Med Arvo Pärt som årets prismodtager har Léonie Sonnings Musikfond valgt at hædre ikke blot en af tidens mest originale, men også en af de mest kendte og populære klassiske komponister.

Arvo Pärts musik anslår en streng i mange mennesker, som har fundet behag, ro, glæde eller trøst i hans enkle værker.

En isnende kold vinterdag i marts 2005 var der statsbegravelse i Estlands hovedstad Tallinn. Den første i landets bevægede historie.

I. 1958-1968

Neo-klassicisme – Avantgarde

“Problemet” med estisk musik er dens størrelse. Der er en uoverensstemmelse. Den er stor og lille på samme tid.

Program

• Fratres for bratsch og klaver (1977)

• Summa for kor (1977)

• Psalom for strygekvartet (1985/91/97)

Da jeg første gang stødte på Pärts musik, var de fleste værker skrevet for vokal og instumentkombinationer, der – rent ud sagt – var temmelig dyre at sætte på koncertprogrammet.

Program

• Arvo Pärt: Cantus in Memory of benjamin Britten for strygeorkester og klokke (1977/1980)

• Arvo Pärt: L'Abbé Agathon for cellooktet og sopran (2004)

“These Words …” for strygere og slagtøj er et værk bestilt af Léonie Sonnings Musikfond. En bøn fra en urgammel kirkeslavisk hymne til skytsenglen har tjent komponisten som tekstgrundlag.

Hos Pärt er musikkens forhold til ordet udvortes i den forstand, at hans musik ikke illustrerer teksten eller udtrykker dens enkelte elementer. Man kan ikke engang altid sige, at den følger stemningen i teksten som helhed.

I første omgang synes et analytisk blik på den strukturelle baggrund ikke nærliggende.

Men det er ikke pengene, en prismodtager i international klasse ser på, når hun eller han siger ja til at modtage Sonning Musikpris. Det er den konge- og dronningerække af kunstnere, der allerede har modtaget prisen.

ECM’s plader dyrkede en anderledes visuel og klanglig stil, og optagelsernes naturtro og luftige rumklang understregede, at musikken tit havde et meditativt præg.