Darmstadt

Darmstadt existiert im Grunde nicht mehr. Es wurde in einem zwanzig-Minuten-Angriff aus der Welt geschafft.

Ordene er fra marts måned 1946, og de stammer fra Erich Kästner. En reaktion på den totalt ødelagte by et år efter amerikanerne indtog den. Darmstadt var en af de byer englænderne eksperimenterede bombeteknikker på i 1944, og ud fra et bombeteknisk synspunkt må man sige, at eksperimentet lykkedes. 80% af byen blev ødelagt i et enkelt bombardement. Erich Kästners ord er at finde i en af de første artikler i den mere end 500 sider tykke bog Von Kranichstein zur Gegenwart - 1946-1996, 50 Jahre Darmstädter Ferienkurse, som det Internationale Musikinstitut i Darmstadt udgav i år i anledning af 50-års-jubilæet. En bog hvor man får af-mytificeret Musikinstitutionen Darmstadt ... eller en bog hvor man oplever andre myter end den om Serialisterne og 50erne. For der er også noget mytisk ved de allerførste år: Ud af den sønderbombede bys ruiner vokser en vilje til åbenhed, til at lære nyt, til at genoptage linien fra før 1933. Denne vilje er først og fremmest personificeret i lederen Wolfgang Steinecke. Viljen til at genopdage og genoptage blev hurtigt til viljen til at nyopdage - og vejen var banet til 50ernes store unge navne.

Her fristes man til at skrive ... og så er resten historie ... men det er jo er noget sludder, for historien er ikke altid det, der har præget de Internationale Feriekurser i Darmstadt, og dette citat indebærer, at resten er underforstået, velkendt, her-er-ikke-behov-for-flere-forklaringer. Men jo! For der er ikke mange, der kender histori EN om Feriekurserne i Darmstadt - måske fordi der er så mange historier, så mange navne, så megen musik. De ovennævnte godt 500 sider er med til at tegne et billede af Kludetæppet Darmstadt.

Jeg har været med som flue på væggen ved to Feriekurser - 1994 og 1996 - og jeg godtager ikke længere ensidige beretninger, om hvordan Darmstadt og Feriekurserne var eller er. Midt i al den forudsigelige nyopbyggede tyske effektivitet er Feriekurserne et af de mest vildtvoksende steder, jeg har oplevet, en mødecentral, et kæmpe "under-uret", en enorm mængde ufiltrerbare informationer og en masse musik. Men denne oplevelse hører på sin vis også ind under Myten Darmstadt - i hvert fald myten om de sidste ti-års Feriekurser, der har været kendetegnet ved det enorme opbud af navne, forelæsere og deltagere.

Og selvom jeg modsætter mig mytedannelser om dette i udlandet så berømte sted, så er det jo alligevel på grund af disse myter at Darmstadts Internationale Feriekurser fascinerer. Både som historisk(e) begivenhed(er) og som nulevende Festival.

Trine Boje Mortensen