symbol of Illiyeen’s community: a constant negotiation and coordination of tempo and movement.

    Along the way, the toms gave way to a recorded sound piece, a spherical electronic composition with subdued spoken word woven into the soundscape. The work originated from an earlier installation but was extended for the occasion, with added acoustic elements recorded by Cæcilie Trier and Xenia Xamanek. It carried a mournful, sensitive vibe that stood in sharp contrast to the thundering intensity of the drums. Mesayer’s poetic, black-clad universe and Thicket’s simultaneously tight and improvisational energy bursts blended perfectly into a community one longed to be part of.

    English translation: Andreo Michaelo Mielzcarek