Mellem håb og fortvivl

- et møde med den russiske komponist Alfred Schnittke. I sidste nummer bragte vi Gerard Mc Burneys introduktion til ny musik i Sojvet. Vi følger op her i form af et interview med Alfred Schnittke. Komponisten var hovednavn ved Huddersfield Festivalen i England, som præsenterede ny musik fra Østeuropa under temaet "The curtain Rises".

AF ANDERS BEYER

Huddersfield Festivalen, november 1990. Alfred Schnittke fejres på sin 56-års fødselsdag med en opførelse af sin Faust Kantate. Schnittke skriver i øjeblikket på en opera over Faust-temaet, hvor kantaten skal indgå som 3. akt. Gennem en lang række opførelser af komponistens værker, træder konturerne af et portræt frem i løbet af festivalen. Hvad Schnittke på grund af et svageligt helbred måtte savne af ydre vitalitet, kompenserer hans helt særegne musikalske produktion for. En alvorlig sygdom i 1985 var lige ved at tage livet af komponisten, men langsomt er han ved at komme til hægterne. Som komponisten selv udtrykker det: »Man har givet mig en chance for at leve to gange«.

Af helbredsmæssige grunde giver komponisten i reglen ikke interviews. Det lykkedes dog DMT at få en kort samtale med Schnittke under en prøve på et af hans orkesterværker.

Han kom til verden den 24. november 1934 i Engels, Sovjetunionen. Hans far var tysk jøde og arbejdede som journalist og oversætter, moderen tysklærer og skribent for det tyske blad "Neues Leben". Forældrenes interesse for at skrive, har Schnittke arvet; det er blevet til en række teoretiske artikler og essays om bl.a. Shostakovich, Prokofief, Stravinsky, Bartók, Webern, Berio og Ligeti. Musikalsk set er det foreløbig blevet til en værkrække, som fylder ganske pænt i antal og som angår de fleste kategorier: symfonier, koncerter, kammermusik, soloværker, kormusik, balletmusik, filmmusik (indtil dato musik til 60 film).

Efter Anden Verdenskrig blev Schnittkes far udstationeret som journalist i Wien, og sønnen fik mulighed for at stifte bekendtskab med en helt ny kunst og ideologi. Det betød en altafgørende stillingtagen til det kompositoriske arbejde:

»Efter krigen betød opholdet i Wien, at jeg fandt ud af, at der eksisterede en anden tnutid, omend en meget kompliceret nutid, som ikke kan sammenlignes med de komplikationer vi har at gøre med lige nu. Jeg opdagede de kunstneriske 'relativitetsforhold', intet var på forhånd fastlagt. Det gjorde et uendelig stort indtryk på mig. Før havde jeg udelukkende arbejdet ud fra en enhedstanke eller enfoldighed, nu eksisterede pludselig mangfoldighed. Jeg beskæftigede mig med Mahler, Schönberg, Berg og Webern. Dette arbejde hører nok til de vigtigste indtryk fra Wien.«

Besøget i Vesten efter krigen blev gentaget i midten af 70'erne; indsmuglet med et orkester, som pianist i et af sine egne værker, kom Schnittke til Tyskland, hvor han måtte sande, at hér var det ikke stedet at leve i eksil. Han fandt ud af, at muligheden for et liv i eksil, i såvel Vesteuropa som Israel, var kommet for sent. Det er ikke overdrevet at hævde, at det meste af Schnittkes musik kredser om hjemløsheden, den synes ofte ligefrem at være det egentlige kompositoriske ansatspunkt. Citatteknikken, de mange stilarter Schnittke har taget i anvendelse, bliver brugt i en identitetssøgende proces, som aldrig finder ro. Musikken reflekterer det moderne livs rodløshed og splittethed, der peger tilbage på den smertelige og tragiske erkendelse, som også kommer til udtryk i musikken fra århundredes begyndelse.

Under samtalen kommer vi hurtigt ind på en af de vigtigste indspirationskilder for Schnittke: Gustav Mahler: »Gustav Mahler er nok den vigtigste for mig -alt hos mig ligger i kim hos Mahler«.

Der er flere grunde til at sammenligne Schnittke med Gustav Mahler. Ud over de rent teknisk-stilistiske indfaldsvinkler, som i sig selv giver anledning til at sammenholde de to komponister, er der et andet væsentligt personalhistorisk fællesskab; den ofte citerede begrundelse for Mahlers rastløshed, hvor komponisten skal have sagt: »Jeg er tredobbelt hjemløs: som böhmer blandt østrigere, som østriger blandt tyskere, og som jøde i hele verden«, ligger på linie med Schnittkes livssituation. Hans forældre havde som nævnt ikke noget russisk tilhørsforhold, han selv voksede op i Rusland, men talte udelukkende tysk med sin familie. Føler Schnittke det på samme måde som Mahler, at være hjemløs i sit eget land, selvom den russiske tradition og kultur er en del af den musikalske opdragelse?

