Martin Stig Andersen

Martin Stig Andersen

Martin Stig Andersen arbejder næsten udelukkende med optagne lyde og aldrig med lydsyntese. For et år siden fik han en lille optager, som han altid har med sig og bruger til at indfange ideer eller til at optage noget, der bare fanger hans interesse. I udformningen af et værk manipulerer han lydene for at skjule lydkilden.

”Lyde har musikalske potentialer, som man kan komponere med, og de former, der ligger i lydene, er ofte nærmest gestiske. I dag har man mulighed for at manipulere og transformere lydene og udlede deres musikalske værdier, samtidig med at man slører lydkilden. Fx. består værket Sleepdriver udelukkende af trafikstøj, som jeg har optaget i London. Ind imellem hører man lyden af biler, men for det meste er lydkilden skjult, og alligevel er der referencer. Man kan relatere til det, fordi man hører trafik i hverdagen, og fordi der er en masse fysiske love eller iboende former i dette, som f.eks. når biler bremser eller accelererer. Det er interessant at finde balancen imellem det at sløre lydkilden og ind imellem antyde, hvad denne er. Lydene som sådan er ikke så vigtige for mig, og der ligger ikke noget konceptuelt i, hvad det er for nogle lydkilder, der ligger bag.”

Reallydsmusik

Reallyd defineres her som optagede lyde, der ikke stammer fra musikinstrumenter. Reallydsmusik er musik, der benytter reallyde (eller efterligninger af reallyde) som primært materiale. Det er altså på sin vis snævrere end 'konkret musik', der er bygget op af samples af hvilke som helst optagelser, også instrumentlyde. Men det er på den anden side også bredere, idet det afgørende ikke er, hvordan lydene er produceret, men hvad de lyder af. Således kan man med elektronisk bearbejdning få optagelser af hvad som helst til at lyde som toneinstrumenter, ligesom man omvendt kan få instrumenter eller sinustoner til at lyde som alt muligt andet.

Reallydsbåret musik rummer ikke bare elementer af reallyde, men har dem som deres fundament. Der kan godt indgå toner og instrumentlyde, men de er for en gangs skyld ikke bærende af det musikalske eller lydlige udtryk. Man finder især reallydsbåret musik i musique concrète-traditionen og i lydkunsten.

Akusmatisk musik

Akusmatisk musik er musik, der er skabt til at blive afspillet gennem højttalere frem for at blive opført af musikere. I første omgang blev begrebet brugt af Pierre Schaeffer til at beskrive det forhold, at man ikke ser lydenes tilblivelse, men blot hører dem. Begrebet er hentet fra myten om, at Pythagoras skulle forelæse bag et forhæng for sine tilhørere (akusmatikoi); antageligt så de bedre kunne koncentrere sig om det sagte uden hensyntagen til mesterens visuelle og kropslige fremtræden. At det bygger på en misforståelse af de historiske forhold, skal ikke skygge for begrebets anvendelighed. Begrebet er siden blevet indsnævret fra at betegne højttalerkoncerter som sådan til mere specifikt at betegne musik, der afspilles over lyddiffusionsanlæg med mulighed for at modellere lydenes bevægelser og placering i rummet.