Jorden er ved at gå under -- men først skal vi ha' lidt musik ...

Af
| DMT Årgang 55 (1980-1981) nr. 02 - side 96-96

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    © PR

men først skal vi ha' lidt musik ...

Hvis jeg havde en milliard, ville jeg købe en skov, en grund, en mark og et bjerg. Skoven ville jeg fælde, af tømmeret ville jeg bygge en reberbane på min grund, på marken ville jeg dyrke hamp - og til sidst ville jeg rejse en helvedes masse galger på mit bjerg.

I dem ville jeg klynge hver og én af de djævle op, som i deres liv har haft bare den mindste smule at gøre med TV-kendinger, stemningsskabende baggrundsmusik, musikillustrationer, pausemusik, melodivignetter, meloditapeter og hvad MUZAK ellers kaldes - hele denne forbandede musikterror, som vi får tudet ørerne falde af i radio og TV fra morgen til aften. Tilmed også i supermarkeder, storcentre, biler, busser, færger og en masse andre steder foruden i Guds frie natur.

Lad det blive tyst - og der blev tyst.

Så kunne jeg åbne for radioen næste dag!

Nyhedsmagasinet uden fanfarer, Hjorting uden Winc-kler, Sport og musik - med sport, en kvindeudsendelse uden Linnet, en samfundsudsendelse uden en protestsanger, en rapport fra en demonstration uden Würgler, en undervandsfilm uden disse ejendommelige klange som virker som spillet på vibrafon af dødssyge vandmænd, en A-film uden Z-musik. Og så kunne jeg høre et musikprogram i radioen eller en koncert i TV.

Men jeg har ingen milliard. Må derfor nøjes med at fremsætte et forslag. Jeg foreslår - i den hellige, demokratiske retfærdigheds navn - at alle musikprogrammer i radio og TV forsynes med taleindslag. Skvadderhyggesnakstapeter bag alle koncerter! Højst 6 minutters musik uden tale, samtale vignetter, kendningssnak, pauseævl! Dæmpet stemningsskabende baggrundsbavl. Ikke et dødt sekund!

Det ville være retfærdigt. Alle kan bare klage - og alles klager kan druknes i musik. Alle programmer bliver fuldstændig ens, uskadelige grødflomme af underholdning, hvor al seriøsitet er kogt sønder og sammen, tilpas findelt og lunken. Ingen behøver at anstrenge sig en tøddel for at høre noget som helst. Alle er vel forberedte på den allersidste nyhedsudsendelse:

»Vi har netop modtaget en meddelelse om at jorden går under - vi er tilbage om et øjeblik med en rapport, - men først ... lidt musik.«

Bengt Anderberg (Fra Kultursiden i »Expressen«).