Nordisk konservatoriefest i Helsingfors

Nordisk konservatoriefest i Helsingfors

Af Jørgen Berg

I efteråret 1945 blev der fra dansk side taget initiativ til at indlede et samarbejde mellem de nordiske landes musikstuderende. Repræsentanter for elevforeningerne ved de nordiske musikkonservatoier samledes til forhandling i Stockholm, og inan enedes om livert år i oktober måned at afholde en nordisk niusikfest (konservatorie~ fest) efter tur i de nordiske landes hovedstæder. Det var meningen at opføre koni

n

positioner af konservatorieelever og uii-e koniponister under 30 år ved disse musikfester, og lit,,3,eledes skulle konservatorie.eleverne udføre værkerne. De nærmere omstændigheder angående afholdelsen af disse niusikfester skal jeg i øvrigt ikke komine nærmere ind på her, men kan henvise til redaktør Frede Schandorf Petersens artikel i D.M, 21. årg., nr. 1.

Den første musikfest afholdtes i Stockholm 1946,- 1947 fandt den sted i Oslo, 1948 i København, 1949 igen i Stockholm og i år i 'Helsingfors i dagene fra den 21. til den 24. oktober.

Sammenligner man den nyligt afholdte musikfest i Finland med musikfesten i 1948 i København, om hvilken man kan læse i artiklen »Det unge kuld« i D.M, 22. årg., nr. 10, viser det sig, at man på flere punkter i de sidste år er kommet betydeligt videre frem i den rigtige retning. -Det første, der slår een, er den mere ligelige fordeling af kompositioner. I år var Finland repræsenteret med 7 værker, Sverige i-ned 8, Danmark med 6 og Norge med 3. Særlig glædeligt var det at bemærke, at finnerne var kommet så godt med. At Norge ikke mødte med flere kompositioner, skyldes sikkert for en stor del rent praktiske årsager, idet den norske forening for musikstuderende arbejder under yderst vanskelige vilkår, da det er dleget svært at samle de musikstuderende ved de forskellige private, konkurrerende musikinstitutioner under et fælles samarbejde.

Ved de tidligere musikfester opførte man foruden de unge konservatorieelevers arbejder også værker af »ældre« komponister, altså komponister over 30 år. Ved musikfesten i København var forholdet endog så sk-ævt, at kun ca. 30 pct. af de opførte kompositioner var skrevne af de unge komponister. Ved musikfesten i Helsingfors derimod var det udelukkende kompositioner af unge konservatorieelever, der udfyldte programmerne ved de 3 koncerter, der fordelte sig på en kammermusikkoncert, en kirke- o-, kammermusikkoncert og en orkesterkoncert. Altså ogs,""t i denne henseende kan man notere en be

ydelig landvinding, ja man har simpelthen på dette punkt nået det helt ideelle forhold. Årsagen til denne stærkt øgede produktivitet må afgjort søges i den større og større betydning den årlige konservatoriefest har fået for komponisterne. Den kendsgerning, at der her er skabt et forum, hvor de har lejlighed til at få deres værker opført, virker utroligt ansporende. Desuden er det af stor betydning for dem at -høre, hvad deres kammerater i de øvrige nordiske lande producerer. Ikke mindst fra dansk side udvises stor produktivitet. Således blev der til musikfesten i år ind~ leveret ikke mindre end 14 kompositioner, hvoraf altså 6,efter kritisk bedømmelse af konservatoriets direktør Chr. Christiansen og komponisterne Vagn Holmboe o,,, Niels Viggo Bentzon blev udtaget til opførelse.

Sammenlignet med de øvrige musikfester kunne man også med hensyn til værkernes kvalitet spore* en afgjort stigen ved dette års musikfest. Svagest stod nordmændene. Nogle koralvariationer for orgel og en korsang af Jan Kristian Hansen var skrevne i en yderst traditionel, kedsommelig organiststil, hvorimod hans landsmand Øiste Lr~ Sommerfelt viste betydelige større kompositorisk fantasi i-en ganske velklingende ouverture for orkester.

Blandt finnerne hæftede man sig førsit og fremmest ved navnet Eino Ravtawaara. Han åbenbarede en yderst interessant og personlig stil i en koncert for 20 blæsere (!), et værk, der er dygtigt formet og skrevet med fin klanglig fornemmelse. Hos de øvrige finske komponister mærkedes det endnu ret tydeligt, at de stadigt har svært ved at rive sig løs fra den gamle tradition. Det var. særligt tilfældet hos Pentti Soini, Leovid Bashmakov G en underlig pastiche, agtig

g g concerto grosso) og Kazzko Kuosma, medens nogle sange af den kun 18-årige Seppo Nummi (elev af Kilpinen) virkede yderst tiltalende ved deres smukke enkle og rene linier.

Blandt de svenske komponister vakte særligt Jan Carlstedt opsigt ved finalen af en symfoni i e-nioll (!). Hans stof var præget af melodisk opfindsomhed, men især den overlegne, dygtige instrumentale iklædnin-, gjorde værket interessant. Endvidere bør nævnes Mauriee Karkoff, der optrådte med en ret impressionistisk farvet klaversonatine, samt Frank Rosengren og Hans Eklund, henholdsvis repræsenteret ved en blæserkvintet og en strygekvartet.

De danske kompositioner stod sig smukt.

ZDI

I Knud Høgenhaven. Jensens blæsertrio aner man Carl Nielsen. Værket er særdeles dygtigt skrevet og formet o-n, høstede også stor anerkendelse. Heller ikke Axel Borup Jørgensen har i sin klarinetkoncert, af hvilken 1. sats blev spillet, undgået Carl Nielsen. Hans koncert udmærker sig ved en mere symfonisk end egentlig Solistisk anvendelse af soloinstrumentet og er skrevet i et lyrisk, vegt tonesprog. Af Ole Schmidt Pedersen hørtes en monoton klaverkvintet, der navnlig vakte interesse ved sin rytmiske fantasi. I øvrigt fik man ved musikfesten det indtryk, at det rytmiske element ikke spiller nær den samine store -rolle for de unge komponister, som det gjorde for blot få år tilbage. Den mest eksperimenterende blandt danskerne var John Nielsen, der fremtrådte med en tonalt ejendommelig, men smuk komposition, »Homo sapiens«, sang uelen ord for sopran og 8 strygere. Foruden dette værk blev (ler også af hani opført »10 valse« på 4 minutter for 2 violiner, et elegant og vittigt arbejde, der på en yderst effektfuld måde udnytter violinens muligheder. Også Bernhard Lewkovitch. var repræsenteret ved sin 2. klaversonate, der allerede har været opført herhjemme.

Kritikkerne af konservatoriefestens kon-

certer optog megen spalteplads i de finske

a . viser og de finske anmeldere gik med al-

vor og saglighed ind for sagen. I det hele

taget havde man fra finsk side lagt et stort

stykke arbejde i arrangementet af musik-

festen, der også fik et yderst vellykket og

smukt forløb.

Fra Sverige deltog 13 elever, fra Norge 3 og fra Danmark 11. De danske elever havde efter indsendt ansøgning fået økonomisk støtte fra undervisningsministeriet som vi har grund til at være yderst taknemmelig for.

Musikfesten i Helsingfors var den femte i rækken. Altså et omend yderst beskedent jubilæum. Næste år skal musikfesten finde sted i København. Vi ser forventningsfuldt frem til den, da musikfesten i Helsingfors har givet os berettiget håb om, at de nordiske konservatoriefester er ved at blive en væsentlig og betydningsfuld faktor i nordisk musikliv.