Fløjt på ny måde
The other flute - A performance manual of contemporary techniques. Robert Dick. (Oxford University Press, 44 Conduit Street, London WIR ODE, New York, Toronto) 1975. 154 sider.
Af Søren Barfoed
»The other flute« omhandler fløjtens (dvs. tværfløjtens (Böhm-system med eller uden ringklapper)) muligheder ud over hvad der benyttes i gængs musik efter den tempererede kromatiske skala. Bogen er på engelsk og henvender sig til avancerede amatører og professionelle fløjtenister, . samt til komponister, der ønsker at skrive musik, der ikke udelukkende benytter sig af den tempererede kromatiske skalas toner, men også ønsker at anvende instrumentets mange muligheder uden for de gængse. Bogen indeholder: I. Beskrivelse af den traditionelle fløjtes teknik med udførlig grebs- og trilletabel. II. Farvning af enkelte toner (flageoletter, alternative greb med forskellig klangfarve). III. Microtoner helt ned til toogtredivtedelstoner. IV. Glissan-di. V. Flere toner samtidigt. VI. Andre muligheder (herun-.der flattertunge, slageffekter, »whispertones«, »jeg-whistles«, syng/spil samtidigt) VIL Forstærket fløjte (elektrisk fløjte).
Med bogen følger en grammofonplade (17 cm) på hvis første side størstedelen af de i bogen omtalte effekter er indspillet, og på hvis anden side er indspillet en komposition (Afterlight) af bogens forfatter, som ligeledes gør brug af de beskrevne effekter. Eksemplerne er glimrende udført, og der følger en node med til Robert Dick's komposition. Da bogen er meget omfattende (154 sider) og samtidig indeholder grebstabeller er den særdeles anbefalelsesværdig også for fløjtenister, der for det meste opfører »konventionelle« værker, idet brugen af f.eks. alternative greb kan have stor betydning ved intonation i forskellige nuancer. Eksempelvis kan det nævnes, at der angives op til 24 muligheder for det høje E, der i mange tilfælde er en vanskelig tone.
Titlen, forlaget og prisen på Wagnerbogen, der anmeldte s i sidste nummer af DMT, var:
Kunsten og Revolutionen, af Lars Ole Bonde. 400 sider + løsark. Pris: 125 kr. Publimus. Musikvidenskabeligt Institut. Universitetsparken 220. 8000 Århus C.