Koncertnoter
DMT opfordrer hermed koncertarrangører til at indsende koncertprogrammer (og -noter) til denne nye rubrik. Næste deadline er 22. marts (for koncerter med ny musik 15. april - 15. maj).
Søndag d. 18/3 (Nikolaj Kirke): Charlie Morrow, Poul Borum, Nanna Nilsson og Års Nova. (Radiokoncert)
Onsdag d. 21/3 (Glacis, Esplanaden): Vestjysk Kammerensemble-værker af Siegel, Sørensen, Werle, van Baren og Heegaard (D UT) Torsdag d. 22/3 (Radiohuset, Studie 2): Møde med Steve Reich Fredag d. 23/3 (Radiohuset): Steve Reich and Musicians - værker af Reich (Radiokoncert)
Søndag d. 25/3 (Konservatoriet, Kbh.): DUT-ensemblet-værker af Blake, Pous-seur, Müller-Siemens, Christensen (DUT)
Søndag d. 1/4 (Konservatoriet, Kbh.): Konservertorie-ensemblet for ny musik -værker af Schönberg, Bartok, Webern, Berio, Nørgård, Nordentoft. (DUT) Mandag d. 2/4 (Radiohuset): Gruppe Neue Musik »Hans Eisler« (DDR) - værker Dittrich, Goldmann, Katzer, Schenker, Bredemeyer, Nørholm (Radiokoncert) Onsdag d. 4/4 (Konservatoriet, Odense): Gruppe Neue Musik »Hans Eisler« (DDR)-værker af Schenker, Katzer, Nørholm, Hechet, Schmidt (FUT og DR) Søndag d. 8/4 (Konservatoriet, Odense): Michala og Hanne Petri - værker af Holmboe, Berio, Buck, Christiansen, Tommesen. (F. U. T.) Mandag d. 9/4 (Radiohuset): Roswitha Trexler- værker af Dessau, Eisler, Katzer, Dittrich, Rosenfeld, Voigtländer. (Radiokoncert)
Onsdag d. 11/4 (Louisiana): Portrætkoncert: Henrik Colding-Jørgensen. (D. U. T. og Louisiana)
AF TRINE SMITH
FANTA»CIS«TYKKE FOR KLAVER
STYKKE FOR VIOLIN OG KLAVER I 2 SATSER:
1. »DYB GLÆDE« OG 2. »AFSINDIGT RASERI« (UROPFØRELSE)
»DEN TEKNOLOGISKE UDVIKLING« - STRYGEKVARTET MED TROMME
Komponisten hedder Christina Wagner Smitt - og værkerne skal spilles på en koncert i Unicom,
Åbenrå 31 i København søndag, den 18. marts kl. 16. Medvirkende: Charlotte Wested (klaver), Bjarne Høj og John Bak Dinitzen (violin), Niels Mølgaard (bratsch) og Ida Franck (cello og trommer). Christina Wagner Smitt er født d. 2. juni 1960. Hun er pianist og går i øjeblikket på musikpædagogisk linie 1. år på Det kongelige danske Musikkonservatorium i København. I modsætning til mange andre danske, kvindelige komponister, som først begyndte at komponere, da de var omkring 30 år - eller endnu ældre - har hun allerede som 23-årig komponeret i mange år:
»Fra jeg var helt lille har musik været min store interesse. Jeg startede som ca. 2-årig med at synge og lytte til musik, og i 5-6 års alderen ville jeg gerne spille klaver. Desværre havde vi ikke noget klaver, da ingen i familien spillede, så det blev ikke til noget i første omgang. Et par år senere arvede jeg min søsters gamle guitar. Hun viste mig de grundliggende guitargreb, og derudfra udviklede jeg selv mit spil. Jeg kombinerede spillet med sang og begyndte hurtigt at komponere. Musikken eksisterede kun i mit eget hoved, da jeg intet kendskab havde til noder. Jeg har altid haft behov for at skabe noget selv. Før jeg begyndte at spille, arbejdede jeg kreativt med mange ting: Jeg opfandt for eksempel mærkværdige maskiner, a la Storm Petersen, tegnede en del og skrev digte. Derfor faldt det mig naturligt også at prøve at bruge musikken på min egen måde. Da jeg var 12-13 år købte mine forældre et gammelt klaver til mig. Allerede før jeg fik klaveret forestillede jeg mig, at jeg ville finde den musik, jeg hørte i mig, på tangenterne og udtrykke den.« Sin første musikundervisning fik Christina Wagner Smitt i Hørsholm hos musikpædagog Birte Gram, som underviste hende i at spille klaver. Som 16-årig gik hun til optagelsesprøve på konservatoriet i København, hvor hun blandt andet spillede et af sine egne værker. På konservatoriet har hun i øjeblikket Niels Viggo Benzon som lærer i komposition, som hun har som tillægsfag. NB! Der har endnu ikke været nogen kvinde, som har haft komposition som hovedfag.
»I min musik må atonalitet, tonalitet samt forskelligartet rytmesprog arbejde sammen i smuk forening, og kan kun i sin sammenhæng udtrykke livets kontraster og paradokser. Jeg vil sige folk noget med min musik, og giver derfor som regel mine stykker en titel, der giver tilhøreren en forestilling om, hvad jeg vil fortælle om i tonesproget. Nogle gange sætter jeg sjove titler sammen med tragiske værker. Eller lader pludselige indfald af komik indgå i alvorlige stemninger. For mig er humor og alvor stærkt forbundet.«
Indtil for nylig har Christina Wagner Smitt udelukkende komponeret musik for klaver, men som programmet i Unicorn viser, er hun også begyndt at komponere for andre instrumenter. Anden del af programmet på koncerten d. 18. marts består af kompositioner af en anden kvindelig komponist, Anna Lia Cabri, med gruppen »Ciranda«. Anna Lia Cabris musik har rødder i moderne, brasiliansk rytmisk musik. Koncerten er arrangeret af KIM, Kvinder i Musik.