Aktivt musikliv i Horsens

Af
| DMT Årgang 4 (1929) nr. 07 - side 137-137

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

AKTIVT MUSIKLIV I HORSENS

Horsens er saa langtfra Jyllands Kirkegaard, tværtimod! Naar Fremmede synes, at Horsens er en død By, skyldes det enten disse Fremmedes egen overfladiske, maaske storstadsprægede, Indstilling eller ogsaa den Omstændighed, at Musiklivet i Horsens bærer en meget eksklusiv Karakter. Horsens er for lille og som Følge af det for sund en By til at fængsles af Sensationen, som kræver en vis sygelig, nervøs Irritabilitet, som der er god Jordbund for i de større og største Byer. Netop af den Grund er der al Aarsag til at tro, at Provinsen fremtidig kommer til at staa i Spidsen for den folkelige musikalske Bevægelse.

I Efteraaret forrige Aar fremførte jeg paa Horsens Teater en Børneopera af Carl Reinecke: Prinsessen og hele Kongeriget. Operaen er formodentlig en Gang skreven for en lille Hofscene. Jeg omarbejdede den og instrumenterede den for et Børneorkester, baade Strygere og Blæsere. Efter et halvt Aars ihærdigt Slid lykkedes (let mig at faa de to Grupper til at gaa op i en højere Enhed. Orkestret bestod af 24 Børn, ialt medvirkede 87, hvoraf altsaa Flertallet opholdt sig paa Scenen, syngende og dansende, i Kor og som Solister. Forestillingens æventyrlige og verdensfjerne Karakter gjorde med Rette Indtryk. Vi fik Opfordring til at gentage Forestillingen i andre Byer; af praktiske og pædagogiske Grunde afslog jeg. Forestillingen skulde først og fremmest være en Oplevelse for Børnene, og mere end det: et Led i deres Udvikling. For mange Gentagelser havde utvivlsomt virket skadelig paa Børnene, de var let bleven affekterede og indbildske. Jeg standsede derfor efter tredie Forestilling og havde til Gengæld den store Glæde at faa Opfordring til under en eller anden Form at fortsætte. En sund og naturlig Trang til Musikudøvelse i Fællesskab var bleven vakt; jeg startede i Januar dette Aar »Foreningen for unge Musikamatører«. Baade Piger og Drenge i Alderen fra 12-18 Aar kunde blive Medlemmer, desuden findes et Seniorhold for de Unge fra 18-25 Aar. Foreningen vil blandt Unge vække Interessen for al Slags Hjemmernusik, baade Sammenspil og Sammensang og forener hermed Interessen for Friluftsliv. Om Sommeren lægges Prøverne saa vidt muligt ud i det Frie; een eller to Gange om Maaneden foretages Cykleture, dels for at lære Ornegnen og Naturen at kende, dels for at spille for Unge og Gamle. Nu i Sommerferien har vi været ude paa en 14 Dages Cykletur til Hamborg med ialt 30 Medlemmer. I en Del Byer spillede vi for at vække Interesse for Idéen. Hvor der endnu ikke findes lignende Foretagender, vil vi gerne starte nye Grupper, andre Steder forener vi os med det forhaandenværende og arbejder i Fællesskab. Men vi mangler Førere; energiske Mænd og Kvinder, som har Kærlighed til Musikken og til Ungdommen, som af et ærligt. Hjerte vil lægge et virkeligt Arbejde i det.

I Hamborg havde vi den Glæde, at »Koncerten« blev udsendt fra Norag Sender. Det var rimeligvis de første danske Børn, der spillede fra en tysk Radiostation. Gid det maa give Anledning til mere Samarbejde. Tyskerne har paa disse Omraader et stort Forspring. Jeg sætter Ordet »Koncert« i Gaaseøjne, idet vi forsøger at modarbejde Koncertpræget. Vi spiller i Sportstøj, tager ingen Entré og Programmet bestaar overvejende af intim Musik, saavidt muligt Originalkompositioner, som passer nøje til Børnenes Standpunkt. Her bliver der ofte gjort store Forsyndelser. Læreren vælger hyppigt teknisk eller musikalsk eller i begge Henseender for vanskelige kompositioner eller Ting, der ligger ganske uden for al musikalsk Velanstændighed. Vi er derfor ved at indrette et Bibliotek med Studielitteratur for Unge netop i ovennævnte Aldersklasse. Vi samler overvejende Musikalier, som ikke findes paa de offentlige Biblioteker, og laaner dem til Førerne og de Unge. Vi beder derfor Forlæggerne om at støtte os i dette Arbejde. Beklageligt er det, at »Dansk Musiktidsskrift«s Spørgerubrik ikke bliver benyttet hyppigere. Den Musik, de fleste saakaldte Ungdomsorkestre beskæftiger sig med, er sandelig alt andet end fornem. De Unge forstaar saa udmærket godt god og tilmed ældre Musik. De bør efter min Mening endogsaa til en vis Grad lære Musikken, at kende i kronologisk Rækkef ølge.

Saa venter vi at høre fra Venner af vor Idé, som har Lyst og Evner til at ofre noget for denne Sag.

G. M. Saverg.

Årgang 4/1929, nr. 07