Hilsener til Werner

Komponisten Sven Erik Werner har rundet de tre snese.

Musiklivets forskellige organisationer har hyldet kunstneren. DMT markerer den runde dag med syv musikalske hilsener fra Werners kolleger. Syv-tallet er et magisk tal, det er musikken på disse sider også. For Werner og andre analytisk interesserede udmærker disse syv værker sig ved at være apokryfe meddelelser; der er skjulte henvisninger, tvetydige formuleringer, supplerende tekstforløb. Og mere til. Udformet på en måde så de fortæller noget om manden, hans menneskelige façon og hans værk.

God morgen Æsel," sagde Plys.
"God morgen Plysbjørn," sagde Æselet tungt, "hvis det da er en god morgen," sagde han, "hvad jeg tvivler om.
Men hvad er der dog i vejen?
Der er ingenting i vejen, Plysbjørn, ingenting. Vi kan jo ikke allesammen, og nogen af os er det heller ikke. Det er alt, hvad man kan sige om den sag.
Hvad kan vi ikke allesammen?" spurgte Plys og gned sin snude.
"Ja, sådan med munterhed, sang og dans. Her går vi rundt i en trummerum.
Ja så," sagde Plys. Han tænkte sig længe om og spurgte så: "Hvad er en trummerum?
Trummerum," fortsatte Æselet tungt, "tja, det er et fransk ord, der betyder trummerum," forklarede han.
"Jeg klager ikke, men sådan er det nu engang....
"Hvad er der i vejen med dig?" spurgte Plys.
"Er der noget i vejen?
Du er da så bedrøvet, kære Æsel.
Bedrøvet? Hvorfor skulle jeg være bedrøvet? Det er min fødselsdag. Den lykkeligste dag i hele året!
Er det din fødselsdag?" spurgte Plys meget forbavset.
"Ja, selvfølgelig er det det. Kan du ikke se alle de gaver, jeg har fået," det viftede omkring sig med det ene ben. "Se på fødselsdagskagen med lys og lyserødt sukker. Plys kikkede først til højre og så til venstre. "Gaver?" spurgte han: "og fødselsdagskage? Hvor?
Kan du ikke se dem?
Nej," sagde Plys.
"Det kan jeg heller ikke," sagde Æselet. "Det var en spøg. Ha, ha! Plys kløede sit hoved, han kunne slet ikke finde ud af, hvad Æselet mente med det hele.
"Men er det virkelig din fødselsdag?" spurgte han.
"Ja, det er.
Må jeg så ønske rigtig hjertelig til lykke!
Ja, i lige måde Plysbjørn.
Men det er ikke min fødselsdag.
Nej, det er min.
Men du sagde i lige måde...
Ja, hvorfor ikke! Du vil da nødig være ulykkelig på min fødselsdag, ikke sandt?
Nå sådan," sagde Plys.
"Det er slemt nok, " sagde Æselet og knækkede næsten helt sammen, "at være så elendig selv, ingen gaver får man og ingen kage og ingen lys, og ingen viser mig den ringeste opmærksomhed, men hvis alle andre også skal være elendige......
"God morgen, Æsel!
God morgen, lille Grisling," svarede Æselet, "hvis det da er en god morgen," tilføjede han, "hvilket jeg tvivler meget på, men ikke at det jo i og for sig gør noget, "sagde han.
"Til lykke kære Æsel," sagde Grislingen, som nu var kommet nærmere.
Æselet standsede og betragtede sig selv i bækken og vendte sig så og stirrede på Grislingen.
"Vil du lige sige det en gang til," sagde han.
"Til lyk ...
Vent et øjeblik." Æselet stod på tre ben og prøvede forsigtigt på at anbringe sit fjerde ben oppe bag sit øre.
"Jeg gjorde det i går," forklarede han, da han faldt om for tredje gang. "Det er ganske let; jeg gør det, for at jeg kan høre bedre. Sådan, nu gik det. Hvad var det så, du sagde? Han holdt øret frem med hoven.
"Må jeg ønske dig hjertelig til lykke," sagde Grislingen.
"Mener du mig?
Naturligvis, Æsel.
Mener du, jeg har en virkelig fødselsdag?
Ja, kære Æsel, og jeg har bragt dig en gave. Æselet tog sin højre hov ned fra sit højre øre, vendte sig om og løftede med stort besvær sin venstre hov.
