Indblik

Dette er et rent dansk nummer, der forsøger at ramme både dybt og bredt. Vi dykker ned i værkstederne hos nogle af efterårets aktuelle komponister og udøvere og giver med dybdeborende artikler et indblik i de forskellige kunstneres arbejdsområder. Og vi går i bredden med foromtaler og oplysninger om efterårets mange ny musik-arrangementer.

At vi lever i en begivenhedskultur, kan aflæses af de mange koncerttilbud, som fremgår af foldere, annoncer og oversigtsartikel længere inde i bladet. Selv for et så marginaliseret område som den ny musik, er der efterhånden ganske mange arrangementer at vælge imellem. Ikke alene skal ny musik-arrangørerne konkurrere med det enorme udbud af ældre tiders musik, de skal nu også slås indbyrdes i vores egen lilleverden om koncertgængernes gunst. Det er nemlig blevet sådan, at stadig flere arrangører og udøvere ønsker at spejle sig i den ny musik. Den er blevet god at markedsføre sig med. Aarhus Sinfonietta, Athelas Ensemblet og Ny Dansk Saxofonkvartet, nye ensembler med erklæret kærlighed til den ny komposi-tionsmusik, har ligefrem bygget deres image og markedsføring op omkring den ny musik. De store symfoniorkestre har længe gjort det, nu er symfoniorkestrene i Aalborg og Odense også for alvor begyndt at bestille og opføre nye værker af danske komponister. Man må håbe, at der ikke er tale om en sur pligt, som har til hensigt at tage brodden af en eventuel kritik, der måtte komme fra det orkesterudvalg som er nedsat af Kulturministeriet; i efteråret barsler udvalget med en rapport, der vurderer om symfoniorkestrene lever op til deres forpligtelser.

Det er for tidligt at kalde det en ny bølge, men en forstærket opmærksomhed omkring den ny musik er der under alle omstændigheder tale om. Det stiller nye og skærpede krav til udøvere og arrangører, som må være lidt bedre end de andre, hejse flaget lidt højere end konkurrenterne, for ikke at drukne i mængden. Der produceres væsentligt mere promotionmateriale nu end for blot få år siden. Vi lever i en medieverden, som hovedsagelig består af headlines og vi zapper utålmodigt foran flimmeren med remote-pinden derhjemme. I det store spil synes det umiddelbart at være et paradoks, at den langsomt komponerede musik kan få lov til at være med. Måske opleves den nu mere nødvendig end nogensinde før, fordi den udgør en modvægt til den staccerede livsrytme, opleves som et kvalificeret modspil til fart og tempo-kulturen. Måske det er en slags oprør mod det udvendige, tenor-kulturen og de celebre begivenheder, hvor kunstneren ofte kommer ind i sidste øjeblik, som staffage, som en krølle på begivenhedshalen.

Den afsluttende opfordring må derfor være: Lyt til den ny musik ved de mange koncerter i efteråret og læs om den her. Vi giver plads til den mere indgående beskæftigelse med de kunstneriske frembringelser. I dette nummer den historiske artikel om dansk computermusik, der er nok så provokerende fordi den konsekvent undgår de navne, vi plejer at forbinde med dansk computermusik; nyt om den snart 60-årige Pelle Gudmundsen-Holmgreen; PEEP-bagmændene, der giver svar på tiltale. Og mere til.