© PR

En sikker vinder

I sin voluminøse bog »Pionerer & outsidere« vender Jonas Olesen alle sten inden for dansk elektronisk musik og lydkunst og dokumenterer dermed også den ekstreme mandlige dominans i de elektroniske miljøer i 1900-tallets musikliv i Danmark. En sjælden bog, som kan omskrive musikhistorien.
Af
30. september 2022
  • Annonce

    What sounds do – call
  • Annonce

    Annoncér hos Seismograf

Pionerer & outsidere – Dansk elektronisk musik 1928-1980 har været længe undervejs. Den elektroniske komponist, lydkunstner og skribent Jonas Olesen har over en årrække arbejdet med at få disponeret sit tekstmateriale samt få de mange informationer og betragtninger på plads. Alene omfanget af personer nævnt i bogens takkeliste vidner om indsatsens omfang. 

Jonas Olesen er del af Institut for Dansk Lydarkæologi, der gennem de senere år har opstøvet og udgivet ældre, oversete eller ikke-tilgængelige værker inden for dansk elektronisk musik og lydkunst. Bogen kan ses som en logisk følge af instituttets arbejde på området og rummer så store mængder ikke tidligere tilgængelig eller kontekstualiseret information om dansk elektronisk musik i 1900-tallet foruden forhistorier til den, at det nu er muligt at forstå området som langt mere omfattende og betydningsfuldt end hidtil antaget.

© PR
© PR

Hovedspor og sidespor

Bogens titel slår to hovedspor an, som forfatteren har inddelt sit materiale efter: På den ene side er der »pionererne«: de ofte konservatorieuddannede komponister eller installationskunstnere, der fra 1940’erne og frem skabte elektroniske og konkretmusikalske værker eller installationer. Og på den anden side er der »outsiderne«: de aktører, som befandt sig »uden for musiklivets traditionelle cirkler«, og som inkluderede billedkunstnere, forfattere, ingeniører og båndamatører. De to spor forfølges loyalt gennem bogen, og Olesen giver derved også rum til at berette om de elektroniske musiktiltag, som for så vidt slet ikke blev lavet i regi af det professionelle musikliv. Det er en gestus, som rummer den vigtige pointe, at seriøs musikfrembringelse kan være forbeholdt mange andre end dem, der regner sig selv som del af musiklivet.

© PR
© PR

Pionerer & outsidere har den erklærede ambition at berette om alle de aspekter af dansk elektronisk musik og lydkunst, som Olesen med stor systematisk sans har identificeret. Som et slags kompendium udfolder bogens sider mængder af information om ikke blot elektronisk musik forstået som kompositionsmusik, men også lydkunst, båndamatørmusik, elektroniske aspekter af populærmusikken fra orgelbaseret dansktop til postpunk samt elektroniske lydeksperimenter relateret til både musik, litteratur og teater. Dansk musikliv har dermed fået en bog, som i den grad er anvendelig som guide til området. Olesen anfører endda, at andre forfattere eller forskere med bogen som afsæt nu kan gå endnu dybere ind i bogens områder. For selv nok så interesserede læsere er bogens henimod 500 sider dog formodentligt rigeligt i første omgang.

Else Marie Pade var så langt fra den første på området – hvilket hun nu såvidt vides heller aldrig selv påstod, hun var

Olesen tager afsæt i den opfattelse, at dansk elektronisk musik har, hvad han kalder en »aura af ikke-historie« over sig. Det skyldes, at området har tenderet mod at være negligeret i både ældre og nyere dansk musikhistorieskrivning – med opmærksomheden på Else Marie Pade siden årtusindeskiftet som en indlysende undtagelse. I forlængelse heraf tager bogen et nødvendigt opgør med »den hidtil udbredte fortælling om […] Pade som den ‘første’ danske komponist, der skabte konkret og elektronisk musik«. Gennem bogens fokus på forskellige elektroniske musikeksperimenter og værkfrembringelser frem til midt i 1950’erne bliver det nemlig dokumenteret, at Pade så langt fra var den første på området – hvilket hun nu såvidt vides heller aldrig selv påstod, hun var. 

