Mekanisk musik

Af
| DMT Årgang 7 (1932) nr. 08 - side 210-210

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

MEKANISK MUSIK VED MAG. ART. JURGEN BALZER OG TORBEN GREGERSEN

GRAMMOFONPLADER

Forkortelser: Cl.: Columbia (AIS C. Stagsted og Co.).

Decca.: (The Scandinavian Decca Agency).

H. M. V.: His masters voice (Skandinavisk Grammofon A/S).

Pol.: Polydor og Polyphon samt Br.: Brunswick (Nordisk Polyphon A/S).

Plader, der ikke er optagne i danske firmaers hovedkatalog eller supplementer, vil som regel kunne skaffes gennem musikhandleren i løbet af 14 dage.

Det står ikke så godt til med orkesteroptagelserne denne gang. Dels er de fåtallige, dels ikke helt tilfredsstillende. Af størst interesse er Beethovens es-dur koncert for klaver og orkester. (HMV. DB. 1685-89 å 6.50 kr.). Det er ligesom teknikerne stadig ikke helt behersker genren klaver med orkester. Klaverklangen bliver for skarp, og styrkeforholdet tit lidt mærkeligt. Det er forøvrigt synd, for det er den eneste existerende optagelse af dette værk, gengivet af Arthur Schnabel med Londons symfoniorkester under direktion af Maleolm Sgrgent. Interessant og vellykket er optagelsen ai forspillet til I. akt af Pfitzners musikdrama »Palestrina« (Pol. 95459. 6,50 kr.), interessant især herhjemme, hvor denne »den sidste romantiker« jo aldrig spilles. Det er optaget under komponistens ledelse, spillet af Berliner statsoperaens orkester. En sjælden hørt ouverture af Berlioz: Beatrice og Benedikt (Pol. 27163, 5,00 kr.) er indspillet af Berliner filharmonikerne under Julius Kopsch. Tschaikowskys ouverturefantasi Romeo og Julie hører jo ikke til hans mest spændende arbejder, men den er optaget med en forbløffende god rumklang. (Pol. 27251-52, å 5,00 kr.).

Kammermusikken er repræsenteret af Beethovens trio i b-dur, op. 97. (HMV. DB. 1223-27 å 6,50 kr.). Cortot, Thibaud og Casals, optaget med en skøn strygerklang, mens klaverklangen på

sine steder bliver grim. Teknisk og musikalsk smuk er Budapesternes indspilning af Schuberts kvartet i d-moll (HMV. D. 1422-26, å 6,50 kr.), især står de hurtige satser fortræffeligt, mens andanten, de berømte variationer over »der Tod und das Mådchen« lider under det noget bedrøvelige tempo.

Hvor tit er ikke jazzens snarlige undergang udråbt: »Vi vender snart tilbage til civiliserede tilstande indenfor dansemusikken, vals og menuet!«. Hver måneds produktion af jazzplader viser, i hvor høj grad meddelelserfle er forhastede. Den, der tror på stilstand og stivnet form, anbefales det at høre det nu verdensberømte Casaloma-orkester spille »White Jazz« (Br. A. 9061, 3,50 kr.) (1931) og »Lazy Day« (Br. A. 9265) (1932). Endogså i Danmark hænder det, at der bliver optaget en god plade: hør Kaj Julians indspilning af »Rytme« med refræn af de fem syncoper (Pol. XS 50111, 3,50 kr.), en af de skrækkelige melodier fra åndsproduktet »13 år«, spillet og arrangeret ganske fortrinligt. - En meget interessant historisk plade er »Rythm past and present« (Decca F. 3085), en gennemgang af de kendteste melodier i de bedste indspilninger tra 1920-32. Et forslag til fremtidens jazz er hverken velanbragt. eller hyggeligt, men generer ikke den pragtfulde samling meget.