Krzysztof Penderecki

Penderecki komponerer intuitivt og direkte med lydens fysiske og psykiske virkning, en musik hovedsagelig for strygere formet i blokke af klangmasser og voldsomme kontraster. De enkelte klangflader fremstår som afgrænsede "bånd" af lyd eller støj domineret af én bestemt ublandet klangfarve. De kan udvide sig og trække sig sammen, opløses i punkter og ikke mindst skydes ind over hinanden i enkle lagdelinger. Den elektroakustiske musiks rene, frigjorte lydtænkning (som man har kaldt sonisk) er på sin vis genfødt her i instrumental form.

Den frit udvælgende brug af pastiche, citater og alle tænkelige stilmidler gør det formentlig meningsfuldt at se Penderecki som et tidligt eksempel på den materialeholdning der er blevet kaldt postmoderne.

Valentina Goncharova. © Shukai / Quietus
essay

Gender, Canon, and Eastern European Women Pioneers of 20th-century Electronic Music

Feminist readings of 20th-century electronic music history cannot avoid questioning the notion of canon and canon-oriented historiographical practices. Shedding light on women composers from non-Western contexts can further come in handy in searching for ways to engage with the history of gender in music beyond mainstreaming and the rhetoric of exceptionalism.

Af
  • Marta Beszterda van Vliet
24. november 2024