Alexander Glasunov død

Af
| DMT Årgang 11 (1936) nr. 05 - side 115-116

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition S-annonce

Annonce

Køb en annonce hos Seismograf

ALEXANDER GLASUNOF DøD

I december 1933 så jeg ved en koncert i det russiske selskab i Paris en gammel herre med klare milde øjne og værdige afmålte bevægelser. Han-var mere end et hovede højere end alle de tilstedeværende, der hilste på ham i-ned den største ærbødighed. Dette i forbindelse med hans føromtalte egenskaber, der var påfaldende i en så nervøs millionby som Paris, gjorde, at jeg straks lagde inærke til ham. Jeg var kommet til koncerten for at høre en kvartet for 4 saxofoner af Alexander Glasunof og vidste endnu ikke, at denne venlige olding var Glasunof selv. Efter opførelsen kunde jeg ikke holde min begejstring tilbage og lærte derved mesteren at kende. Jeg fortalte ham om mit forsøg på at bruge saxofonen som soloinstrunient, hvilket interesserede ham stærkt. Jeg besøgte ham nu oftere i hans hjem i nærheden af Paris, og det resulterede i, at koncerten for saxofon og strygeorkester så dagens lys. For hvert besøg fik jeg et stadigt stærkere indtryk af en elskelig og mild personlighed, og den imødekommenhed, hvormed han behandlede mig, den unge, bragte mig mere end een gang i forlegenhed.

Alexander Glasunof blev født den 10. august 1865 i Petersburg som søn af en boghandler. Han studerede komposition hos Rimski Korsakof og var efter 11/:»

., års forløb udlært. 16 år gammel skrev lian sin første symfoni. 1899 blev han udnævnt til professor i instrumentation ved Petersburger konservatoriet. Fra 1905 blev han tillige bestyrelsesmedlem og senere direktør. 1930 trak han sig af helbredshensyn tilbage fra denne stilling og levede siden i Boulogne ved Paris, hvor han døde den 22.3.36.

Glasunof har komponeret 8 symfonier, talrige ouverturer, balletter, en klaverkoncert i f-moll. og en violinkoncert i d-moll, desuden 5 strygekvartetter og forskellig kammerniusik og endelig en del sange. Vi saxofonister står især i gæld til Glasunof for saxofonkvartetten og saxofonkoncerten.

En vurdering af Glasunofs værker vil forhåbentlig blive foretaget fra anden side. For mig mangler endnu den nødvendige afstand.

Siqurd M. Rascher.

Årgang 11/1936, nr. 05