Mekanisk musik

MEKANISK MUSIKVED JURGEN BALZER

Regal:Cl.: Columbia(Skandinavisk Grammofon A/S)HMV.: His Masters Voicei Pol.: Polydor og Polyphon(Nordisk Polyphon A/S)Br.: Brunswicki

11 Beethoven: Serenade op. 8. (Cl. LX 354-56 å 6,50 kr.).

En af de i Tyskland så forkætrede optagelser, hvori forbryderen Hindemith spiller sammen med ikke-arierne Simon Goldberg og Emanuel Feuermann. Det -er synd for tyskerne, at de ikke må få optagelsen at høre, hvad enhver bør overbevise sig om, thi det er en ualmindelig fremragende gengivelse.

/1 Gustav Mahler: Sange med orkester. (Pol. 95469, kr. 6,50).

»Rheinlegendehen« og »Der Tambourgesell« sunget af Heinrich Schlusnuss. Det er egentlig ganske ejendommeligt, at Mahlers sange ikke synges mere herhjemme, end tilfældet er. De er dog

taknemlige, spillende på alle registre fra de lyse, lette til de mørke, alvorlige. Denne plade rummer netop to af yderpunkterne i en aldeles fortræffelig udførelse. (Berliner statsope~ raens orkester under Hermann Weigert akkompagnerer.) Sammen med Rehkempers ikke mindre fortr2effelige, indsyngning af »Kindertotenlieder« giver denne plade et udmærket udvalg til studiebrug.

/1 Debussy: »Sirénes«. (HMV. W949 -å 6,50 Kr.).

Denne Debussys tredje orkesternoc-turne forekommer langt sjældnere på repertoiret end de to første: »Nuages« -og »Fétes«, af hvilke der findes flere udmærkede optagelser. Antagelig skyl-des dette vanskelighederne ved at finde egnede damestemmer til korpartiet. I den foreliggende optagelse står vi overfor den sjældenhed, at koret er bedre end orkestret. Er optagelsen således ikke helt god, er den dog i høj grad høreværdig.

- 11 Richard Strauss: Zerbinettas arie af

»Ariadne auf Naxos«. (Pol. 27310, 5,00 kr.).

En lækkerbidsken for elskere af koloratursang og for koloratursangerinder, for det er jo et rent kompendium i koleraturteknik. Adele kern lægger stemme til, og det er ikke ilde. Orkestret ledes af Alois Melichar, det er også godt.

/1 Richard Strauss: »Don Juan«. (Pol. 66902-03 å 6,50 kr.).

En udmærket indspilning, med en glimrende rumklang. Selv de meget vanskelige forte-steder står godt. Komponisten har selv dirigeret Berliner statsoperaens orkester.

11 Ottorino Respighi: »Pini di Roma«. (Cl. 5310-12 å 3,50 kr.).

. »Roms pinjer«, skrevet i 1924, er en symfonisk digtning af samme art som de Strausske. Om Strauss minder også det uhyre orkesterapparat (med nattergalesang pr. grammofon), men temaudspindingen, der her foregår i fire korte satser, er præget. af krydsninger med Debussy. - Optagelsen ved Milanos symfoniorkester under Lorenzo Molajolis direktion er musikalsk tilfredsstillende, men mangler i nogen grad rumklang.

11 Ravel: »Tzigane«. (HMV. DB 1785, kr. 6,50).

»Tzigane« er en koncertrapsodi for violin og orkester, her optaget med klaver. Komponeret i 1924 i den sædvanlige czardas-form: et langsomt, recitativisk præludium efterfulgt af en dansesats. Genren er jo noget slidt, og noget væsentligt nyt føjer Ravel ikke til, men for udførelsens skyld alene er denne plade værd at høre. Yehudi Menuhin har en ualmindelig skøn tone, og den er gengivet med en usædvanlig fin teknik.