Med »Hvad rager det os om I lytter?« har Mikkel Thrane Lassen skrevet en bog, som trods skønhedsfejl er god reklame for den musikalske avantgardes chokerende og dybt inspirerende vej op gennem 1900-tallet.
After a long hiatus due to the covid-19 pandemic, Berlin Atonal has opened the gates of Kraftwerk to the public for the first time. As limitations to collective events endure, the new project Metabolic Rift includes, in addition to the live performances, an exhibition aiming to elicit individual experience with intense stimuli. The exposition presents a convincing curatorial approach to sound, exalting its sensorial qualities and proposing an inspiring model to work with the aural and its (im-)materiality in the context of art exhibitions.
Efter en lang pause har festivalen Berlin Atonal for første gang åbnet Kraftwerks porte for offentligheden. Begrænsningerne for kollektive begivenheder består, så det nye projekt Metabolic Rift omfatter bl.a. en udstilling, der har til formål at fremkalde individuelle oplevelser med intense stimuli. Udstillingen præsenterer en overbevisende kuratorisk tilgang til lyd, der ophøjer dens sanselige kvaliteter og foreslår en inspirerende model til at arbejde med det lydlige og dets (im)materialitet i forbindelse med kunstudstillinger.
Begrebet har historiske rødder helt tilbage til rænæssancen - eller, ved blot at indkredse det ny i forhold til det gamle, endnu tidligere - "ars nova" over for "ars antiqua", som det hed i middelalderen. I 1603 fordømte kritikeren Giovanni Artusi "manglerne i den moderne musik" af f.eks. Monteverdi. I et brev fra 1893 beskriver Mahler sig selv som "moderne".
Betegnelsen ses ofte anvendt om især fransk musik fra begyndelsen af det 20. århundrede. Den var oprindelig en karakteristik af en gruppe franske malere i slutningen af forrige århundrede (Dégas, Monet og Renoir m.fl.), og blev siden overført især på Debussy. Malerne arbejdede med pletter af rene, ublandede farver som gled sammen til helheder, når de blev set på afstand. De ville de skildre virkeligheden som rent sanseindtryk af lys og skygge (fransk: "impression") uden symbolsk eller fortællende betydning.
Udtrykket opstod i det tysksprogede område i begyndelsen af det 20. århundrede. Det blev først anvendt om billedkunst og litteratur og til dels musik, men ses senere i århundredet hyppigt anvendt om en lang række forskellige, kunstneriske udtryksformer med efterhånden stærkt skiftende betydninger.