Kritik

Af
| Årgang 4 (1929) nr. 01 - side 16-18

KRITIK

0. E. ]""'Ininer: Liturgisk illasik udurbejdet'til Brug i den dunske Kirke. Hefle 1----M. 117i1lielin Hansen, Musik- l,""orlag. København og Leip Ziq.

Der har i de senere Aar i flere københavnske Kirker været. Bestræ1)elser fremine for at berige Gudstjenesten ved en stærkere Frenih.-cven af liturgisk-musikalske Eleinenxci ter. Disse estræl)elsei, soni sv~, til lignende Strøinninger i vore Nabolande, har inest været af lokal In~ teresse, idet inan blot har ønsket ,d g-øre Gudstjenesten fyldigere for ~Mei ii.,,slieden i den enkelte Kirke. En Undtagelse herfra danner (le ,tf Organist' 0. E. Thuner ud-~ivne 3 Hefter »Liturgisk Masik« (Wilhelni Hansen), soni angives at være »udarbejdet til Brug i den danske, Kirke«, og ved hvis Udgivelse Forfatteren (Komponisten) har »sø.,,~t en Beforin af Gudstjenesten i den danske Kirke«. I Konsekvens heraf har Organist Thuner søgt at interessere en større Kreds for sit Arbejde ved Afholdelse af en Denionstration paa (let vidensk.,,il)eli,,,;e Præstekursus sidste Efteraar.

Det siger si- selv, at man ved Bedømmelsen -,,tf et Værk, der saale(les henvender si- til Offentli,,,he(len, inaa anl,,,eg,~,~e en helt anden Maalestok, end hvis det kun dreje(le sig om et rent lokalt Foretagende. Det er ikke nok, at Værket soni Helhed staar over (len nuværende Messe, eller at. der findes gode Enkeltheder deri; det niaa være ,I f uomtvistelig kunstnerisk Værdi for .at kunne bruaes. Hvis Værket ikke besidder den indre Kraft og Autoritet, som af lijenilige Arbejder inden for (lette Oinraade kun Laubs »D,,.insk Kirkesang« gør det, vil det ikke egne sig til at samle, nien kun til at splitte, og det er saa vist ikkt, Splittelse, nien Enhed vi trænger til, hvad der jo ogsaa er Forinaalet med hele Værket. Ud fra denne strenge ~'urdering maa det da siges, at Or

,anist Thuners »l,it Lil-«,isk M u si k ikke er af tilstr.-x~kkeli,--~ I, ø d igh e (i til noget øjeblik at koninie i Betragtning ved en Reforni af Gudstjenesten i den danske Kirke. Trods al anvendt Flid er der ikke kominet inere end et jævnt godt Gennemsnitsarbejde ud ,tf (let, soni hverken overbeviser ved inusik,-alsk Værdi eller niusikhistorisk Fundering. le', skal i det følgende søge at. begrunde denne Doni nærniere.

Et Arbejde soni det forelig---~ende

.111

har to væsentlige Sider: 1) (let (tekstli,,~-) litur,,,iske Grundla-~ o,~ 2) dettes inusikalske Udformning (»liturgisk Musik«). Jeg lader den første ligge, dels fordi den falder uden for nærværende Blads Rammer, dels fordi jeg inuligvis vil behandle dette Spørgsmaal andetsteds. (Forøvrigt. forekommer denne Side ,tf Værket mig bedre end (len rent musikalske, selv om den ikke indeholder nolet e,,;entli"" nyt.)

Vi kan passende begynde Illed Nadver-Litur,flens 'Musik. Det er no--et nær det vigtigste af (let hele, da (let er den eneste Del ,tf Liturl,~,ien, som er uforandret Sønda-, ef ter Søndag, Aaret rundt, ved Højniesse og Aftengudstjeneste. Da der lier liturgisk kun er Tale om en ubetydeli« Ændrin-,, kan vi se rent niusikalsk I~aa Tingene. Det første Spørgsniaal, der trænger sig paa er da dette: Hvorfor i Alverden har Organist Thuner dog følt Trang til at koniponere disse 2NIesseled? Laub har jo givet os en fortrinlig Overførelse af oldkirkelige ""NIelodier til Nadverliturgien, som næppe kunde være gjort bedre og som allerede bruges inan---~foldi""e Steder. Det skulde da synes komplet overflødigt at lave ny Musik til denne Liturgi. Jeg kan kun se to Grunde hertil: for det f ørste stilistiske Modsætni ngsf or~ hold, for det andet den ,almindelig udbredte Tran,«,,, til »Bessermachen«. Det sidste Motiv, (ter sikkert er inedvirkende til at denne Musik soni Helhed el- blevet til, maa i hvert Fald lig-,e til Grund for, at Organist 'I'li. har komponeret en ?Jelodi til »0, du Guds Lani«, hvis værdifuldeste Egensk.,ab er den fra Laubs ~.11elodi overtagne fortrinlige Deklarnation, inens den ellers langtfra staar paa højde med denne laubs først nien ualmindelig vellykkede melodi fo den øvrige i'musiks vedkomnien(le e de derimod en stilistisk 2niodsætni soni ret oplysende folliele værket.