"Det må jeg høre i det andet øre," sagde han, "sig det så igen.
En gave," sagde Grislingen meget højt.
"Til mig?
Ja.
Til min fødselsdag?
Ja, naturligvis, Æsel; jeg har bragt dig en ballon.
En ballon," sagde Æselet, "sagde du en ballon, en af disse store farvede tingester, som man blæser op? Sådan rigtig pjank og lystighed?
Ja, men jeg er bange for - ja, det gør mig meget ondt, Æsel, men da jeg kom løbende med den for at bringe dig den, så faldt jeg omkuld.
Men kære ven, men kære ven, hvor det var slemt for dig. Du løb vel for hurtigt, kan jeg forstå. Du kom dog vel ikke til skade, lille Grisling?
Nej, men jeg - jeg - kære Æsel, jeg slog ballonen itu. Der var en lang pause.
"Mener du min ballon? Grislingen nikkede.
"Min fødselsdagsballon?
Ja - ja, Æsel," sagde Grislingen og snøftede lidt, "her er den med mange, mange ønsker om en god fødselsdag," og så gav han Æselet den lille, våde klud.
"Er det den?" spurgte Æselet lidt overrasket.
Grislingen nikkede.
"Min fødselsdagsgave? Grislingen nikkede igen.
"Ballonen?
Ja.
Mange tak, Grisling," sagde Æselet. "Du må ikke tage mig det ilde op, at jeg spørger, men hvad farve havde denne ballon dengang, den - dengang den var en ballon?
Den var rød.
Tænk, var den rød," sagde Æselet eftertænksomt, "det er min yndlingsfarve ... hvor stor var den?
Den var omtrent så stor som jeg.
Tænk, var den det ... omtrent så stor som Grislingen," sagde Æselet lidt bedrøvet til sig selv. "Det er min yndlingsstørrelse. Ja, ja! Grislingen følte sig temmelig ulykkelig og vidste ikke, hvad han skulle sige. Han stod endnu med åben mund og skulle lige til at sige noget, men besluttede så, at det var ingen nytte til at sige det, da han hørte nogen råbe fra den anden side af bækken og så Peter Plys.
"Til lykke med dagen," råbte Plys og glemte, at han allerede havde sagt det en gang før.
"Tak, Plys, det har jeg også,"sagde Æselet tungt.
"Jeg har bragt dig en lille gave," sagde Plys ivrigt.
"Jeg har allerede en," svarede Æselet.
Plys plaskede gennem bækken over til Æselet et lille stykke fra, hvor Grislingen sad med hovedet mellem poterne og snøftede.
"Det er 'en nyttig krukke'," sagde Plys, "vær så god. Uden på den står skrevet: Til lykke med fødselsdagen og kærlige hilsener fra Plys. Det er, hvad alt det skrevne betyder, og den er til at lægge ting i. Værsgo. Da Æselet så krukken blev den meget optaget. "Men dog," sagde han, "jeg tror akkurat, at min ballon kan ligge i den krukke.
Nej, det kan den ikke, Æsel," sagde Plys. "Balloner er alt for store til at ligge i krukker. En ballon er til at holde i en snor ...
Ikke min," sagde Æselet stolt. "Se nu her Grisling!" og da Grislingen bedrøvet vendte sig om, tog Æselet ballonen med tænderne og anbragte den forsigtigt i krukken, så tog det den op igen og lagde den på jorden, og derpå lagde det den forsigtigt tilbage i krukken.
"Det kan den jo også," sagde Plys, "den kan komme ned.
Det kan den," sagde Grislingen, "og den kan komme op.
Ja, ikke sandt!" sagde Æselet, "den kommer glimrende op og ned.
Jeg er meget glad over, at jeg fandt på at give dig 'en nyttig krukke' til at gemme ting i," sagde Plys lykkelig.
"Jeg er meget glad over, at jeg fandt på at give dig noget til at gemme i 'en nyttig krukke'," sagde Grislingen lykkelig.
Men Æselet hørte slet ikke efter, hvad de sagde, det var i færd med at tage ballonen op af krukken og lægge den ned igen og så meget lykkelig ud. ...
(Musik af Pelle Gudmundsen-Holmgreen, tekst af A.A. Milne fra bogen 'Peter Plys', Gyldendals Børnebibliotek 1990, red.).