
Tour de fantasi: Lyden af helte, bjerge og franske drømme
Tour de France findes ikke uden sin lyd. Lyden findes heller ikke uden løbet. Derfor er begge dele besjælet af hinanden.
Tour de France findes ikke uden sin lyd. Lyden findes heller ikke uden løbet. Derfor er begge dele besjælet af hinanden.
I svømmehallens fugtige rum kommer klassesamfundet til genforhandling, når sangere fra koret Ensemble Edge driver gennem det klorholdige vand i scenograf og instruktør Jon R. Skulbergs og komponisten Lil Lacys seneste produktion, »CRAWL CRAWL CRAWL«, som de kalder en følsomhedsanalyse af ulighedens væsen. Stykket spiller 28. og 29. juli i Helsingør Svømmehal under Passage-festivalen.
»Imellem riter, depression, angst, kaos og paranoia anes et humoristisk glimt i øjet, der til dels gør det til en udholdelig oplevelse og til dels viser, at SVIN ikke er et selvhøjtideligt martyrium.«
»Per har altid været i øjenhøjde med mig, lige meget hvilken alder, jeg har haft,« siger Emilie Molsted Nørgaard om sin farfar, Per Nørgård.
Per Nørgård har altid haft et lykkeligt forhold til tidens dimension. Mens mange mennesker mener, tiden går hurtigere og hurtigere, jo ældre de bliver, har han det selv lige omvendt. Nu fylder komponisten 90 år.
»I stedet for at dekonstruere en opera ender Ahvenniemi med at rekonstruere en masse referencer og parrer Mario Brothers-lyde med et Göethe-digt.«
»Når 'Canto' ad flere omgange også gør tilnærmelser til det eksperimentale uden at følge ambitionen til dørs, mister jeg retningssansen.«
»Jeg har det vanskeligt med musikkens hang til indspist mikroskoperi. Lad os da bruge undersøgelserne til noget. Det bliver lidt høvisk. Men delikat lyder det.«
Engang var Roskilde en rigtig rockfestival, der satte tidens overfladepop skakmat. I 50 år er folk flokkedes på Dyrskuepladsen, og der er så kønt derude med glimmer på kinden og frigørelse i fuldt flor. Men hvad med drømmene? De store drømme? Tidligere og nuværende Seismograf-redaktør var i marken og skrev beskeder til hinanden.
»En udgivelse, der netop brillerer med sin åbenhed, og kun mister sin glans i de øjeblikke, hvor denne åbenhed føles stækket.«
»L’Rain var ikke spor rowdy. Påtaget støj, uddannet kaos. Ikke lige den slags rodebutik, jeg havde håbet på.«
»Det er aldrig nemt at forlade en kult, når man først er med i den. Jeg tror ikke, at jeg var den eneste, der ikke ville have, at koncerten med Ak Dan Gwang Chil skulle stoppe.«