""Mens Laub, nied ri,,,,ti"" litur«-fisk Forstaaelse, hader Præsten messe sine Stykker i fri »oratorisk« Rytme og Alenigheden svare i korte, letfatteli-e Strofer eller ined almindelige strofiske Sanp~e, kender Tli. ikke til nogen principiel Modsætning mellem den :,i,~lusik, der el- bestemt fol Præsten, og den der tilfalder lienholdsvis Koret og Menigheden. Det cl- altsaninien holdt i en ensartet Tone (Stil kali man ,anskeli-I k-aldc, (let), (ler tillader, at Sanetus kan synges eliten af Prwsten eller Menilheden, og Benedictus udføre:,,, elite li soni Korstykke eller solil Vekselsan inielleni Præst o Kor, ,ilt uden no~,cn nielodisk Forandrini-. ""fil (len største Del af Nadverritualet er der overhovedet ikke angivet 2,k Iusik for Præstens Vedkommende. Her niaa alts""

ia ikke niesses, skønt Oldkirken til disse Led liar saa skønne Messetoner, soin f. x. det af Laub benyttede niozarabiske Pater noster. Det cl- vanskeligt i denne Nadverliturgi at finde no,-~en sanilet Phan eller noget ordnende Princip; (let steninier ikke rigti ,,, overens nied den i Efterskriften udtalte Hensigt »,at sætte ,ilt paa rette I'Lads for at skabe (,,li ordnet Gudstjenesteforni«.

De to ulieldige Sider ved denne, Nadverniusik, (len inanglende Fol-t ""

iaelse af, livor der skal reformeres og hvor ikke, og (len svigtende Evli e til stilistisk at skelne niellein de. forskelli- e Grupper a f syngende,

I `

Præst, Meni-hed og Kor, -aar i,en i store Dele af Værket. Det er saale~ (les waturli,-gt, at der niaa sættes ~NIusik til en dansk Overs,-ettelse af f. x-. Kyrie. Denne :Musilc kan illed Held

tag'es fra en gregoriansk Sang, ~,anskeligere fra en mindre reciterende, inere musikalsk bestenit Koniposition f. x. Palestriiia. Det kan o-Ilsaa forsvares at I,,i,e en helt ny Kolliposition, naar lil-ail k.'-"".In ø r e (let -odt o,,, i en smuk, kirkeli,, Stil. Deriniod er der absolut in,,en Grund til at kon-iponere ny Musik til Tekster soni Kyrie, Alleluja eller Amen, livor man har i Tusindvis af I,,~,ode Konipositioner, censteniiiii,.ge, flersteniiiii,ge, korte eller lange, for ganske enkle Forhold eller fol- store Donikirker. Hvorfor do,,, ikke i Stedet folalle (le hjemmegjorte Konipositioner af (len Slags lade os faa. et lille Udvalg af ,,,amle Kompositioner, gregoriansk San«, eller Palestrinastil

I I

efter soni det paagældende -messeled udføres af præst (nied kor o menighe eller kor?

Den manglende Sondring melleni (le forskellige liturgiske Stilarter træder særliggrelt frenii Konipositionen af den danske Kyrie-Tekst, 3. Hefte, S. 2-- -3, som er betegnet: ~Menigheden (Koret), men soni ganske afgjort stilistisk er en ren Korkomposition. I det hele taget viser der sig i 2. ol, især i 3. Hefte inere o,, niere en Tilbøjeliglicd til at skabe Afveksling niest ved Anvendelse af forskellil,e Korkonipositioner. Denne Tendens cl- bekla,,,eli-, dels ud fr,,i Ud""iverens e,,.~,ct Synspunkt, idet N"",,erket.,, Anvendelsesoniraade derved 1) cgrænses til den ine""et lille Del af g

Danniarks Kirker, del- raader over et blandet Kor, dels fordi en saa stor Part af Musikken bliver Originalkompositioner i den saa, ka I d te »rene Stil«, (len af Kontrapunktlærebøgerne dyrkede Stil, som efterligner Palestrinastilen, nien hvis, sva,e Side er, at (len dyrker Loven freinfor Aanden, uden forøvrigt i (le opstillede Love at steninie overens ined Palestrinas, Praksis.