Pionerer & outsidere viser samtidig, hvordan betingelserne for fremkomsten af elektronisk musik og ditto kommunikationsteknologier i det hele taget har skyldtes danske fysikere og opfindere frem til begyndelsen af 1900-tallet. Det sker i et informativt og velresearchet kapitel om blandt andet Ørsteds verdenskendte forsøg med elektromagnetisme, Valdemar Poulsens række af opfindelser, som blev katalysatorer for både spolebåndoptageren og radioen, samt Peter L. Jensens opfindelse af den elektrodynamiske højttaler.

© PR
Holger Lauridsen betjener en tysk AEG Magnetophon-spolebåndoptager i et studie op Danmarks Radio i 1951. © Ole Mørk Lauridsens privatarkiv

En omskrivning af musikhistorien?

De seneste års markante og stadig igangværende udredning af oversete kvinder i dansk musikliv, ikke mindst komponister, har gjort det klart, at 1800- og 1900-tallets danske musikhistorie nødvendigvis må forstås anderledes i dag. Det er Jens Hesselagers netop udkomne Musik i Danmark: Den korte historie (Multivers, 2022) et udtryk for, ligesom samme forlags løbende serie Danske Komponister (2018ff.) er det. 

Det er muligt, at noget lignende nu vil begynde at gøre sig gældende også inden for det elektroniske musikområde. For hver eneste side, ja, nærmest hver eneste sætning, i Pionerer & outsidere argumenterer for områdets bidrag til 1900-tallets danske musikkultur som værende så centralt, nødvendigt og vel også uundgåeligt, at det kalder på en omskrivning af historien. Hvorvidt værkerne så har tilstrækkelig prægnans til at kunne bære et sådant revideret syn, er straks en mere delikat sag – også selvom værkernes og installationernes musikalske kvalitet og/eller originalitet i mange tilfælde er indiskutabel. Men hvis områdets potentiale som et mere meningsbærende område af dansk musikliv skal realiseres, kræver det som minimum, at scenens mest lytteværdige værker i højere grad bliver udbredt, og at områdets kulturarvsrelaterede dimensioner bliver mere aktivt udfoldet – i udstillinger, podcasts, dokumentarudsendelser, foredrag, paneldebatter m.v. Det falder uden for bogens rammer at forholde sig til sådanne indsatsområder, men det vil være det næste logiske skridt at sætte fokus på mulighederne for, at det kunne ske.

Tilbage til musikhistoriens kønsubalancer: Nu, hvor Olesen med bogen har fået vendt formodentlig næsten alle tænkelige sten inden for dansk elektronisk musik og lydkunst i perioden, kan det konstateres, at selvom Else Marie Pades navn løber som et selvstændigt referencespor bogen igennem, er der kun ganske få kvinder blandt områdets mange aktører. Et markant eksempel er den dansk-østrigske forfatter, maler og lydpoet Lily Greenham, som dog kun i en begrænset del af sin karriere virkede i Danmark.

Var de alligevel ikke rigtig velkomne, når det kom til at spole, klippe og splejse? Eller manglede der blot kvindelige rollemodeller?

© PR
Kursus i HEMS 1969. Kursisterne Kirsten Vad og Carsten Linde. © Privatfoto

Men det er enlige svaler. For bogen viser samtidig med overvældende tydelighed, at de elektroniske miljøer i 1900-tallets danske musikliv var ekstremt mandsdominerede. Selv inden for båndamatørområdet, som ellers gav plads til teenagere og unge alene med deres egen interesse i området som drivkraft, var det tilfældet. Denne dokumenterede kønsubalance kommer næppe ligefrem til at blive en hjælp for for alle dem, som i disse år bestræber sig på at skabe mere respekt om den ældre elektroniske musikscene herhjemme: Musikken fejler ikke noget i sig selv, men mekanismerne bag dens tilblivelse bidrager til fortællingen om musikudfoldelse i 1900-tallet som et produkt af patriarkalske normer, der tilgodeså mænds kreative udfoldelse på bekostning af alle andres. 