»Ja det er i høj grad tilfældet. For Mahler var denne hjemløshed noget centralt, men han talte dog tysk i et tysktalende kulturområde. For mig betyder det russiske intet, det er ikke mit egentlige modersmål. Dybest set er jeg måske født det forkerte sted! Og for mig bliver det nu endnu mere kompliceret af den vanskelige og uforudsigelige udvikling, som er igang lige nu. En udvikling, der ikke synes at være nogen løsning på. Jeg vil sige det endnu hårdere: de kæmpemæssige problemer, som tårner sig op i Rusland lige nu, bliver dybest set måske aldrig løst. I øjeblikket bliver de kun tilsyneladende løst.«

Men selvom man umiddelbart kan associere Schnittkes musik med Mahlers på det stilistiske plan, f.eks. det ironiske element og citatteknikken, betyder denne kompositionspraksis ikke umiddelbart det samme som hos forbilledet:

»En ländler hos Mahler har naturligvis en anden farve end hos mig. Jeg lever i en anden realitet, men står i gæld til Mahler fordi jeg kan bruge hans erfaringer. Man må ikke blot efterligne ham, det må gå videre på en ny måde. Det som så alligevel 'hænger over' fra Mahler, er det komplicerede liv, som består af håb og ikke så lidt fortvivlelse.«

Schnittkes første musikalske påvirkning kom naturligt fra komponister som Rachmaninov og Shostakovich. Men det var en skoling i en tradition, som han ikke havde noget egentligt tilhørsforhold til, hvorfor han hentede inspiration fra en tradition som han følte han burde høre til, men var afskåret fra af historiskpolitiske grunde. Derudover levede og lever han som et religiøst engageret menneske i et ateistisk land. Ikke under Stalins terror, men tinder Brezhnevs stagnation og Gorbatjovs Perestroika, med fremtidsperspektiver som går i retning af opløsning og kaos. Men at skrive direkte op imod systemet, på trods, ligger fjernt fra Schnittkes kompositionsæstetik:

»Når du gør noget for at reagere imod et stivnet system, bliver det ikke ægte. Man skal reagere som om det slet ikke eksisterede, kun derigennem bliver musikken på længere sigt holdbar.«

Schnittke diskografi

Det svenske plademærke BIS og sovjetiske Melodiya har Schnittkes samlede produktion under udgivelse. Desuden er Schnittkes værker udkommet på adskillelige kendte vestlige pladeforlag. Diskografien er selektiv.

BIS-CD-427
4. Concerto Grosso, 5. Sinfonie, Göteborg Symfoni Orkester, dir. Neeme Järvi.

BIS-CD-467
String Quartet No. l, String Quartet No. 2, String Quartet No. 3, The Tale Quartet.

BIS-CD-477
Symphony No. 3, Stockholm Philharmonic Orchestra, dir. Eri Klas.

BIS-CD-487
Violin Concerto No. l, Violin Concerto No. 2, Mark Lubotsky violin, Malmö Symfoni Orkester, dir. Eri Klas.

BIS-CD-497
Symphony No. 4, Stefan Parkman, tenor; Mikael Bellini, kontra-tenor; Uppsala Akademiska Kammerkor, Stockholm Sinfonietta, dir. Okko Kamu. Requiem, Kristina Hjärtsjö Salomansson, sopran; Ingela Högerås Sjöberg, sopran; Lisbeth Lindholm, sopran; Annika Finnilä Eker, alt; Nils Högman, tenor; Uppsala Akademiska Kammerkör, Stockholm Sinfonietta, dir. Stefan Parkman.

BIS-CD-507
Cello Concerto No. l, Torleif Thedéen, cello; Radiosymfoniorkestret, dir. Leif Segerstam. Klingende Buchstaben für Solocello, Torleif Thedéen, cello. Four Hymns for Cello and Instrumental Ensemble, Torleif Thedéen, cello; Entcho Radoukanov, kontrabas; Christian Davidsson, fagot; Ingegerd Fredlund, harpe; Mayumi Kamata, cembalo; Anders Holdar, rørklokker og pauker; Anders Loguin, rørklokker.

BIS CD 364
Sonata nr 1, for violin og klaver. Christian Bergvist (violin), Roland Pöntinen (klaver).

BIS CD 377
Concerto Grosso I, for 2 violiner, prepareret klaver, cembalo og strygeorkester. Concerto, for obo, harpe og strygere. Concerto, for klaver og strygere. Christian Bergquist & Patrik Swedrup, violiner; Roland Pöntinen (klaver); Helén Jahren, obo; Kjell Axel Lier, harpe. New Stockholm Orchestra, dir. Lev Markiz.

BIS CD 447
In Memoriam, Bratsch Koncert. Nobuko Imai, bratsch; Malmø Symfoniorkester, dir. Lev Markiz.