Hvad der ved en Genneni,,,an,~ af disse Korkonipositioner springer i

I

øjnene er f. ex.: Den cl-aarlige Deklaniation, soni gaar igen baade i diss"",
rene Korkonipositioner o-,,,, i de niere
liturgiske Stykker(saninienlign f. ex.
Thun ers Litani med Laul)s.!) o,; soni
aabenbart staar i Forbindelse nied
Genneniførelsen af moderne -raktrytnie, soni er freninied baade for
grepr. Sang og Palestrina%til. Endvi-

I I l I

dere moderne (li.,,irinoniske o«) To-n alitetspri n c i pp er; (len mærkvær(li-e, vankelmodige Holdning over
for Imitationen (se f. ex. H. 3 S. 8
»Sanetti.s« c,, S. 10 »Benedictus«),
soni sjældent anvendes rent, inen
livorfra ta-res den (uden Imitationen
ikke særli-, velniotiverede) successive Steninieindtræden. Videre den
ikke korrekt genneniførte Dissonansbehandling (Hefte 2,, S. 9, Takt 2
4 -- dette Sted udniærker sill i det
liele taget, ogsaa liarnionisk, ved sin
inoderne Karakter -- H. 3, S. 16,
Bassen ~ »Korsets Skam« ] ) ; (le talrille
lignende Tilfælde af Synkopebrud
v ed St-avelsesskifte, livorved Dissonansen faar en moderne
Fors Lags-Karakter, soni f. x. i saninie
Komposition S. 17, T. 1--2 eller den
kunstnerisk set 1;anske uforsvarlille
Tekstforskydnin,-g i »En Rose« (11. 2,
S. 19.). Ganske ude af Stilen er det
6-steninii,,~-e Anien H. 2, S. 16, soni
lielt er prællet af det 17. Aarhundre(les (vi kan med. Udg. sige) Forfaldsstil: En Opgang i't la Lotti i iiiiiterende Sekunddisson,,anser efterful',,t
p

af en Kvintskridtsekvens o,-g et a r afsluttende Akkorder.

Dette faar være nok oni 'Musikken, ,selv om der kunde være adskillil.~,t niere, der kunde være Grund ti i at drøfte. Tilbage staar lige at onitale (le af Udgiveren tilføjede korte, liistoriske Oplysninger.

I første Hefte gives en Oversilld over de enkelte Messeleds Historie. Det havde været nok saa værdifuldt :,,it. «ive en Oversi«t over de forskellige Messetypers Historie, nien dette kan vel ogsa.,a ,gøre sin Gavn. Det saninie kan ii,-eppe sillges om (len i 2. Hefte 'livne Oversi-,t over Kirkemusikkens Historie (til 1600), soni er saa tinøja,-di-, i Detailler, at (len

11 1

ofte niere vildleder end vejleder. Forfatteren har aabcnbart selv følt dens Svagheder, idet betegner den soni »en Disposition til Selvsttidiuni«, nien en Disposition for Dilett.anter bør være til det yderste korrekt og nøjagtig, livad denne liver

ken er reelt eller formelt. (Af de talrige Misforstaaelser og Uklarheder, skal kun anføres et Par af (le mest ubehagelige: Afledningen af de første kristnes San« af ,ræsk Musik (S. 24), (le ni,,-erkwærdige Udtalelser oni (len ambrosianske San,, (S. 26), Definitionen ,tf det ».,-,ichroiii,-itisl~e« S. 27, Bemærkninl;cn 0111 rytniisk Slæ-tskab nielleni (len lutlierske Sam, o- «,,re«oriaiisk San,; (S. 35) ; liele

11 -1 11 1

den ejendommelige Fremstilling -.tf Flerstenimi""liedens Udviklin,; indtil Palestrina (S. 30-31), hvis Kulmination er Stedet S. 31 »de første primitive Forsø,1, kaldet Diseuntus, der knytter sig til Navne som Franko af Køln, Dufay o. a.« Betegnelsen dise,antus soni musikalsk Kompositionsteknik knytter sig- især til Navnet Perotin, nien lier er der langt fra Tale oni priiiiitive Forsøll; Franko ,tf Køln, livis Virksomhed næppe kan kaldes fuldt oplyst, var i livert Fald Teoretiker og- ikke Musiker, og Duf a ~

y-, soni er Hovednianden i (len nederlandske Skole levede ca. 250 Aar ,senere end Perotin, forliolder si,, i.a kronologisk til denne og dis

alts"" I

cantus, onitrent soni Beethoven til Palestriiia! Hertil koninier talrige Trykfejl, soni nok kunde være rettet i Supplenientslieftet, men deni skal jell lade ligge.)

Oni Værket soni Hellied nia,,i (let a

da siges, at Udgiveren , ibenbart har ofret niegen Flid o,, Interesse paa denne Op(~,ave, nien at han ikke i tilstrækkelig Grad i Si, foreller (le I,',,genskaber. som kræves for en ,od Løsning: Fuldst«,ændig Indleven i Stoffet (liturgisk Forstaaelse), omfattende musikliistorisk Orienterin11,1 (Musikkultur), Stils-ans, ko,""POsit Orisk Begavelse op~ ikke mindst: Selvkritik.

Derfor er det foreliggende 'Værk ikke blevet. det Grundlag for en litur

oin Udgivegisk-niusikalsk Reform, s ren har tænkt si«,~

11

J. 1). Larsen, art.