Det er derfor pudsigt – og muligvis en performativ kommentar til situationen fra Olesens side – at en hel del af bogens historiske fotos faktisk viser en del kvinder i aktion i landets små og store elektroniske studier. Her er både komponister, kursister og musikstuderende. Hvor mon de blev af i den store ligning? Var de alligevel ikke rigtig velkomne, når det kom til at spole, klippe og splejse? Eller manglede der blot kvindelige rollemodeller, som de kunne spejle sig i, når det kom til stykket? Alt dette funderer bogen ikke så meget over, i hvert fald ikke på tekstsiden. 

Hans »syngende hunde« bjæffede sig igennem en versionering af minstrel-sangen »Oh, Susanna«

© PR
Komponisterne Birgitte Alsted og Carl Bergstrøm-Nielsen i det elektroniske »førstegenerationsstudie« på Aarhus Universitet i 1975. © PR

Syngende hunde og båndamatører

Pionerer & outsidere rummer informative kapitler om glemte eller aldrig rigtigt anerkendte fænomener eller pionerer, som påkalder sig interesse ikke så meget på grund af deres sensationelle karakter, men mere på grund af deres betydning for den elektroniske musiks udvikling i Danmark. Et højst bemærkelsesværdigt eksempel er den danske bioakustiker Carl Weismann, en »ikke-musiker«, der i 1955 – såvidt vides som den første dansker i historien – fik et stort singlehit i USA. Det skete med hans »syngende hunde«, der bjæffede sig igennem en versionering af minstrel-sangen »Oh, Susanna«. Melodimaterialet var skabt af »samplede« hundbjæf, der dernæst blev manipuleret til at kunne afspilles i forskellige tonehøjder, så de kunne »synge« melodier. Resultatet, som kan høres på den playliste, Olesen har oprettet på YouTube i forbindelse med bogens udgivelse, er overbevisende, om end temmelig bizart: Det lyder virkelig som om, hundene »synger«.

Og historien om de mange danske båndamatører, der var aktive fra 1950’erne til et stykke ind i 1980’erne – og som var påfaldende velorganiserede – er lige så fascinerende, som den er usædvanlig. Olesen beretter blandt andet, at bogen Jeg er båndamatør (1967) skulle blive solgt i ikke færre end 42.000 eksemplarer fordelt på fire oplag allerede det første udgivelsesår. Gennem flere værkgennemgange påpeger Olesen, hvor stor spændvidde og originalitet, der undertiden var til stede i båndamatørernes tilgange til og forståelse af spolebåndoptagerens muligheder. Derved får han vist, at visse båndamatører var elektroniske komponister i deres egen ret, og at grænsen mellem »amatør« og »professionel« undertiden var vidunderligt flydende i elektronisk musik. 

Bogen er en særdeles vidende og kompetent – og ikke udelukkende nørdet – fremstilling

© PR
Reklame for en Phillips-spolebåndoptager i magasinet Hobby-Bladet. © PR

Et kuriosum i den forbindelse er billedgengivelsen af en reklame for en Phillips-spolebåndoptager i det for båndamatører meget læste magasin Hobby-Bladet. En 16-årig dreng har vundet, hvad der køligt betegnes som »1. præmie i den 16. Danske Båndamatør Konkurrence 1971, arrangeret af Danske Båndamatørklubbers Landsforbund i samarbejde med Danmarks Radio.« Overskriften lyder lakonisk: »En sikker vinder« – hvilket formodentlig snarere er møntet på båndoptageren end på vinderen selv. 

Samlet set er Pionerer & outsidere bemærkelsesværdig konsistent, hvilket må være resultatet af en meget grundig skriveproces – og formodentlig også en meget grundig redaktionsproces. Og bogens detaljerede udstyr og vellykkede design understøtter i høj grad bogens forehavende. Jeg faldt kun over nogle mindre faktuelle fejl og misforståelser undervejs i teksten, hvilket ikke kan ændre på indtrykket af, at bogen er en særdeles vidende og kompetent – og ikke udelukkende nørdet – fremstilling om et langt hen ad vejen obskurt emne, som nu har fået sin helt egen bog. 

 

Jonas Olesen: »Pionerer & outsidere – Dansk elektronisk musik 1928-1980«, Multivers, 2022