Hvem er komponisten?

Af
| DMT Årgang 70 (1995-1996) nr. 07 - side 244-244

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Concerto Copenhagen

Konkurrence

I sidste nummer af DMT bragte vi en billedfrise af en komponist. Vi spurgte hvem komponisten var. Lidt for sjov og lidt for alvor. For sjov fordi billederne af manden er morsomme, for alvor fordi dansk musikliv har en række komponister, der ikke så ofte står på avisernes forside, men som skriver musik der kunne fortjene mere omtale. Vi har således henvendt os til Danmarks Radios P2musik og givet medarbejderne gode grunde til at programsætte musik af vores lidet kendte komponist. Og koncertarrangører vil efter denne konkurrence også være opmærksomme på vores mand, hvis identitet afsløres i næste spalte.

Mange deltog i DMTs konkurrence. Én svarede forkert alle andre svarede 100% rigtigt. Svarene var ofte ledsaget af breve, der viser at DMTs læsere har en meget stor viden om dansk musik. Vinderen har været DMT-abonnent et halvt århundrede. Det er H.A. Malthe, Arnevangen 12, Søllerød, 2840 Holte. En kvindelig musikstuderende ved Københavns Universitet fik lov til at trække Malthes svar ud af bunken med indsendte svar. På Malthes brev stod der kort og godt: »Komponisten afbildet DMT nr. 6 side 199 er Einar Trærup Sark.«

H.A. Malthe vil få overrakt den politisk ukorrekte grand cru fra Frankrig snarest muligt. Fra redaktionen ønsker vi den heldige vinder til lykke.

Red.