BIS CD 437
Ritual, for stort symfoniorkester, (K)ein Sommernachtstraum, for stort orkester, Faust Kantate "Seid nüchtern und wachet", for soli, mix. kor of orkester. Malmø Symfoniorkester. Dir. Leif Segerstam og James De Preist.

Melodiya SUCD 10-00061
Hymns for Chamber-Instrumental Ensemble, Alexander Ivanshkin, cello; Valeri Bartsalkin, kontrabas; Yuri Rudometkin, fagot; Irina Pashinskaya, harpe; Vera Chasovennaya, cembalo; Victor Grishin, slagtøj; Nikolai Grishin, slagtøj, dir. Alexander Lazarev.

Melodiya SUCD 10-00063
Symphony No. 2, Elena Zolotova, mezzo-sopran; Erik Kunnangaliev, kontrabas; Yuri Bogdanov, tenor; Yuri Vishnyakov, bas; The USSR Ministry of Culture Chamber Choir, The
Leningrad Philharmonic Symphony Orchestra, dir. Gennadi Rozhdestvensky.

Melodiya SUCD 10-00065
Symphony No. 4, Nikolai Dumtsev, tenor; Erik Kurmangaliev, kontra-tenor; Victoria Postnikova, piano; The USSR Ministry of Culture Chamber Choir, The USSR Ministry of Culture Symphony Orchestra, dir. Gennadi Rozhdestvensky.

Melodiya SUCD 10-00066
Concerto for Choir, Elena Dof-Donskaya, sopran; The USSR Ministry of Culture Chamber Choir, dir. Valeri Polyansky. Two small Pieces for Organ, Oleg Yanchenko.

Melodiya D 21869 001
A Paganini, for solo violin. Oleg Krysa (violin).

Melodiya/Eurodisc 28384 KK
Quintet. Yuri Smirnov, Gidon Kremer, Tatiana Gridenko, Yuri Bashmet, Karine Georgian.

Deutsche Grammophon 429 413-2
Concerto Grosso No. 1, Gidon Kremer, Tatiana Grindenko, violin; Yuri Smirnov, cembalo og præpareret klaver, dir. Heinrich Schiff. Quasi una sonata, Gidon Kremer, violin og direktion; Yuri Smirnov, piano. MOZ-Art à la Haydn, Gidon Kremer, violin og direktion; Tatiana Grindenko, violin, The Chamber Orchestra of Europe.

Deutsche Grammophon 415 484-1
A Paganini, for soloviolin. Gidon Kremer (violin).

Eurodisc 201264-366
Stille Nacht, for violin og klaver. Gidon Kremer (violin), Yelena Kremer (klaver).

EMI Electrola IV 06K 03 766
Sonate nr 2, for violin og klaver ("Quasi una sonata"). Gidon Kremer (violin), Andrei Gavrilov (klaver).

Philips 65 14 075
Cadenza, til Beethovens Violinkoncert. Gidon Kremer (violin), Academy of St. Martin in the Fields Chamber Orchestra, dir. N. Marriner.

Sovjetisk musik i lyset af perestrojka

Sowjetische Musik im licht der Perestroika. Udg. af Hermann Danuser, Hannelore, Gerlach og Jürgen Köchel. Laaber Verlag 1990.

Den foreliggende bog er et meget vægtigt nyt bidrag til forståelsen af den ny musik og musikliv i Sovjet. Udover nye artikler fra nogle af de mest kvalificerede forskere og komponister, er der tale om nyoversættelser fra russisk. Udgivelsens 476 sider er opdelt i Interpretationer, kildetekster og monografier. Det gør den vedkommende for specialisten, som ønsker et samlet blik og en nogenlunde up to date vurdering af musikpolitiske og -æstiske forhold. Bogens mange enkeltbidrag danner nemlig et nuanceret og dækkende billede af den ny musik i Sovjet, for såvidt det giver mening at tale om en samlet redegørelse i et land med næsten uoverskuelig mange traditioner og udviklingslinier.

Men bogen kan med fordel også læses af den nysgerrige musikelsker, som blot vil holde sig orienteret. Og det fremragende personregister gør det let og overskueligt at finde frem til ønskede stofområder.

Under Alfred Schnittke bliver man eksempelvis henvist til adskellige oversigtsartikler, værkanalyser (4. Concerto Grosso og 5. Symfoni), en artikel af komponisten selv ("Auf den Wege zur Verwirklichung einer neuen Idee"), en kort biografi med tilhørende værkliste, og skrifter af og om komponisten.

På trods af en rasende udvikling i det opløsningstruede land, giver det ikke anledning til at tro, at udgivelsen skulle blive uaktuel lige med det første. Alene den store indledende del med stilhistoriske tendenser, vil længe stå som uomgængelige i kraft af deres brede og indsigtsfulde vurderinger.

A.B.