Nye plader

Af
| DMT Årgang 67 (1992-1993) nr. 01 - side 34-35

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Man skal høre meget

Mere Stockhausen

Stockhausen himself har nu udgivet godt ti compact discs på sit eget forlag Stockhausen Verlag. Som vi skrev om i DMT nr. 6 1991/92, er det komponistens samlede værker, der nu udgives på compact disc i en stort anlagt Gesammtausgabe.

Han har travlt, Stockhausen, ifølge udgivelsesplanen skal der komme 20 CD'er i 1992. Med de seneste fire udgivelser (nr. 3, 5, 24 og 25) er der virkelig noget at hente, hvis man ønsker at orientere sig i nøgleværker fra 50erne; "Gruppen für 3 Orchester" og "Carré für 4 Orchester und Chöre" finder vi på CD nr. 25. Det er værker, som knytter an til komponistens essay "Musik im Raum", og de er nogle af komponistens første sonderinger i 'rum-musikken'. Her gør Stockhausen erfaringer i de perceptive aspekter i musikken: hvordan oplever vi musik, som kommer fra forskellige klangkilder i rummet. At denne problematik stadig er nærværende for Stockhausen, viser de seneste værker med al tydelighed. Ikke mindst den såkaldte oktofoni i det senest opførte værk "Dienstag" fra "Licht" har været genstand for diskussioner og kritik i de akademiske cirkler, hvor man har hævdet, at komponistens intentioner ikke altid står mål med det hørbare resultat.

CD nr. 3 indeholder elektronisk musik fra 50erne: "Gesang der Jünglinge", "Kontakte", "Studie I", "Studie II" og "Etude". Udgivelsen er forsynet med en moppedreng af et teksthæfte, som i enhver henseende er forbilledlig. Tysk grundighed, godt at tage ved lære af.

"Harlekin" og "Der kleine Harlekin" (CD nr. 25) er fra 1975 og hører til Stockhausens såkaldte formel-værker (se mere herom i interviewet med komponisten andetsteds i bladet). Det er musik, som foreskriver, at udøveren skal bevæge sig på en nøje fastlagt måde mens hun spiller. Live er disse værker fascinerende at lytte til, men det visuelle og auditive hænger så intimt sammen, at pladen kun er næstbedste løsning. Det gælder for Stockhausens værker siden begyndelsen af 70erne: De skal høres/ses live, musikken kræver det.

CD nr. 24 indeholder de nuttede "Tierkreis für 12 Spieluhren" og "Musik im Bauch für 6 Slagzeuger". Det er musikhistoriske kuriositeter, specielt stjernetegns-musikken, som ikke påkalder sig den store opmærksomhed. Hvis De står og mangler en gave til ham, der har alt, så kan De købe disse spilleure enkeltvis hos Stockhausen Verlag.

Out of Africa

De var for nylig i Tivoli og spille. Kronos Kvartetten. Med kvartettens interesse for afrikansk musik, som for nylig er udkommet (Kronos Quartet, Pieces of Africa, Elektra Nonesuch 7559-79275-2), er kvartettens musik for alvor kommet ud til et stort publikum. "Pieces of Africa" er således solgt i over 100.000 eksemplarer, har fået fire stjerner i Rolling Stone og prises højt i TIME Magazine og People. Og mange andre steder. Folkene bag Kronos Kvartetten (se også artikel om kvartetten andetsteds i bladet) synes at søge repertoiret udfra såvel et kvalitetskrav, som udfra ønsket om at præsentere noget ekstravagant. Deres livtag med psykedeliske Hen-drix-numre er velkendt. Af andre eksorbitante værker kan nævnes Kevin

Volans "White Man Sleeps", Georges Crumbs "Black Angels" og Astor Piaz-zollas "Tango". Og nu altså værker af afrikanerne Maraire, Hakmoun, Musa Suso, Tamusuza, El Din og Addy. Det kunne for mig ligeså godt være navne på bjerge i Zimbabwe. Men det er komponister fra Marocco, Uganda, Gambia, Sydafrika og Ghana. Og deres værker bliver fremragende spillet af kvartetten, som forstår af blande traditionel kvartet-lyd med pentatone skalaer, percussive indslag og brug af specielle instrumenter som koraen (en mellemting mellem guitar og harpe) og tåren (en lille tromme). - Kronos Kvartetten nøjes ikke med at opføre ny musik, den viser nye veje for den.

Kvartetten er også aktuel på en anden ny CD med værker af den polske komponist Henryk Mikolaj Górecki (Elektra Nonesuch 7559-79257-2). De spiller strygekvartet nr. l "Already It Is Dusk", og det herhjemme gennem LIN-ensemblet så kendte "Lerchenmusik" udføres af solister fra London Sinfonietta. Jeg kender ikke nogen anden komponist, der kan komponere så enkelt undervejs i et forløb uden at falde i banalitets-fælden. Når de brede hymner toner frem efter en konfliktfyldt passage, virker det som den eneste rigtige løsning. Hinsides enhver diskussion. Górecki fatter sig sjældent i korthed, han arbejder sig med besvær frem gennem musikken, med gentagelser og omveje. Men det virker ægte og vedkommende.

Nyt fra Øst

Pladeselskabet Olympia i England gjorde en fremsynet satsning, da det besluttede at udgive en række indspilninger med Moscow Contemporary Music Ensemble, som lige har gæstet Lerchenborg Musikdage. Det er foreløbig blevet til tre CD'er med ny musik fra den tidligere Sovjetunion. For den der vil orientere sig i ny SNG-musik er disse indspilninger uomgængelige; her finder man værker af de komponister DMT de seneste årgange har omtalt, i flæng: Yuri Kasparov (kunstnerisk lederfor ensemblet), Alexander Raskatov, Vladislaw Shoot, Sofia Gubaidulina, Edison Denisov, Alexander Vustin,

Peteris Vasks, Dmitri Smirnov, Victor Ekimovski o.m.a. De hengemte komponister er nu ved at komme frem i Vestens lys og vi kan i løbet af de kommende år få et nogenlunde dækkende billede af ny musik-scenen i Øst. De spiller fremragende godt, disse musikere, de er værd at satse på i festival-sammenhæng, som de beviste det ved de nyligt afholdte musikdage på Lerchenborg.

(Olympia OCD 282,283, MK 417036).

Anders Beyer