NUT-festival for ny musik i Aalborg 2-5/11 1989
NUT -festivalen (arrangeret af Nordjyllands Unge Tonekunstnere) vil i lighed med sidste år bestå af hovedsageligt nordjysk musik - med 'syddansk' og amerikansk islæt.
I forhold til de tidligere år har vi valgt at skære ned på antallet af koncerter. Til gengæld vil to af dem blive af betragtelig længde - selv for hærdede øren. Fredag aften vil konservatoriet blive fyldt af ny musik i mange udtryksformer i fem timer, lørdag bliver det rytmiske koncertsted Skraaen udsat for det samme. Begge begivenheder er forsøg på at bryde med den sædvanlige koncertsituation ved at mixe film, video, performance, udstilling, mad & drikke og kammermusik.
Torsdag aften lægger vi ud med den amerikanske pianist Gilbert Kalish på Nordjyllands Kunstmuseum. Programmet er endnu ikke fastlagt, men udover den nyeste amerikanske musik vil han spille Ives' 2. sonate, "Concord". Hans fortolkninger af Ives' sonater er beskrevet som 'optimale', 'magiske' etc. af den amerikanske presse. Han har uropført musik af adskillige amerikanske komponister - Copland, Cowell, Crumb, Babbit og Carter (Night Fantasies). Af Crumb har han holdt adskillige værker over dåben - "Ancient Voices of Children", "Pro cessional", "Music For A Summer Evening" (Makrokosmos III), Celestial Mechanics (Makro kosmos IV) og sangcyklen "Apparition".
I løbet af festival dagene vil Gilbert Kalish give mesterkursus på Nordjysk Musikkonservatorium.
Gilbert Kalish vil med Aalborg Symfoniorkester opføre Lou Harrisons klaverkoncert - os bekendt en europæisk førsteopførelse. Der er lagt op til et spændende møde med en nestor indenfor den nye amerikanske klavermusik.
Fredag aften vil i år - som i de forgangne 4 år - være helliget den lokale musik. Og i lighed med tidligere kender vi ikke det nøjagtige program, da komponisterne endnu skriver på værkerne. Blandt andre Erik Bach, Niels Christian Rasmussen, Ole Barnholdt, Martin Knakkergaard (Skitser af en tavs fabrik, for strygekvartet), Mogens Christensen (Dream within Dream, for fløjte, klarinet, cello og guitar), Bendt Astrup, Bjørn Veirskov, Erling D. Bjerno, Knud Riishøjgård m. fl.
De fleste af værkerne vil blive skrevet til det nye nordjyske ensemble Ensemble Nord. Ensemblet, som udspringer af tidligere NUT-festivaler, består af en fast kerne med mulighed for udvidelse til sinfonietta-be-sætning. Kernen består af Charlotte Meldgaard (sop.), John Laursen (tenor), Otto Andersen (cello), Karen Skriver (fløjte), Peter Lindegaard (klarinet), Curt Jensen (guitar), Lili Olesen (klaver) og Kai Stensgaard (slagtøj).
Ensemblet blev dannet i foråret 1989 og debuterede på Nordjyllands Kunstmuseum i april ved en NUT-koncert. Senere har det spillet to koncerter under Vendsyssel Festivalen.
Udover kammermusikken vil dersom ovenfor nævnt være andre aktiviteter i huset - rumudsmykning ved Kirsten Fristrup, videoer i kantinen, senere på aftenen rytmisk musik ved Martin Knakkergaard (Soya og rosiner) og Viggo Berthelsen, og der bliver mulighed for mad og drikke.
Lørdag flytter festivalen lidt længere ind ad Strand-vejen. Skraaen er et kommunalt ejet rytmisk spillested som er indrettet i C W Obels gamle cigarfabrik med koncertsal, udstillingsrum, cafe og biograf. Vi planlægger en aften og nat hvor der vil være aktivitet i alle rum - udstilling, video, film, performance, dramatik og musik.
Lærere og elever ved Aalborg Kunstskole vil lave udstilling og performance. Niels Christian Rasmussen har skrevet et stykke for strygere, klarinet, synthesizere og dansere som blev (ur)koncertopført i Frederikshavn i foråret - det vil blive opført med dansere. Martin Knakkergaards "The Meno Vida discount replacement" for saxofon, slagtøj og dans bliver uropført.
Film: I samarbejde med Skraaens filmgruppe er indtil videre valgt Phillip Glass' "Koyaanisquatsi" -flere kommer til. Slagtøjstrioen Touché (Frans Hansen, Helen Poulsen, Ulla Schmidt) spiller værker af Siegel, Ruders, Borup Jørgensen samt japan erne Niimi,Take-mitsu og Ichiyanagi. I samarbejde med Skraaens musikudvalg vil vi få et "rytmisk" ensemble til til at slutte festen.
Søndag afsluttes festivalen i "Symfonien" med en koncertmed Aalborg Symfoniorkester. Udover den ovenfor nævnte klaverkoncert af Lou Harrison består programmet af Mogens Christensens "Zurvan Akarana" (uropførelse) og Erling D. Bjernos 6. symfoni op. 191 "Aurora" (uropførelse), med solisterne Majken Bjerno og Irma Mellergaard. Dirigent: Lionel Friend.
Velkommen til Aalborg!