Ny kompositionsmusik i gymnasiet?

Happy New Ears?

Ny musik kan være hjertegribende og bevidsthedsudvidende, sjælsrystende og sindsbevægende, forførende og voldtagende, euforiserende og livstolkende... og ny musik kan være halvkedelig, ligegyldig og intetsigende. Det stærke, smukke, præcise og overvældende træder frem på baggrund af det halvgode og gennemsnitlige.

Hvordan hører man forskel? Springer det i ørerne af sig selv, er det noget man kan lære, eller lyder det hele lige mærkværdigt? Hvad gør en gymnasielærer for at vejlede sine elever på bedste måde?

Spiller ny musik-mesterværker for dem?

Sender eleverne til koncert uden videre, lader dem tro deres egne ører og diskutere bagefter?

Inviterer en gudbenådet animator?

Smitter eleverne med egen entusiasme?

Pirrer deres nysgerrighed?

Danner deres ånd med musikfilosofi?

Punker dem med programnoter?

Sender dem i skoven for at lytte til vinden, vandet og fuglene?

Lader dem lytte til musikken igen og igen, til der går et lys op for dem?

Træner dem med en interaktiv computersamplersynthesizer?

Opfører værker af John Cage i musiklokalet?

Igangsætter intuitive improvisationer?

Kaster eleverne rundt i et pluralistisk cirkus af tværkulturelle grænseoverskridelser?

Bombarderer dem med sansehenrykkende skønhed?

Med orden og kaos? Med tomhed og fylde?

Erik Christensen