Udsyn

Af
| DMT Årgang 67 (1992-1993) nr. 01 - side 1-1

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

I dette årgangens første nummer har vi valgt at kaste et blik ud i 'den store verden', eller mere præcist: Vi sætter fokus på en god håndfuld betydningsfulde komponister og udøvere udenfor Danmark. Komponist-koryfæerne Olivier Messiaen og Karlheinz Stockhausen har begge haft nok så stor betydning for udviklingen af det 20. århundredes kompositionsmusik. Her få måneder efter Messiaens død har vi modtaget en 'flaskepost-artikel'; Erik Christensen havde en samtale med Messiaen i 1977, da komponisten modtog Léonie Sonnings Musikpris. Af samtalen, som ikke før har været offentliggjort, bringer vi komponistens tanker om fuglesang, form, farver, civilisation og kultur.

Sådan lidt firkantet sagt har Karlheinz Stockhausen været, og er for adskillige stadig, den mest forhadte udenlandske komponist herhjemme. Fordi han som komponist og menneske står så langt fra dansk mentalitet. Hævdes det. Når vi fra denne platform bringer artikler om Stockhausen, kan vi altid regne med ophidsede læsere i telefonen, som råber, at nu må det være nok! Med fare for igen at træde over nogle ømme ligtorne, bringer vi i dette nummer et fyldigt interview med komponisten, og vi rapporterer fra uropførelsen af hans opera "Dienstag" fra Licht-cyklen. Og for at føje spot til skade, kan vi oplyse om, at Danmarks Radios kor- og orkesterchef planlægger at gøre Stockhausen til hovednavn i kulturåret 1996, med uropførelser af værker fra Licht. Med udenlandske musikere. Det kan næsten ikke være meget værre. Komponistens musik kommer til at indgå i et veritabelt gedemarked af ny musik-koncerter og festivaler i efterårssæsonen '96 i København: Ung Nordisk Musik, Dansk Komponistforenings Biennale, Verdens-musikdagene, plus alt det løse.

Det Unge Tonekunstnerselskab, som har påtaget sig at arrangere Verdensmusikdagene, har overraskende fortalt til Berlingske Tidende, at temaet for festivalen vil blive den tredie verdens musik. Overraskende fordi DUT derved har bundet en kommende kunstnerisk leder på hænder og fødder. Det afsløres endvidere, at DUT ikke rigtig ved, hvad denne musik er for en størrelse, men at det må man se at finde ud af. De indledende studier kan begynde i artiklen om Kronos Kvartetten længere inde i bladet, som bl.a. handler om gruppens seneste udgivelse med afrikansk musik, om mål og midler, om opførelsespraksis. Blandt andet.

DUT, der blev dansk ISCM-sektion dengang foreningen var alene på banen i tyverne, kunne måske overveje at dele uvidenheden, ISCM-ansvaret og -værdigheden med de andre UT-foreninger. At den danske ISCM-sektion udgøres af DUT alene, er nu hverken rimeligt eller hensigtsmæssigt, det er på dette område en institutionel anakronisme; de andre UT-foreninger har efterhånden længe gjort sig bemærket, og på baggrund af deres kunstneriske erfaringer bør de banke på døren til selskabet i København. En passende anledning til at løfte i samlet trop, kunne netop være Verdensmusikdagene, og en ændring af statutterne gør det rent faktisk muligt at optage andre koncertforeninger i fællesskabet. Måske et sådant paraply-foretagende ville give bedre kunstnerisk kompetence og ikke mindst et bredere udsyn.

Anders Beyer

Årgang 67/1992-1993, nr. 01