Avantgarde i november

Af
| DMT Årgang 35 (1960) nr. 07 - side 213-213

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Concerto Copenhagen

Avantgarde i November

Forsidebilledet er taget på Hebbel-Theater, da danseduo'en Merce Cunningham/ Carolyn Brown fra New York gæsteoptrådte under septembers Berliner Festwochen. Musikken leveredes af duopianisterne John Cage/David Tudor, ikke blot fra to flygler, men også med anvendelse af to radioapparater, to grammofoner og et par blikfløjter. Og det må erindres, at det ikke blot er tangenterne, disse klaverspillere slår på.

Soireens komponister var John Cage med værkerne »Suite for two« (dd,pp), »Winter music« (pp), »Variations« (pp,rr) og »Music walk with dancers« (dd,gg, p:2,rr), Earle Broivn med »Hånds birds« (d,pp), To s hi Ichiyanagi med »Waka« (d,pp), Bo Nilsson med »Night wandering« (dd,p) og Christian Wolff med »Untitled solo« (d,p), »Lavish escapade« (d,p) og »Changeling« (d,p) - idet dd naturligvis ikke betyder dada, men danseduo, pp to pianister etc.

Billedet viser en scene af Cage's music lualk, en bevægelsesform, hvormed komponisten har frigjort sig fra den vesteuropæiske march og lader gangen, der jo kun er et afbrudt fald, styres af stopuret. På valgfri, men bestemte tider skiftede han og hans medpianist til at gå fra Steinway-flyglet til en grammofon eller et radioapparat og hente nye lyde, hvis man da ikke netop greb fløjten og ydede det kunststykke at skabe en tone. Det kunne godt hænde at blive til hyl. Under blitz'en befandt Mrs. Brown sig uden for kamerahold. Når Mr. Cunningham derimod ser lidt upåvirket ud (eller netop ikke), skyldes det mangel på retouche. Zen-buddismen har derimod grebet Mr. Tudor, hvis stol langsomt gled ned under scenegulvet, hvorfra en anden elevatorlem bragte ham op i den liggende stilling, mens Mr. Cage rørte strengene. Måske bar tilhørerne ikke den rette alvor til skue, men lad det nu være spøg nok. John Cage kommer jo ikke i denne omgang med i det lydbillede af avant-garden, som Det unge Tonekunstnerselskab, Danmarks Radio, Statens Museum for Kunst, Louisiana og sågar Studenforeningen lægger rum til en lang novemberweekend.

Se DUTs spiseseddel, læs de følgende siders introduktion til komponisterne og deres værker og gå til internationalt selskab for nutidig musik!
Vagn Jensen.