Sandby legatet
Sandby Legatet
Komponisten Karl Aage Rasmussen fík 25. marts tildelt Herman Sandbys Legat på 15.000 kr. Ved overrækkelsen i Dans Komponistforening fremhævede legatets afgående formand Mogens Winkel Holm komponistens forbavsende og betydelige produktion.
Karl Aage Rasmussen har skrevet musik inden for mange genrer - symfonisk musik, kammermusik, kammeropera, sange og korværker - og han står som eksponent for en udpræget udogmatisk appetit: vel er hans musikalske udtryk broget og frodigt, men bemærkelsesværdigt er det, at hele denne stilmangfoldighed værk efter værk gennemlyses af både stor personlighed og konsekvent tanke.
Ud over sin virksomhed som komponist er Karl Aage Rasmussen sine unge år til trods kendt på mange af musiklivets områder. Han er lærer ved Det jydske Musikkonservatorium, er dybt involveret i Danmarks Radios udsendelser om ny musik, medredaktør af Dansk Musiktidsskrift, medlem af det nye Statens Musikråd - ligesom han er kendt fra en række forelæsninger både hjemme og ude om nyere dansk musik, Charles Ives etc.
Karl Aage Rasmussen er desuden medstifter og leder af det fremragende ensemble for ny musik »Elsi-nore Players«.