Christina

Af
| DMT Årgang 61 (1986-1987) nr. 02 - side 83-83

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

En opera af Hans Gefors med libretto af Lars Forssell.


Af Zagorka Zivkovic

En helaftensopera, bestilt af en svensk institution og skrevet af to svenskere - det hører til de mere usædvanlige situationer på grund af de stadig stigende udgifter for produktion af opera og musikteater som institutionerne kæmper med. Men i oktober havde en sådan opera alligevel præmiere - ""Christina"" er titlen, og værket bygger på et af Lars Forssells mest omfangsrige dramaer ""Christina Alexandra"", skrevet i 1968. Arbejdet på operaen påbegyndtes 1982. Dronning Christina er hovedpersonen og medvirker i tre hændelser: som barn, voksen og som gammel. Hun gestaltes af tre forskellige aktører/sangere. Den oprindelige tanke var at gestalte Christina på en i operasammenhæng usædvanlig måde -gennem en skuespiller. Forebilleder findes - fra eksempelvis Hilding Rosenbergs ""Marionetter"", men slutresultatet blev af tekniske grunde mere konventionelt og rollerne besatte med operasangere.

Når operaen tager sin begyndelse hives den 6-årige Christina ud af sin seng af sin dronningemoder for at overvære en henrettelse: ""Sådan går det for katoliker"", er det bagvedliggende budskab.

Den unge Christina kender behover at bryde op fra det snævre svenske miljø. Katolicismen og dets kulturliv vokser til en uimodståelig magnet. Men inden da har Christina mødt den Ukendte, den eneste som vil tilbyde hende en kærlighed, som kan måle sig med Guds.

Han følger hende til Rom, men efter skuffelsen over dekadencen omkring pavestolen kan Christina ikke se i øjnene at Den Ukendte fortsat vil give hende sin kærlighed. Forblindet udnytter hun sin makt og lader ham henrette. Operaen slutter med at Den Ukendte genopstår i Christinas indre og tilbyder hende den oprindelige, friske kærlighed, som hun kan huske fra tiden i Stockholm. ""Christina"" er en grand opera i alle betydninger, ophavsmændene har ikke skygget for de grandiose effekter - groteskerier, perversiteter, lemlæstninger - side om side med subtile fremstillinger af Christinas og hendes medspilleres psykologiske kompleksitet.

Musikken er komponeret af den unge komponist Hans Gefors (født 1952), som har en noget usædvanlig baggrund, ved at han er blevet lige meget opdraget i den svenske som i den danske musiktradition.

Han påbegyndte sin uddannelse hos Ingvar Lidholm i Stockholm og afsluttede den hos Per Nørgård i Danmark. Nørgårds musikalske univers som det udtrykkes i blandt andet hans kompositionsmetode som bygger på uendelighedsserien, har dybt påvirket Gefors og sat sig sine spor selv i et værk som ""Christina"".

I begyndelsen komponerede Gefors udelukkende instrumentalmusik, men siden 1978 har han i stigende grad koncentreret sig om den vokale fremstilling og musikdramatikken. ""Me morire en Paris"" efter Cesar Vallejs og Skapelsen 2 (til tekst af Erik Beckman) er to korte værker som uden tvivl er musikdramatik, men som er utænkbare på en operascene. Ikke før ""Poeten og glarmesteren"", en kammeropera efter et prosadigt af Baudelaire, blev Gefors musikdramatik også noget visuelt, sceniskt Temaet i ""Poeten og glarmesteren"" er en perversitet, ""at gøre det man ikke vil gøre netop fordi at man ikke vil"". Besætningen er kammerensemble, to aktører og en sanger placeret bag scenen. Værket blev uropført på Stockholmoperaens Rotunda 1982.

Årgang 61/1986-1987, nr. 02